Difference between revisions 6160100 and 6166141 on dawiki

{{Infoboks musiker
|Navn                = The Kinks
|Billede             = Helmfrid-sofa4 Touched.JPG
|Billede note        = The Kinks, september 1965<br />Fra venstre: Pete Quaife, Dave Davies, Ray Davies og Mick Avory
|Billede_størrelse   = 250px
|Landskab            = ja
|Farve               = gruppe_eller_band
|Oprindelse          = London, England
(contracted; show full)e uger senere udkom gruppens fjerde single, "[[All Day and All of the Night]]", der var endnu en original hård rocksang, skrevet af Ray Davies, og denne single blev nummer to i Storbritannien<ref name=rogan10 /> og nummer syv i USA.<ref name=award /><ref name=gotme /> Ligeledes de næste to singler, "Set Me Free" og "[[Tired of Waiting for You]]", blev kommercielle successer, og sidstnævnte nåede også helt til tops i Storbritannien.<ref name=rogan10 />


[[Fil:Kinks helmfrid-sofa3.jpg|thumb|right|The Kinks laver sjov under en turné i Sverige i 1965]]⏎
The Kinks tog på sin første turné til [[Australien]] og [[New Zealand]] i januar 1965 som del af en pakkeløsning, hvor også [[Manfred Mann]] og [[The Honeycombs]] deltog.<ref>Hinman (2004), p. 47)</ref> I et tætpakket program sammen med navne som [[The Yardbirds]] og Mickey Finn optrådte The Kinks som topnavn utallige gange i løbet af dette år,<ref name=kitts58>Kitts (2007), p. 58</ref> blandt andet også i [[Tivoli]] i [[København]], hvor kvindelige fans løb på scenen og forsøgte at (contracted; show full)php?name=the+kinks | publisher = www.robertchristgau.com | author = Robert Christgau | title = The Kinks - Consumer Guide Reviews | accessdate = 2012-06-17 }}</ref> og Stephen Erlewine fra Allmusic betegnede den som "sandsynligvis den smukkeste sang fra rock and roll-perioden."<ref>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/to-the-bone-mw0000071485 | title = To the Bone - The Kinks | author = Stephen Erlewine | accessdate = 2012-06-17 | publisher = allmusic.com }}</ref> 


[[Fil:KinksFanclubCropped.png|thumb|right|The Kinks optræder i et hollandsk tv-program i april 1967. Bemærk Ray Davies' akustiske [[Fender]]-guitar og Dave Davies' karakteristiske guitar, en prototype på [[Gibson]] [[Flying V]].<ref>{{cite journal | title = Dave Davies - Of The Kinks | author = Dan Forte | journal = Guitar Player | month = september | year = 1977 }}</ref>]]⏎
Sangene på albummet ''[[Something Else by the Kinks]]'' fra 1967 videreudviklede den stil, der var påbegyndt på ''Face to Face'', så der i mere tydelig grad kan findes påvirkning fra engelsk [[music hall]] i gruppens musik.<ref name=else>{{cite web | url  = http://www.allmusic.com/album/something-else-by-the-kinks-mw0000199387 | title = Something Else by the Kinks | author = Stephen Erlewine | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-17 }}</ref> Dav(contracted; show full)bum,<ref name=miller138 /> og det er fortsat populært. I 2004 blev det genudgivet i et "deluxe"-bokssæt med tre cd'er, og et af numrene, "Picture Book", blev brugt i en populær tv-reklameserie fra [[Hewlett-Packard]], hvilket hjalp med til øge salget af albumsættet.<ref>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/song/picture-book-mt0010717186 | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-18 | title = Picture Book - The Kinks | author = Stewart Mason }}</ref>


[[Fil:Kinks 1969.JPG|thumb|right|The Kinks i 1969 med den nytilkomne John Dalton. Fra venstre: Dave Davies, Ray Davies, John Dalton og Mick Avory.]]⏎
I begyndelsen af 1969 fortalte Quaife resten af gruppen, at han ville forlade den.<ref name=hinman123 /> De andre medlemmer tog ikke dette alvorligt, før de i ''[[NME|New Musical Express]]'' 4. april kunne læse om Quaifes nye gruppe, Maple Oak, som han havde dannet uden at omtale det for resten af The Kinks.<ref name=hinman123>Hinman (2004), p. 123, 124, 127</ref> Ray Davies bad ham indtrængende om at komme tilbage til gruppen til indspilningerne af den kommende album, (contracted; show full)els vedkommende bestod af instrumentalnumre, fik ikke særligt gode anmeldelser.<ref name=percy /> Gruppens amerikanske pladeselskab, Reprise, afviste at udsende albummet i USA, hvilket affødte en større diskussion, der endte med, at gruppen ophævede sit samarbejde med selskabet.<ref name=percy /> Det passede med, at gruppens kontrakt med Reprise (samt i øvrigt med Pye i Storbritannien) udløb efter udsendelsen af ''Percy''.<ref name=erlewine /><ref name=percy />


[[Fil:Kinks Playbill 1971 Touched.jpg|thumb|left|The Kinks, ca. 1971. Fra venstre: John Gosling, Dave Davies, Mick Avory, John Dalton og Ray Davies (gruppens besætning 1970-1976 og 1978).]]⏎
Inden årets udgang havde The Kinks underskrevet en ny pladekontrakt gældende for fem album med RCA Records, der gav gruppen en forskud i million-dollar-størrelsen, hvilket gjorde det muligt for dem at etablere deres eget pladestudie, Konk.<ref name=erlewine /><ref name=muswell>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/muswell-hillbillies-mw0000202891 | title = Muswell Hillbillies - The Kinks | publisher = allmusic.com | author = Stephen Erlewine | accessdate = 2012-06-18 }}</ref> De(contracted; show full)uot;Celluloid Heroes" (tekst), Davray Music Ltd. (1972)</ref> Albummet blev en moderat succes i USA, hvor det nåede en plads om nummer 47 på ''Record World'' og nummer 70 på ''Billboard''.<ref name=award /><ref name=biz /> Albummet markerer overgangen fra gruppens tidlige 1970'er-rockmateriale til den teaterorienterede udgave, der kom til at blive dominerende i de næste fire år.<ref name=biz />

=== Teaterforklædning (1973-1976) ===

[[Fil:Kinks Ray Davies Flash.JPG|thumb|upright|right|Ray Davies som figuren Mr. Flash, antihelten i ''Preservation''-serien. Mr. Flashs rival og fjende hedder Mr. Black (spillet af Dave ved liveoptrædender), en ultrapurist og [[korporatisme|korporatist]].<ref>Weisbard (2004), p. 135-140</ref>]]⏎
I 1973 kastede Ray Davies sig hovedkuls ud i en teaterorienteret stil, som begyndte med rockoperaen ''Preservation'', en omsiggribende krønike om social revolution og en mere ambitiøs udvikling af grundholdningerne fra den tidligere ''Village Green Preservation Society''.<ref name=preservation1>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/preservation-act-1-mw0000040710 | title = Preservation: Act 1 - The Kinks | author = Stephen Erlewine | publisher = allmu(contracted; show full)cessdate = 2012-06-19 }}</ref> Albummet blev en begrænset succes og nåde pladsen som nummer 45 på ''Billboard''-listen.<ref name=award /><ref name=school /> Gruppen havde dermed opfyldt deres kontrakt med RCA og skrev nu kontrakt med [[Arista Records]] i 1976. På opfordring fra Aristas ledelse valgte gruppen nu at skære ned til en mere almindelig femmandsgruppe og blev derved genfødt som rockgruppe.<ref name=erlewine /> 

=== Ny kommerciel succes (1977-1985) ===

[[Fil:Ray Davies and Backup 1977.jpg|thumb|right|Ray Davies med to korsangere ved en koncert i Maple Leaf Gardens, [[Toronto]], [[Canada]], 29. april 1977.]]⏎
John Dalton forlod gruppen, inden de afsluttede indspilningerne af deres første album for Arista. Andy Pyle blev hentet ind for at medvirke til at gøre indspilningerne færdige samt medvirke på den efterfølgende turné.<ref name=erlewine /> ''[[Sleepwalker]]'', som udkom i 1977, kom til at blive et vendepunkt, hvor gruppen igen fik kommerciel succes, idet albummet nåede op til en 21. plads på ''Billboard''-listen.<ref name=award /><ref name=sleep>{{cit(contracted; show full)sen.<ref name=rogan138>Rogan (1998), p. 138</ref> Det tilhørende album, ''[[State of Confusion]]'', blev ligeledes et stort hit og nåede op som nummer 12 i USA, men formåede i lighed med gruppens øvrige album siden 1967 ikke at komme på den britiske albumhitliste.<ref>Hinman (2004), p. 266</ref> Et andet singleudspil fra albummet, "Don't Forget to Dance", nåede top-30 i USA og en beskeden placering på den britisk hitliste.<ref name=award />


[[Fil:Ray Davies 1 (cropped).jpg|thumb|right|upright|Ray Davies ved en koncert i [[Bruxelles]], [[Belgien]] i 1985 på et tidspunkt, hvor gruppens popularitet var ved at dale igen.]]⏎
The Kinks' anden popularitetsmæssige højdepunkt holdt sig med ''State of Confusion'', men derefter begyndte succesen at dale, en tendens der også gjorde sig gældende for deres britiske samtidige rocknavne som [[The Rolling Stones]] og [[The Who]] på samme tid.<ref name=rogan138 /><ref>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/artist/the-rolling-stones-mn0000894465 | title = The Rolling Stones | author = Stephen Erlewine | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-(contracted; show full)n325 /> og gruppen samledes for hvad der skulle vise at blive sidste gang ved Dave Davies' 50-årsfødselsdagfest. Musikhistorikeren Doug Hinman skriver herom: "Symbolikken i denne begivenhed var umulig ikke at få øje på. Festen blev afholdt på det sted, hvor brødrene for allerførste gang vist sig frem offentligt, på pubben Clissold Arms, næsten over for deres barndomshjem i Fortis Green i Nordlondon."<ref>Hinman (2004), p. 337</ref>

=== Solokarrierer og mulig genforening ===


[[Fil:Dave Davies.jpg|thumb|right|Dave Davies i Dakota Creek Roadhouse i 2002.]]⏎
Efter opløsningen fokuserede gruppens medlemmer på forskellige soloprojekter, og Ray og Dave udsendte hver sit studiealbum.<ref name=hinman333 /> Der har cirkuleret rygter om en mulig genforening (heriblandt en forfejlet studiegenforening af gruppens originale medlemmer i 1999), men hverken Ray eller Dave Davies udviste større interesse i at spille sammen igen.<ref name=hinman325 /> Nogle af de øvrige tidligere medlemmer, John Gosling, Mick Avory og John Dalton, var allerede i 1994 gået sammen o(contracted; show full)en om en genforening. Han fortalte en journalist, at "det ville være som en dårlig genindspilning af ''[[Night of the Living Dead]]''" og tilføjede: "Ray har lavet karaoke-Kinks shows siden 1996."<ref>{{cite web | url = http://www.spinner.com/2008/01/03/guitarist-dave-davies-shoots-down-kinks-reunion/ | date = 2008-01-03 | title = Dave Davies Shoots Down Kinks Reunion | publisher = spinner.com | author = Nadine Cheung | accessdate = 2012-06-21 }}</ref> 


[[Fil:Ray Davies in 2008 Ottawa 4947 by Benoit Aubry of Ottawa.JPG|thumb|left|Ray Davies optræder i [[Ottawa]], 2008]]⏎
I et interview med BBC Radio 4 i september 2008 sagde Ray Davies om en mulig genforening: "Der er et ønske om at gøre det", men at han ikke ville være med, hvis det skulle være et nostalginummer: "Det, der skulle til få mig et at sige klart 'ja' eller 'nej', var om vi skulle lave nye sange eller ej." Han tilføjede, at den største hindring for gruppens genforening var hans brors tilstand efter sit slagtilfælde.<ref>{{cite web | url = http://news.bbc.co.uk/2/hi/en(contracted; show full)

Gruppen modtog [[Ivor Novello-prisen]] for "enestående bidrag til britisk musik",<ref name=hinman303 /> og i 1990 blev de fire oprindelige medlemmer af The Kinks optaget i [[Rock and Roll Hall of Fame]].<ref name=fame /> Gruppen blev tilsvarende optaget i UK Music Hall of Fame i november 2005.<ref name=daily />

== Musikalsk stil ==

 ⏎
⏎
==Diskografi==⏎
I begyndelsen af deres karriere holdt The Kinks sig inden for veletablerede genrer som R&B og [[blues]], men de begyndte snart at eksperimentere rock af højere lydstyrke og med [[hård rock]]-lyd – med henvisning til deres pionérarbejde på dette område betegnes de ofte som de "oprindelige punkere".<ref>Hinman (2004), p. 1</ref><ref>{{cite journal | url = http://www.rollingstone.com/music/news/hall-of-fame-anniversary-rocks-on-with-second-all-star-night-20091030 | title = Hall of Fame Anniversary Rocks on With Second All-Star Night | journal = Rolling Stone | author = Caryn Ganz | date = 2009-10-30 | accessdate = 2012-06-24 }}</ref> Dave Davies blev træt at den traditionelle "rene" guitarstil, der kendetegnede den tid; det er senere blevet velkendt, at han i sin søgen efter højere lydstyrke og en mere bidende lyd lavede en kile i højtalerkeglen på sin Elpico-guitarforstærker (kaldet "den lille grønne forstærker"): "Jeg var ved at blive rigtig frustreret [med fortærkerens lyd], og så sagde jeg: 'Jeg ved det! Jeg ordner dig!', og så tog jeg et Gilette-barberblad og skar ... [fra midten og til kanten af] keglen ... så den var helt flosset, men stadig sad fast, stadig var intakt. Så spillede jeg, og jeg syntes, at det lød fantastisk."<ref>{{cite journal | journal = The Guitar Magazine | author = Dave Hunter | title = Voxes, Vees and Razorblades | month = januar | year = 1999 }}</ref> Den skærende lyd fra forstærkeren blev derpå genskabt i studiet; Elpico'en blev forbundet med en større Vox AC30, og den lydeffekt, der kom ud af det, blev det markante element i The Kinks' første indspilninger – mest tydeligt på "You Really Got Me" og "All Day and All of the Night".<ref name=erlewine />

Men gruppen forlod snart R&B og den hårde rock som deres kendemærke. Fra 1966 og frem<ref name=erlewine /> blev The Kinks kendt for deres brug af traditionel engelsk musik og kultur i en periode, hvor mange andre britiske grupper forlod deres kulturarv til fordel for stilen fra amerikansk blues, R&B og pop.<ref name=erlewine /> Ray Davies husker, at han på et bestemt tidspunkt i 1965 besluttede sig for at vende sig væk fra den amerikanske påvirkning og skrive mere introspektive og intelligente sange: "Jeg besluttede mig for i højere grad at bruge ord og sige ting. Så skrev jeg '[[Well Respected Man]]'. Det var den første virkeligt ord-prægede sang, jeg skrev. ... [Jeg] holdt [også] op med at prøve at amerikanisere min accent."<ref>Hinman (2004), p. 61</ref> The Kinks' ønske om at holde sig mere til engelsk stil blev styrket af udelukkelsen fra at spille på det amerikanske marked, som de fik påført af American Federation of Musicians. Udelukkelsen afskar dem fra det amerikanske pladekøbende publikum, verdens største musikmarked,<ref name=erlewine /> og tvang dem til at fokusere på Storbritannien og resten af Europa. The Kinks arbejdede på at forfine deres engelske lyd gennem resten af 1960'erne ved at tilføje music hall og engelsk folkemusik, og derved skabte de noget af den mest indflydelsesrige og vigtige musik i perioden.<ref name=erlewine />

Med ''Everybody's in Show-Biz'' (1972) begyndte Ray Davies at udforske teaterprægede effekter til gruppens album; disse motiver blev for alvor slået fast med albummet ''Preservation Act 1'' fra 1973 og fortsatte til og med ''Schoolboys in Disgrace'' fra 1976.<ref name=erlewine /> The Kinks opnåede ikke nogen stor succes med disse konceptmæssige tiltag, og gruppen vendte tilbage til den mere traditionelle rock i sidste halvdel af 1970'erne. ''Sleepwalker'' (1977), som indvarslede fornyet kommerciel succes for gruppen, indeholdt en veletableret, relativt glat pladeproduktionsstil, som skulle blive normen for dem i de følgende år.<ref name=sleep /> Gruppen vendte tilbage til den hårde rock med ''Low Budget'' (1979) og fortsatte i den stil i resten af deres karriere.<ref name=erlewine />

== Dokumentation, uudgivet materiale og fraklip ==

I modsætning til flere af The Kinks' samtidige som fx The Beatles, hvis indspilninger er velbevarede, findes der stort set ingen studiedokumentation bevaret fra gruppens pladeindspilningshistorie i 1960'erne.<ref name=hinman4>Hinman (2004), p. 4-5</ref> Det vides, at Ray Davies skrev dagbog, men han har endnu ikke ladet offentligheden få lejlighed til at nærlæse dem.<ref name=hinman4 /> Pye Records har i modsætning til større pladeselskaber som EMI kun bevaret ganske få af The Kinks' prøveindspilninger og fraklip – størstedelen af dette materiale blev destrueret, smidt ud eller overspillet i midten af 1980'erne.<ref name=hinman4 /> Fra deres periode hos RCA og frem er der bevaret både dokumentation og bånd, mest fordi The Kinks fik frie hænder til den kreative proces, der kom til at foregå i deres eget Konk-studie, men som Doug Henman skriver: "Indtil og kun såfremt nogen får adgang til gemmerne i Konk-studiet, vil der stadig være store mangler i dokumentationen af The Kinks pladeindspilninger."<ref name=hinman4 />

==Diskografi==
{{uddybende|The Kinks' diskografi}}
De følgende er de centrale studiealbum med The Kinks.
* ''[[Kinks]]'' ([[1964]])
* ''[[Kinda Kinks]]'' ([[1965]])
* ''[[The Kink Kontroversy]]'' ([[1966]])
* ''[[Face to Face]]'' ([[1966]])
* ''[[Something Else by The Kinks]]'' ([[1967]])
* ''[[The Kinks Are the Village Green Preservation Society]]'' ([[1968]])
* ''[[Arthur (Or the Decline and Fall of the British Empire)]]'' ([[1969]])
* ''[[Lola versus Powerman and the Moneygoround, Part One]]'' ([[1970]])
* ''[[Percy]]'' (soundtrack) ([[1971]])⏎
* ''[[Muswell Hillbillies]]'' ([[1971]])
* ''[[Everybody's in Show-bBiz]]'' ([[1972]])
* ''[[The Great Lost Kinks Album]]'' ([[1973]])⏎
* ''[[Preservation Act 1]]'' ([[1973]])
* ''[[Preservation Act 2]]'' ([[1974]])
* ''[[Soap Opera]]'' ([[1975]])
* ''[[Schoolboys Iin Disgrace]]'' ([[1975]])
* ''[[Sleepwalker]]'' ([[1977]])
* ''[[Misfits (album)|Misfits]]'' ([[1978]])
* ''[[Low Budget]]'' ([[1979]])
* ''[[One For The Road]]'' (live-album) ([[1980]])⏎
* ''[[Give the People What They Want]]'' ([[1981]])
* ''[[State of Confusion]]'' ([[1983]])
* ''[[Word of Mouth]]'' ([[1984]])
* ''[[Think Visual]]'' ([[1986]])
* ''[[The Road]]'' (live-album) ([[1987]])⏎
* ''[[UK Jive]]'' ([[1989]])
* ''[[Phobia]]'' ([[1993]])⏎
* ''[[To the Bone]]'' (live-album) ([[1994]])

== Noter ==
{{reflist}}

== Litteratur ==
*{{cite book | author = Jonathan Bellman | year = 1998 | title = The Exotic in Western Music | publisher = Northeastern University Press | place = Boston | isbn = 1-55553-319-1 }}
*{{cite book | author = Ray Davies | year = 1995 | title = X-Ray | publisher = Overlook Press | place = New York | isbn = 0-87951-611-9 }}
(contracted; show full)
*{{cite book | author = Martin Strong | year = 2006 | title = The Essential Rock Discography | publisher = Open City Books | place = New York | isbn = 1-84195-860-3 }}
*{{cite book | author = Eric Weisbard | year = 2004 | title = This is Pop: In Search of the Elusive at Experience Music Project | publisher = Harvard University Press | place = Milwaukee | isbn = 0-674-01321-2 }}


== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat|The Kinks}}
*[http://www.thekinks.info/ Gruppens officielle hjemmeside]

{{DEFAULTSORT:Kinks}}
[[Kategori:The Kinks| ]]
[[Kategori:Har spillet på Roskilde Festival|Kinks, The]]
[[Kategori:Rockgrupper fra Storbritannien]]

{{Link FA|en}}

[[bg:Кинкс]]
[[ca:The Kinks]]
[[cs:The Kinks]]
[[de:The Kinks]]
[[en:The Kinks]]
[[es:The Kinks]]
[[eu:The Kinks]]
[[fa:د کینکس]]
[[fi:The Kinks]]
[[fo:The Kinks]]
[[fr:The Kinks]]
[[fy:The Kinks]]
[[gl:The Kinks]]
[[he:הקינקס]]
[[hr:The Kinks]]
[[hu:The Kinks]]
[[is:The Kinks]]
[[it:The Kinks]]
[[ja:キンクス]]
[[lt:The Kinks]]
[[lv:The Kinks]]
[[ms:The Kinks]]
[[nah:The Kinks]]
[[nl:The Kinks]]
[[nn:The Kinks]]
[[no:The Kinks]]
[[pl:The Kinks]]
[[pt:The Kinks]]
[[ro:The Kinks]]
[[ru:The Kinks]]
[[sh:The Kinks]]
[[simple:The Kinks]]
[[sk:The Kinks]]
[[sv:The Kinks]]
[[th:เดอะ คิงค์ส]]
[[uk:The Kinks]]
[[vi:The Kinks]]
[[zh:奇想樂團]]