Difference between revisions 6168813 and 6170158 on dawiki

{{Infoboks land2
| lokalt_navn				= ''Ripublikee Naoero'' 
| konventionelt_lang_navn 		= Republikken Nauru
| almindeligt_navn			= Nauru
| billede_flag 				= Flag of Nauru.svg
| billede_våbenskjold			= 
| billede_kort 				= LocationNauru.pnNauru on the globe (Polynesia centered).svg
| nationalt_motto			= "God's Will shall be First"<br />''([[Engelsk (sprog)|Engelsk]]: Guds vilje skal først ske)''
| nationalmelodi 			= ''[[Nauru Bwiema]]''<br />(''Sangen om Nauru'') 
| officielle_sprog 			= [[Engelsk (sprog)|Engelsk]]<br />[[Nauriuansk]]
| demonym 				= Nauruer
| hovedstad 				= [[Yaren]] (de facto){{Ref label|hovedstad|a|}}
| bredde_d=0 |bredde_m=33 |bredde_ns=S |længde_d=166 |længde_m=55 |længde_øv=E
| største_bosættelse 			= [[Yaren]]
| regeringsform 			= [[Republik]]
| leder_titel1 				= [[Naurus præsidenter|Præsident]]
| leder_navn1 				= [[Marcus StephenSprent Dabwido]]
| uafhængighedsform 			= [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]] 
| etableret_begivenhed1 		= <small>fra det [[Australien|australske]], [[newzealandsk]], og [[Storbritannien|britisk]]-administreret FN ve-værgemandat.</small>
| etableret_dato1 			= [[31. januar]] [[1968]]
| areal_placering			= 22539
| areal_størrelse 			= 1 E7 
| areal 				= 21
| procent_vand				= 0,0157
| befolkningstal_anslået 		= 11.3209.378<ref name=CIA />
| befolkningstal_anslået_år 		= martsjuli 200911
| befolkningstal_anslået_placering 	= 216
| befolkningstal_folketælling 		= 9.275
| befolkningstal_folketælling_år	= december 2006
| befolkningstæthed 			= 649447
| befolkningstæthed_placering 		= 1423
| BNP_KKP_år				= 2006
| BNP_KKP				= 36,9 [[Million|mio.]] [[Dollar|USD]]<ref name="CER-NAU-2007">{{kilde www |url=http://www.adb.org/Documents/CERs/NAU/CER-NAU-2007.pdf |titel=Country Economic Report: Nauru |udgiver=Asian Development Bank}}</ref /> 
| BNP_KKP_placering 			= 192
| BNP_KKP_pr._indbygger			= 2.500 [[Dollar|USD]] <small>(2006)</small><ref name="CER-NAU-2007"/> - 5.000 <small>(2005)<ref name="CIA">{{kilde www |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nr.html |titel=CIA World Fact Book |besøgsdato=2. februar 2006}}</ref /></small>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering	= 135 - 141
| valuta 				= Primært [[Aaustralske dollar]]
| valutakode 				= AUD
| tidszone 				= 
| utc_forskel 				= +12
| tidszone_sommertid 			= 
| utc_forskel_sommertid 		= <!-- +N, where N is number of hours-->
| sommertid_note 			= 
| dato_format 				= numeric dates (dd-mm-yyyy, yyyy.mm.dd, etc.) plus era (CE, AH, etc.)
| kører_på 				= venstre
| internetdomæne			= [[.nr]]
| telefonkode 				= 674
| kendingsbogstaver (bil)               = ⏎
| luftfartøjsregistreringskode          = '''C2'''
| fodnote1 				= Nauru har ingen officiel hovedstad. Yaren, den største bebyggelse, nævnes ofte som hovedstad.
}}
'''Nauru''' er en lille [[republik]] i det sydlige [[Stillehavet|Stillehav]], tidligere kendt under navnet '''Pleasant Island'''. Naurus areal er på ca. 20 kvadratkilometer (verdens tredjemindste land), og øen har en befolkning på omkring 13.000 indbyggere. Øens natur er præget af brede sandstrande hele vejen rundt og desuden et 300 meter bredt frugtbart bælte ind mod øens 60 meter høje plateau, der består af [[guano]]. En stor del af republikkens tidligere rigdom kom fra [[fosfat]], som blev udvundet fra de store [[guano]]depoter på [[ø]]en. Store dele af denne formue forsvandt imidlertid på grund af [[korruption]] og dårlig ledelse i [[1990'erne]], og med udtømningen af fosfatreserverne er øens fremtid usikkNAU
| luftfartøjsregistreringskode          = C2
| fodnote1 				= a. {{note|hovedstad}} Nauru har ingen officiel hovedstad. Yaren, den største bebyggelse, nævnes ofte som hovedstad.
}}
'''Nauru''', officielt '''Republikken Nauru''', tidligere kendt som '''Pleasant Island''', er en [[østat]] i [[Mikronesien]] i det sydlige [[Stillehavet|Stillehav]]. Øen [[Banaba]] i [[Kiribati]] er Naurus nærmeste nabo og ligger 300 km mod øst. Med et areal på 21 km² er Nauru verdens [[Verdens landes arealer|mindste]] [[republik]], mens befolkningstallet på 9.378 gør det til verdens [[Verdens landes befolkningsstørrelser|næstmindste]] selvstændige stat efter [[Vatikanstaten]]. 

De første mennesker på Nauru var mikronesere og [[Polynesien|polynesere]], mens det [[Tyske Kejserrige]] [[Annektion|annekterede]] øen og gjorde krav på den som koloni i slutningen af det [[19. århundrede]]. Efter [[første verdenskrig]] blev Nauru [[mandatområde]] under [[Folkeforbundet]] og administreret af [[New Zealand]], [[Australien]] og [[Storbritannien]]. Under [[anden verdenskrig]] blev øen besat af [[japan]]ske tropper, som de amerikanske styrker i første omgang lod være, men som efter det japanske kejserdømmes nederlag overgav sig til australske tropper i september 1945. Efter krigen kom Nauru igen under internationalt formynderskab, som varede, til øen blev selvstændig i 1968.

De øverste jordlag på øen er meget [[fosfat]]rige på grund af [[guano]] med flere koncentrerede forekomster umiddelbart under overfladen, hvilket har muliggjort udvinding ved afskrælning af selve overfladelaget. Imidlertid er beholdningerne i 2010'erne efterhånden så begrænsede, at udvindingen ikke er rentabel.<ref name=phosphate /> Nauru havde i slutningen af 1960'erne og 1970'erne den højeste indkomst pr. indbygger i nogen selvstændig stat i verden. Da fosfatreserverne var udvundet, og øen stod tilbage med et voldsomt hærget miljø på grund af minedriften, faldt værdien drastisk i den fond, der var blevet oprettet for at tage hånd om øens indtægter. For at skaffe sig nye indtægter blev Nauru derpå kortvarigt [[skattely]] og centrum for [[hvidvaskning]] af penge. I perioden 2001-2008 modtog staten støtte fra den australske regering for at opretholde et stort flygtningecenter.

Præsidenten for Nauru er [[Sprent Dabwido]], der står i spidsen for et atten personer stort etkammerparlament. Landet er medlem af de [[Forenede Nationer]], [[Commonwealth of Nations]], Asian Bank of Development og Pacific Islands Forum. Nationen deltager i både [[Commonwealth Games]] og de [[Olympiske Lege]].

<!-- Det følgende afsnit er uden kilder og findes ikke på en-wiki. Desuden er dele af det ret uforståeligt, så det anbefales, at det kun indsættes, hvis det kan skrives bedre og tilføjes fornuftige kilder.

== Etymologi ==
Ophavet til navnet ''Nauru'' er ukendt. Da øen blev opdaget, kaldte indbyggerne den, som de fortsat gør i dag, ''Naoero''. Tyske [[Paul Hambruch]], som besøgte øen i maj [[1909]], og fra september til november [[1910]], gav forklaringen om at ''Naoero'' var et sammendrag af sætningen ''A-nuau-A-A-ororo'' (i dag ville det blive skrevet ''A nuaw ea arourõ''), som oversættes med ''jeg går til stranden''. I det tyske [[Koloni|kolonileksikon]] blev denne forklaring brugt. [[Missionær]] [[Alois Kayser]] afviste imidlertid at dette var sandsynligt; han havde boet på øen i over tredive år, og havde hele tiden arbejdet med sproget; fordi det nauriske ord for ''strand'', som et mål for et verb om bevægelse, ville trænge ordet ''rodu'' ''nedover (til)''; nauruerne anser stranden som øens laveste punkt. Det faktum at ''rodu'' mangler i Hambruchs ordforklaring gør, at dette er en usandsynlig tolkning af navnet ''Nauru''.

Øen har også haft andre navne; de engelske koloniherrer før [[1888]] kaldte øen for ''Pleasant Island'' eller ''Shank Island'', hvor de tyske koloniherrer kaldte den ''Nawodo'' eller ''Onawero''. Navnet ''Nauru'' blev senere skabt fra navnet ''Naoero'', så at europæere og [[USA|amerikanere]] skulle kunne udtale navnet rigtigt.

-->⏎
⏎
== Historie ==
{{Uddybende|Naurus historie}}
[[Fil:Nauru-WWIIrelic.jpg|thumb|left|[[Japan]]ske rester fra [[2. verdenskrig]]]]
Der boede oprindelig tolv stammer i
Nauru: ''Deiboe'', ''Eamwidamit'', ''Eamwidara'', ''Eamwit'', ''Eamgum'', ''Eano'', ''Emeo'', ''Eoraru'', ''Irutsi'', ''Iruwa'', ''Iwi'' og ''Ranibok''. Alle bliver i dag repræsenteret i flaget, ved den tolvtakkede stjerne. Deres efterkommere, som bor på øen i dag identificerer imidlertid ikke længere sig selv med stammerne, men med hvilket distrikt de bor i. Stammerne ''Irutsi'' og ''Iwi'' har i dag ingen efterkommere; de blev sandsynligvis udryddet da [[japan]]ere kidnappede 1200 nauruere i [[1942]],Nauru blev oprindeligt beboet af mikronesere og polynesere for mindst 3000 år siden.{{km}} Der boede oprindelig tolv stammer i Nauru: Deiboe, Eamwidamit, Eamwidara, Eamwit, Eamgum, Eano, Emeo, Eoraru, Irutsi, Iruwa, Iwi og Ranibok. Alle disse er i dag repræsenteret i flaget, som har en tolvtakket stjerne.<ref name=whyte /> Traditionelt har nauruerne fulgt deres slægt via kvindelinjerne. Indbyggerne levede af [[Akvakultur (vandlevende organismer)|akvakultur]]: De fangede yngel fra [[mælkefisk]], kaldet ''ibija'', [[Akklimatisation|akklimatiserede]] dem til ferskvand og lod dem vokse op i [[Buada-lagunen]], hvor de nemt kunne fanges, hvorpå de fungerede som en pålidelig fødekilde.<ref name=spennemann /> Af andre lokale produkter hørte [[kokosnød]]der og [[pandanus]]frugter.<ref name=pollock /> Navnet "Nauru" kan stamme fra det [[Nauruansk (sprog)|nauruanske]] ord "Anáoero", der betyder "Jeg tager til stranden".<ref name=west />


Efterkommere efter disse klaner på øen i dag identificerer imidlertid ikke længere sig selv med stammerne, men med hvilket distrikt de bor i. Stammerne Irutsi og Iwi har i dag ingen efterkommere; de blev sandsynligvis udryddet da [[japan]]ere kidnappede 1200 nauruere i [[1942]] og sendte dem som slavearbejdere til den mikronesiske ø [[Truk]]; kun 737 vendte tilbage til Nauru.

I [[1888]] blev øen annekteret af [[Tyskland]] for at beskytte tyske skibe. Efter [[1900]] blev de enorme [[fosfat]]resurser opdaget, og Tyskland tog del i udvindingen af den. Efter [[1. verdenskrig]] gik Nauru imidlertid over til at blive et vergemandat mellem [[Australien]], [[Storbritannien]] og [[New Zealand]]. Fosfatet blev fra da udvundet af Australien og solgt af dem, hvor nauruerne igen fik samme løn.

I [[1968]] opnåede Nauru, under ledelse af høvding [[Hammer DeRoburt]], selvstændighed, og blev en international anerkendt republik. Fra [[1970]] udvandt Nauru sin egen fosfat selv, og blev (regnet pr. person) det næstrigeste land i verden. Indtægten blev delt, og noget gik ret til nauruerne, og noget blev investeret i forretninger, som for eksempel landets egne flyselskaber og skibsselskaber, samt en [[London]]-musical som ikke opnåede større succes.

Siden [[1990'erne|90'erne]] minskede fosfatudvindingen, og der begyndte at blive fattigdom. Dårlige finansielle satsinger og dårlige investeringer gjorde, at Nauru blev reduceret til et udviklingsland. I [[2003]] og [[2004]] var der en politisk krise, da [[Bernard Dowiyogo]] og [[René Harris]] takket være flere mistillitsforslag blev præsidenter hver anden gang, med bare få måneders mellemrum, nogle gange ikke mere end nogle dages mellemrum. [[1. oktober]] 2004 opløste præsident [[Ludwig Scotty]] parlamentet og fastsatte nye valg til [[23. oktober]]. Scotty og hans følge vandt dette valg, og fik en historisk stor majoritet i parlamentet, med 16 af de 18 sæder.

I [[januar]] [[2005]] blev det kendt at Nauru blev vurderet som mulig [[losseplads]] for australsk radioaktivt affald.

== Politik ==
{{Uddybende|Naurus politik}}
[[Fil:Nauru-parliament.jpg|thumb|Parlamentsbygningen i Nauru]]
Nauru er en parlamentarisk-demokratisk [[republik]].

=== Partier ===
{{Uddybende|Liste over politiske partier i Nauru}}
I Nauru bruges et løst flerpartisystem; de to formelle partier, er oppositionspartiet [[Naoero Amo]], og deres rivaler, [[Naurus demokratiske parti]]. I tillæg findes et konservativt, men uformelt parti, [[Centerpartiet (Nauru)|Centerpartiet]]. Begge oppositionspartierne blev formet for at styrke parlamentets og tidligere præsidenters rolle. I dag spiller Naoero Amo den største rolle, mens demokraterne og Centerpartiet har lille politisk kraft.

=== Liste over præsidenter siden uafhængigheden ===

{| class="prettytable"
! Nr. 
! Navn 
! Fra 
! Til 

|- 
| 1. 
| [[Hammer DeRoburt]] 
| [[31. januar]] [[1968]] 
| [[22. december]] [[1976]] 

|- 
| 2. 
| [[Bernard Dowiyogo]] 
| [[22. december]] [[1976]] 
| [[19. april]] [[1978]] 

|- ⏎
| 3. 
| [[Lagumot Harris]] 
| [[19. april]] [[1978]] 
| [[15. maj]] [[1978]] 

|- 
| 4. 
| [[Hammer DeRoburt]] (2. gang) 
| [[15. maj]] [[1978]] 
| [[17. september]] [[1986]] 

|- 
| 5. 
| [[Kennan Adeang]] 
| [[17. september]] [[1986]] 
| [[1. oktober]] [[1986]] 

|- 
| 6. 
| [[Hammer DeRoburt]] (3. gang) 
| [[1. oktober]] [[1986]] 
| [[December]] [[1986]] 

|- 
| 7. 
| [[Kennan Adeang]] (2. gang) 
| [[December]] [[1986]] 
| [[December]] [[1986]] 

|- 
| 8. 
| [[Hammer DeRoburt]] (4. gang) 
| [[December]] [[1986]] 
| [[17. august]] [[1989]] 

|- 
| 9. 
| [[Kenos Aroi]] 
| [[17. august]] [[1989]] 
| [[12. december]] [[1989]] 

|- 
| 10. 
| [[Bernard Dowiyogo]] (2. gang) 
| [[12. december]] [[1989]] 
| [[22. november]] [[1995]] 

|- 
| 11. 
| [[Lagumot Harris]] (2. gang) 
| [[22. november]] [[1995]] 
| [[11. november]] [[1996]] 

|- 
| 12. 
| [[Bernard Dowiyogo]] (3. gang) 
| [[11. november]] [[1996]] 
| [[26. november]] [[1996]] 

|- 
| 13. 
| [[Kennan Adeang]] (3. gang) 
| [[26. november]] [[1996]] 
| [[19. december]] [[1996]] 

|- 
| 14. 
| [[Ruben Kun]] 
| [[19. december]] [[1996]] 
| [[13. februar]] [[1997]] 

|- 
| 15. 
| [[Kinza Clodumar]] 
| [[13. februar]] [[1997]] 
| [[18. juni]] [[1998]] 

|- 
| 16. 
| [[Bernard Dowiyogo]] (4. gang) 
| [[18. juni]] [[1998]] 
| [[27. april]] [[1999]] 

|- 
| 17. 
| [[René Harris]] 
| [[27. april]] [[1999]] 
| [[20. april]] [[2000]] 

|- 
| 18. 
| [[Bernard Dowiyogo]] (5. gang) 
| [[20. april]] [[2000]] 
| [[30. marts]] [[2001]] 

|- 
| 19. 
| [[René Harris]] (2. gang) 
| [[30. marts]] [[2001]] 
| [[9. januar]] [[2003]] 

|- 
| 20. 
| [[Bernard Dowiyogo]] (6. gang) 
| [[9. januar]] [[2003]] 
| [[17. januar]] [[2003]] 

|- 
| 21. 
| [[René Harris]] (3. gang) 
| [[17. januar]] [[2003]] 
| [[18. januar]] [[2003]] 

|- 
| 22. 
| [[Bernard Dowiyogo]] (7. gang; døde som præsident) 
| [[18. januar]] [[2003]] 
| [[10. marts]] [[2003]] 

|- 
| 23. 
| [[Derog Gioura]] 
| [[10. marts]] [[2003]] 
| [[29. maj]] [[2003]] 

|- 
| 24. 
| [[Ludwig Scotty]] 
| [[29. maj]] [[2003]] 
| [[8. august]] [[2003]] 

|- 
| 25. 
| [[René Harris]] (4. gang) 
| [[8. august]] [[2003]] 
| [[22. juni]] [[2004]] 

|- 
| 26. 
| [[Ludwig Scotty]] (2. gang) 
| [[22. juni]] [[2004]] 
| [[19. december]] [[2007]]

|-
| 27.
| [[Marcus Stephen]]
| [[19. december]] [[2007]]
| I dag
|} 

Den officielle præsidentbolig var frem til [[2001]] ''Bush Lodge'' i [[Aiwo]], men denne blev brændt ned under demonstrationer mod den daværende præsident [[René Harris]] og hans finans-og flygtningepolitik.

=== Retssystem ===
Det nauriske lovsystem er basert på den engelske ''[[Common Law]]'' og på resolutioner fra det nauriske parlament. Bestemmelser gøres af højesteretten.

Højesteret (''Supreme Court'') ledes avf statsdommeren (''Chief Justice''), som udnævnes af landets præsident. Appeller af dommer i denne domstol går til en egen appellret (''Apellate Court''), som består af to dommere. Appeller forekommer imidlertid sjælden. Parlamentet kan ikke afgøre nogen retslige dommere eller kendelser. Tingretten (''District Court'') ledes af en residensdommer (''Resident Magistrate''), som også har ansvar for at registrere fødsler, ægteskab og dødsfald. Familieretten (''Family Court'') består af tre dommere og præsideres også af en residensdommer.

Der findes også to andre retslignende institutioner, etableret gennem grundloven: Høringsretten for den offentlige tjeneste (''Public Service Appeal Board'') og en høringsret for politiet (''Police Appeal Board''). Begge ledes af en statsdommer som leder for et udvalg med to medlemmer fra hver af tjenesterne.

== Geografi ==
{{Uddybende|Naurus geografi}}
[[Fil:Nauru satellite.jpg|thumb|Satelittfoto af Nauru, fra [http://arm.gov/ ARM.gov]]]
Nauru er en [[Koral (dyr)|koralø]] i Stillehavet med 0°32’ sydlig breddegrad og 166°55’ østlig længdegrad. Den er en typisk [[atol]] på et gammelt [[vulkan]]krater. Koralbasen som Nauru ligger på har rødder omkring 2000 meter under havoverfladen, og når cirka 61 meter over havet. Dette højeste punkt er langs kanten af plateauet, øst i [[Aiwo]]; denne kant kaldes Command Ridge. Sammenlignet med andre atoller har Nauru en vældig lille [[lagune]]. En [[kilometer]] fra øen er sødybden allerede på 1000 meter. I øens indre var øen næsten helt dækket af fosfater ([[nauruit]]), formet af fugleekskrementer. 2 [[km²]] af øen består af skov. Naurus maritime krav er 200 [[nautisk mil|nautiske mil]] eksklusiv fiskezone, og 12 nautiske mil territorialsø.

På grund af Naurus beliggenhed lige syd for [[ækvator]], ligger temperaturen på 27,5 [[celsius|°C]] hele året. Landbrug er vanskeligt på grund af den porøse [[kalk]]sten, siden vandet forsvinder meget hurtigt.

Nauru er direkte berørt af den [[globale opvarmning]], siden øen kan synke hvis havniveauet stiger yderligere. Nauru har påpeget dette flere gange i [[FN]] og kræver møder med [[USA]] og andre industrilande.

=== Plante- og dyreliv ===
[[Fil:Cocos nucifera.jpg|thumb|left|Kokospalme{{byline|Andreas Hörstemeier}}]]
Der findes ingen store dyr på Nauru. De eneste landdyr, som lever på Nauru, udenom insekter, er nogle [[søfugl]]earter og husdyr som [[tamkat|katte]], [[tamhund|hunde]] og [[gris]]e, som blev bragt dertil af nybyggere. Der findes kun én type [[sangfugl]] på øen, [[naururørsanger]]en (''Acrocephalus rehsei''), som er enestående for Nauru.

Øen har en bred vandkant, som ved lavvand er næsten fuldstændig tør, hvor diverse sødyr og [[krabbe]]r lever, og koraler vokser. Mod land går et bælte med snehvid koralsand. Her vokser [[kokospalme]]r, tynd skov og [[pandangbusk]]e. Dette perifere landskab er blevet vældig ændret af mennesker. Rundt her går øens asfalterede veje, hvor bygninger står i denne zone.

Det naturlige landskab i bakken op mod det andet plateauet og det gamle [[koralrev]]et er væsentlig bedre bevaret. Her vokser skove med kokospalmer, [[figen]]træer, ''[[calophyllum]]'' og i nord også [[mangrove]]trær. På plateauerne var også i sin tid den største kokospalmeplantage på øen. Naurus [[kirsebær]]-, figen-, [[mandel]]- og [[mango]]træer blev hugget ned for længe siden. Inde på øen er der store forskelle mellem de øde dagbruddsområder og resten af marken, hvor det naturlige landskab er blevet bevaret. De højere områder har både let og tæt skov, hvor ''calophyllum'', et middels højt tre med kroketstamme og store blade, vokser. Huleformet landskab har en lidt anden vegetation, som er lettere og tættere. Disse forskelle bliver forklaret med at det er forskelle på vandmængden i jorden. Til trods for nedbørsmængden, finder man ingen spor af vandleier ned til havet. Grundvandet ligger dybt, for vandet synker raskt ned i den porøse fosfatsten. Derfor er grunden tør året rundt.

=== Koraller ===
Naturen på Nauru er vældig og usædvanlig; omkring kysten er der bløddyr. Man finder [[helioporaria]]-koraller med et lyst koboltblåt kalkskelet. Dette er det eneste eksemplar i ''[[octocorallia]]''-grenen af koraller. Helioporaria-korallerne har et lille leveområde: kun ved ækvator og aldrig i vand med temperatur under 23&nbsp;°C.

=== Geologi ===
Det mest spektakulære på øen er bemærkelsesværdige takker og pyramider formet af fosfatudvindingen. De er fire til ti meter høje, og mellem dem har labyrinter af hul formet sig. Dette er enestående for denne ø; ingen andre steder findes noget tilsvarende.

Resten af øen er næsten som et ørkenlandskab; fosfatet blev kørt væk med en smalsporet jernbane, mens kun det døde måneagtige landskab blev tilbage. Der er ikke noget jord igen på stentakkerne som blev tilbage, og der er ikke noget vegetation der. Regnvand samles i hullerne, men bliver trukket ned i den porøse sten.

[[Fil:Nauru-sunset.jpg|thumb|Solnedgang i Nauru]]
[[Geografi|Geografer]], [[geomorfologi|geomorfologer]] og [[geologi|geologer]] har undersøgt naturen der, og fundet ud af at atollen Nauru har eksisteret vældig længe. Det cirkelformede koralrev fra [[tertiær]]perioden er blevet bevaret helt til i dag. I [[paleogperioden]] var det som i dag er [[Buada-lagunen]], 60 [[meter|m]] under dagens havniveau. I [[miosaperioden]], en del af den tidlige tertiærperiode, blve den hævet kraftig, til 10 meter under dagens havniveau. Efterhvert blev der dannet en lagune, som er meget lille i forhold til hos andre atoller, og hullerne mellem stentakker og andre huller blev fyldt op med [[guano]], som efterhvert blev til [[fosfat]]er.

== Ernæring ==
Naurus gartnerier og begrænsede fiskeri, som praktiseres af både fiskere og fregatfugle, der er trænet til formålet, kan langt fra dække øboernes behov for levnedsmidler. Langt størstedelen af fetaljen må derfor importeres, i form af konserves, ligesom rent drikkevand bliver sejlet dertil. 
Denne dåsemadskost har resulteret i adipositet (overvægtighed) blandt nauruerne, og Nauru er det land i Verden, der har flest tilfælde af diabetes-2 (ikke insulinkrævende diabetes).

== Se også ==
* [[Verdens lande]]

== Kilder ==
{{reflist|refs =

<ref name=CIA >
{{cite web 
| author = Central Intelligence Agency 
| authorlink = Central Intelligence Agency 
| publisher = [[The World Factbook]] 
| title = Nauru 
| url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nr.html 
| year = 2011 
| accessdate = 2012-06-25 
}}</ref>

<ref name="CER-NAU-2007" >
{{cite web 
| url = http://www.adb.org/Documents/CERs/NAU/CER-NAU-2007.pdf 
| title = Country Economic Report: Nauru 
| publisher = Asian Development Bank
}}</ref> 

<ref name=phosphate >
{{cite web 
| url = http://www.eoearth.org/article/Phosphate?topic=49557
| title = Phosphate 
| author = C. Michael Hogan
| date = 2012-03-12 
| work = Encyclopedia of Earth
| publisher = National Council for Science and the Environment
| accessdate = 2012-06-25
}}</ref>

<ref name=whyte >
{{cite journal
| author = Brendan Whyte
| title = On Cartographic Vexillology
| journal = Cartographica: The International Journal for Geographic Information and Geovisualization
| year = 2007
| volume = 26 
| issue = 3
| pages = 251-262
| doi = 10.3138/carto.42.3.251
}}</ref>

<ref name=spennemann>
{{cite journal
| author = Dirk Spennemann
| title = Traditional milkfish aquaculture in Nauru
| journal = Aquaculture International
| volume = 10
| issue = 6
| year = 2002
| month = januar
| pages = 551-562
| doi = 10.1023/A:1023900601000
}}</ref>

<ref name=pollock>
{{cite book
| author = Nancy J. Pollock
| title = Social Aspects of Obesity
| chapter = 5: Social Fattening Patterns in the Pacific—the Positive Side of Obesity. A Nauru Case Study
| year = 1995
| publisher = Routledge
| editor = I. De Garine
| pages = 87-111
}}</ref>

<ref name=west>
{{cite encyclopedia
| encyclopedia = Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania
| title = Nauruans: nationality 
| pages = 578–580 
| author = Barbara A. West
| isbn = 9781438119137 
| year = 2010
| publisher = Infobase Publishing
}}</ref>⏎
⏎
}}

== Eksterne links ==
* [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nr.html CIA - The World Factbook -- Nauru]

<gallery>
Billede:Nauru-airphoto.jpg|Luftfoto af Nauru
Billede:Nauru map.jpg|Kort over Nauru (på engelsk)
</gallery>
{{Commonscat|Nauru}}
{{oceanien}}
{{Oceanien-geostub}}

[[Kategori:Nauru| ]]
[[Kategori:Lande i Oceanien]]

{{Link FA|bs}}
{{Link FA|de}}
{{Link FA|en}}
{{Link FA|hr}}
{{Link FA|no}}
{{Link FA|ru}}
{{Link GA|es}}
{{Link GA|pl}}
{{Link GA|ro}}

[[ace:Nauru]]
[[af:Nauru]]
[[als:Nauru]]
[[an:Nauru]]
[[ar:ناورو]]
[[arz:ناورو]]
[[ast:Nauru]]
[[az:Nauru]]
[[bat-smg:Nauru]]
[[bcl:Nauru]]
[[be:Науру]]
[[be-x-old:Науру]]
[[bg:Науру]]
[[bjn:Nauru]]
[[bn:নাউরু]]
[[bo:ནའུ་རུ།]]
[[bpy:নাউরু]]
[[br:Nauru]]
[[bs:Nauru]]
[[ca:Nauru]]
[[ceb:Nauru]]
[[ckb:نائوروو]]
[[crh:Nauru]]
[[cs:Nauru]]
[[cu:Наоуроу]]
[[cy:Nauru]]
[[de:Nauru]]
[[diq:Nauru]]
[[dsb:Nauru]]
[[dv:ނައުރޫ]]
[[el:Ναουρού]]
[[en:Nauru]]
[[eo:Nauro]]
[[es:Nauru]]
[[et:Nauru]]
[[eu:Nauru]]
[[ext:Nauru]]
[[fa:نائورو]]
[[ff:Nawru]]
[[fi:Nauru]]
[[fiu-vro:Nauru]]
[[fr:Nauru]]
[[frp:Naouru]]
[[fy:Naurû]]
[[ga:Nárú]]
[[gd:Nauru]]
[[gl:Nauru - Naoero]]
[[gv:Naaroo]]
[[he:נאורו]]
[[hi:नौरु]]
[[hif:Nauru]]
[[hr:Nauru]]
[[hsb:Nauru]]
[[ht:Naorou]]
[[hu:Nauru]]
[[hy:Նաուրու]]
[[ia:Nauru]]
[[id:Nauru]]
[[ie:Nauru]]
[[ilo:Nauru]]
[[io:Nauru]]
[[is:Nárú]]
[[it:Nauru]]
[[ja:ナウル]]
[[jv:Nauru]]
[[ka:ნაურუ]]
[[kk:Науру]]
[[ko:나우루]]
[[ku:Naûrû]]
[[kw:Nauru]]
[[ky:Науру]]
[[la:Nauru]]
[[lb:Nauru]]
[[lez:Науру]]
[[li:Nauru]]
[[lij:Nauru]]
[[lmo:Nauru]]
[[lt:Nauru]]
[[lv:Nauru]]
[[mi:Nauru]]
[[mk:Науру]]
[[ml:നൗറു]]
[[mn:Науру]]
[[mr:नौरू]]
[[mrj:Науру]]
[[ms:Nauru]]
[[mt:Nawru]]
[[my:နအူရူးနိုင်ငံ]]
[[na:Naoero]]
[[nah:Nauru]]
[[nds:Nauru]]
[[nds-nl:Nauro]]
[[new:नाउरु]]
[[nl:Nauru]]
[[nn:Nauru]]
[[no:Nauru]]
[[nov:Nauru]]
[[oc:Nauru]]
[[or:ନାଉରୁ]]
[[os:Науру]]
[[pam:Nauru]]
[[pih:Nauruu]]
[[pl:Nauru]]
[[pms:Nauru]]
[[pnb:ناورو]]
[[pt:Nauru]]
[[qu:Nawru]]
[[rm:Nauru]]
[[ro:Nauru]]
[[roa-rup:Nauru]]
[[ru:Науру]]
[[rw:Nawuru]]
[[sa:नौरु]]
[[sah:Науру]]
[[scn:Nauru]]
[[sco:Nauru]]
[[se:Nauru]]
[[sh:Nauru]]
[[simple:Nauru]]
[[sk:Nauru]]
[[sl:Nauru]]
[[sm:Nauru]]
[[so:Nawru]]
[[sq:Naurua]]
[[sr:Науру]]
[[su:Nauru]]
[[sv:Nauru]]
[[sw:Nauru]]
[[szl:Nauru]]
[[ta:நவூரு]]
[[tg:Науру]]
[[th:ประเทศนาอูรู]]
[[tl:Nauru]]
[[tpi:Nauru]]
[[tr:Nauru]]
[[tt:Науру]]
[[tw:Nauru]]
[[ug:ناۋرۇ]]
[[uk:Науру]]
[[ur:ناورو]]
[[uz:Nauru]]
[[vi:Nauru]]
[[vo:Naureän]]
[[war:Nauru]]
[[wo:Nauru]]
[[xal:Наурмудин Орн]]
[[yo:Nàúrù]]
[[zh:諾魯]]
[[zh-min-nan:Nauru]]
[[zh-yue:瑙魯]]