Difference between revisions 6178935 and 6181022 on dawiki

{{Infoboks land2
| lokalt_navn				= ''Ripublikee Naoero'' 
| konventionelt_lang_navn 		= Republikken Nauru
| almindeligt_navn			= Nauru
| billede_flag 				= Flag of Nauru.svg
| billede_våbenskjold			= 
| billede_kort 				= Nauru on the globe (Polynesia centered).svg
| nationalt_motto			= "God's Will shall be First"<br />''([[Engelsk (sprog)|Engelsk]]: Guds vilje skal først ske)''
(contracted; show full) to af disse flygtninge tilbage i asylcenteret,<ref name=gordon /> og den sidste flyttede derfra i starten af 2007. Den australske regering sendte nye grupper af asylansøgere til Nauru sent i 2006 og tidligt i 2007.<ref name=abc /> Flygtningecentret har været lukket siden 2008 trods ønsker fra tid til anden om at genåbne det.<ref name=usds />

== Geografi og natur ==
{{Uddybende|Naurus geografi}}
[[Fil:Nauru satellite.jpg|thumb|Satelittfoto af Nauru, fra [http://arm.gov/ ARM.gov]]]
Nauru 
er en [[Koral (dyr)|koralø]] i Stillehavet med 0°32’ sydlig breddegrad og 166°55’ østlig længdegrad. Den er en typisk [[atol]] på et gammelt [[vulkan]]krater. Koralbasen som Nauru ligger på har rødder omkring 2000 meter under havoverfladen, og når cirka 61 meter over havet. Dette højeste punkt er langs kanten af plateauet, øst i [[Aiwo]]; denne kant kaldes Command Ridge. Sammenlignet med andre atoller har Nauru en vældig lille [[lagune]]. En [[kilometer]] fra øen er sødybden allerede på 1000 meter. I øens indre var øen næsten helt dækket af fosfater ([[nauruit]]), formet af fugleekskrementer. 2 [[km²]] af øen består af skov. Naurus maritime krav er 200 [[nautisk mil|nautiske mil]] eksklusiv fiskezone, og 12 nautiske mil territorialsø.

På grund af Naurus beliggenhed lige syd for [[ækvator]], ligger temperaturen på 27,5 [[celsius|°C]] hele året. Landbrug er vanskeligt på grund af den porøse [[kalk]]sten, siden vandet forsvinder meget hurtigt.

Nauru er direkte berørt af den [[globale opvarmning]], siden øen kan synke hvis havniveauet stiger yderligere. Nauru har påpeget dette flere gange i [[FN]] og kræver møder med [[USA]] og andre industrilande.

=== Plante- og dyreliv ===
[[Fil:Cocos nucifera.jpg|thumb|left|Kokospalme{{byline|Andreas Hörstemeier}}]]
Der findes ingen store dyr på Nauru. De eneste landdyr, som lever på Nauru, udenom insekter, er nogle [[søfugl]]earter og husdyr som [[tamkat|katte]], [[tamhund|hunde]] og [[gris]]e, som blev bragt dertil af nybyggere. Der findes kun én type [[sangfugl]] på øen, [[naururørsanger]]en (''Acrocephalus rehsei''), som er enestående for Nauru.

Øen har en bred vandkant, som ved lavvand er næsten fuldstændig tør, hvor diverse sødyr og [[krabbe]]r lever, og koraler vokser. Mod land går et bælte med snehvid koralsand. Her vokser [[kokospalme]]r, tynd skov og [[pandangbusk]]e. Dette perifere landskab er blevet vældig ændret af mennesker. Rundt her går øens asfalterede veje, hvor bygninger står i denne zone.

Det naturlige landskab i bakken op mod det andet plateauet og det gamle [[koralrev]]et er væsentlig bedre bevaret. Her vokser skove med kokospalmer, [[figen]]træer, ''[[calophyllum]]'' og i nord også [[mangrove]]trær. På plateauerne var også i sin tid den største kokospalmeplantage på øen. Naurus [[kirsebær]]-, figen-, [[mandel]]- og [[mango]]træer blev hugget ned for længe siden. Inde på øen er der store forskelle mellem de øde dagbruddsområder og resten af marken, hvor det naturlige landskab er blevet bevaret. De højere områder har både let og tæt skov, hvor ''calophyllum'', et middels højt tre med kroketstamme og store blade, vokser. Huleformet landskab har en lidt anden vegetation, som er lettere og tættere. Disse forskelle bliver forklaret med at det er forskelle på vandmængden i jorden. Til trods for nedbørsmængden, finder man ingen spor af vandleier ned til havet. Grundvandet ligger dybt, for vandet synker raskt ned i den porøse fosfatsten. Derfor er grunden tør året rundt.

=== Koraller ===
Naturen på Nauru er vældig og usædvanlig; omkring kysten er der bløddyr. Man finder [[helioporaria]]-koraller med et lyst koboltblåt kalkskelet. Dette er det eneste eksemplar i ''[[octocorallia]]''-grenen af koraller. Helioporaria-korallerne har et lille leveområde: kun ved ækvator og aldrig i vand med temperatur under 23&nbsp;°C.

=== Geologi ===
Det mest spektakulære på øen er bemærkelsesværdige takker og pyramider formet af fosfatudvindingen. De er fire til ti meter høje, og mellem dem har labyrinter af hul formet sig. Dette er enestående for denne ø; ingen andre steder findes noget tilsvarende.

Resten af øen er næsten som et ørkenlandskab; fosfatet blev kørt væk med en smalsporet jernbane, mens kun det døde måneagtige landskab blev tilbage. Der er ikke noget jord igen på stentakkerne som blev tilbage, og der er ikke noget vegetation der. Regnvand samles i hullerne, men bliver trukket ned i den porøse sten.

[[Fil:Nauru-sunset.jpg|thumb|Solnedgang i Nauru]]
[[Geografi|Geografer]], [[geomorfologi|geomorfologer]] og [[geologi|geologer]] har undersøgt naturen der, og fundet ud af at atollen Nauru har eksisteret vældig længe. Det cirkelformede koralrev fra [[tertiær]]perioden er blevet bevaret helt til i dag. I [[paleogperioden]] var det som i dag er [[Buada-lagunen]], 60 [[meter|m]] under dagens havniveau. I [[miosaperioden]], en del af den tidlige tertiærperiode, blve den hævet kraftig, til 10 meter under dagens havniveau. Efterhvert blev der dannet en lagune, som er meget lille i forhold til hos andre atoller, og hullerne mellem stentakker og andre huller blev fyldt op med [[guano]], som efterhvert blevligger i Stillehavet på 0°32’ sydlig breddegrad og 166°55’ østlig længdegrad. Øen er ovalformet med et areal på 21 km² og ligger 42 km syd for [[ækvator]]. Den er omgivet af et [[koral (dyr)|koralrev]], der kommer til syne ved lavvande i form af små hvide toppe.<ref name=usds /> Tilstedeværelsen af dette rev har forhindret etableringen af en egentlig havn, selv om kanaler i revet tillader mindre både adgang til øen.<ref name=thaman /> En frugtbar kyststribe på 150-300 m ligger hele øen rundt ud til kysten.

Koralklinter omgiver Naurus centrale plateau. Det højeste punkt på plateauet, der hedder [[Command Ridge]], er 71 m over havet.<ref name=jacobson /> På det frugtbare areal langs kysten trives [[kokos]]palmerne, og i et lille område omkring [[Buada-lagunen]] dyrkes der [[banan]]er, [[ananas]], grønsager, [[pandanus]]træer samt vildtvoksende hårde træsorter som [[borneomahogni]] (''Calophyllum inophyllum'').<ref name=usds /> 

Nauru var en af tre store [[Guano|fosforitøer]] i Stillehavet (de andre var [[Banaba]] i [[Kiribati]] og [[Makatea]] i [[Fransk Polynesien]]). Fosfatbeholdningerne på Nauru er nu stort set tømt. Udvindingen af fosfatet på det centrale plateau har efterladt et goldt landskab bestående af forrevne toppe af [[kalksten]] op til 15 m høje. Minedriften har ødelagt omkring 80 % af Naurus landareal og har også påvirket den omkringliggende [[eksklusiv økonomisk zone|eksklusive økonomiske zone]]; 40 % af livet i havet i denne zone menes at være blevet dræbt af udledt [[silt]] og fosfat fra øen.<ref name=usds /><ref name=climate /> Øen rejser sig brat fra oceanet, hvilket viser sig ved, at en kilometer ude fra øen er havdybden på 1000 meter. Naurus maritime krav er 200 [[nautisk mil|nautiske mil]] eksklusiv fiskezone, og 12 nautiske mil [[territorialfarvand]].

Der er begrænsede ferskvandsresourcer på Nauru. Der opsamles regnvand på hustagene, men nauruerne er meget afhængige af tre afsaltningsanlæg, der hører under Naurus forsyningsenhed. Naurus klima er varmt og meget fugtigt året rundt på grund af øens beliggenhed tæt på ækvator og på havet. Nauru rammes af [[monsun]]storme i perioden november til februar, men skånes normalt for cykloner. Den årlige nedbørsmængde er meget varierende og påvirkes af [[El Niño]], og der er registreret flere voldsomme tørkeperioder.<ref name=unccd /><ref name=affaire /> Temperaturen på øen ligger mellem 26 °C og 35 °C om dagen og mellem 22 °C og 34 °C om natten.<ref name=climat />

Som andre øer er Nauru følsom over for ændringer i [[klimaændring|klima]] og vandstand i havet. Nauru er det syvendemest truede land i verden af den [[global opvarmning]] på grund af risikoen for oversvømmelse.<ref name=marcus /> Mindst 80 % af øens areal ligger rimeligt højt over den nuværende havoverflade, men dette areal er ubeboeligt, indtil gendannelsen af landet efter fosfatudvindingen er gennemført.<ref name=climate /><ref name=current />

=== Klima ===
{{Infoboks vejr
|sted            = Yaren Distrikt, Nauru

|Jan_målt_maks   = 30
|Feb_målt_maks   = 30
|Mar_målt_maks   = 30
|Apr_målt_maks   = 30
|Maj_målt_maks   = 30
|Jun_målt_maks   = 30
|Jul_målt_maks   = 30
|Aug_målt_maks   = 30
|Sep_målt_maks   = 30
|Okt_målt_maks   = 31
|Nov_målt_maks   = 31
|Dec_målt_maks   = 31
|År_målt_maks    = 30

|Jan_målt        = 27
|Feb_målt        = 27
|Mar_målt        = 27
|Apr_målt        = 27
|Maj_målt        = 27
|Jun_målt        = 27
|Jul_målt        = 27
|Aug_målt        = 27
|Sep_målt        = 27
|Okt_målt        = 28
|Nov_målt        = 28
|Dec_målt        = 27
|År_målt         = 27

|Jan_målt_min    = 25
|Feb_målt_min    = 25
|Mar_målt_min    = 25
|Apr_målt_min    = 25
|Maj_målt_min    = 25
|Jun_målt_min    = 25
|Jul_målt_min    = 25
|Aug_målt_min    = 25
|Sep_målt_min    = 25
|Okt_målt_min    = 25
|Nov_målt_min    = 25
|Dec_målt_min    = 25
|År_målt_min     = 25

|Jan_målt_nedbør = 280
|Feb_målt_nedbør = 250
|Mar_målt_nedbør = 190
|Apr_målt_nedbør = 190
|Maj_målt_nedbør = 120
|Jun_målt_nedbør = 110
|Jul_målt_nedbør = 150
|Aug_målt_nedbør = 130
|Sep_målt_nedbør = 120
|Okt_målt_nedbør = 100
|Nov_målt_nedbør = 120
|Dec_målt_nedbør = 280
|År_målt_nedbør  = 2080
|kilde           = [http://www.weatherbase.com/weather/weather.php3?s=542049&refer=&cityname=Yaren-District-Yaren-Nauru&units=metric www.weatherbase.com]
|tilgået         = 2012-06-30
}}

=== Plante- og dyreliv ===
[[Fil:Cocos nucifera.jpg|thumb|left|Kokospalme{{byline|Andreas Hörstemeier}}]]

Der findes kun omkring 60 naturligt hjemmehørende [[karplanter]] på øen, af hvilke ingen er [[endemisk]]e. Dyrkning af kokosnødder, minedriften og indførelsen af planter udefra har skabt alvorlig forstyrrelse i den naturlige vegetation.<ref name=unccd /> Der findes ingen naturligt hjemmehørende [[pattedyr|landpattedyr]], men der findes naturligt forekommende insekter, landkrabber og fugle, heriblandt den endemiske [[naururørsanger]] (''Acrocephalus rehsei''). Den [[Polynesisk rotte|polynesiske rotte]], katte, hunde, grise og høns er ankommet til Nauru med skibe.<ref name=birdlife /> 

Øen har en bred vandkant, som ved lavvand er næsten fuldstændig tør, hvor diverse sødyr og [[krabbe]]r lever, og koraler vokser. Mod land går et bælte med snehvid koralsand. Her vokser [[kokospalme]]r, tynd skov og [[pandangbusk]]e. Dette perifere landskab er blevet vældig ændret af mennesker. Rundt her går øens asfalterede veje, og bygningerne er opført i denne zone.

Omkring kysten lever mange bløddyr. Man finder [[helioporaria]]-koraller med et lyst koboltblåt kalkskelet. Dette er det eneste eksemplar i ''[[octocorallia]]''-grenen af koraller. Helioporaria-korallerne har et lille udbredelsesområde, idet de kun findes ved ækvator og aldrig i vand med temperatur under 23&nbsp;°C.

=== Geologi ===
Det mest spektakulære på øen er bemærkelsesværdige takker og pyramider formet af fosfatudvindingen. De er fire til ti meter høje, og mellem dem har labyrinter af huller formet sig. Dette er enestående for denne ø; ingen andre steder findes noget tilsvarende.{{km}}

Resten af øen er næsten som et ørkenlandskab; fosfatet blev kørt væk med en smalsporet jernbane, mens kun det døde måneagtige landskab blev tilbage. Der er ikke nogen jord på de stentakker, som blev tilbage, og der er ikke nogen vegetation der. Regnvand samles i hullerne, men trækker ned i den porøse stengrund.

[[Fil:Nauru-sunset.jpg|thumb|Solnedgang i Nauru]]
[[Geografi|Geografer]], [[geomorfologi|geomorfologer]] og [[geologi|geologer]] har undersøgt naturen på Nauru og fundet ud af, at atollen har eksisteret vældig længe. Det cirkelformede koralrev fra [[kænozoikum]]perioden er blevet bevaret helt til i dag. I [[palæogen]]perioden befandt det, som i dag er [[Buada-lagunen]], sig 60 m under dagens havniveau. I [[mesozoikum]]perioden blev den hævet kraftigt, så den da lå cirka 10 meter under dagens havniveau. Efterhånden blev der dannet en lagune, som er meget lille i forhold til de laguner, man finder på andre atoller, og hullerne mellem stentakker og andre huller blev fyldt op med [[guano]], som langsomt blev omdannet til [[fosfat]]er.

== Ernæring ==
Naurus gartnerier og begrænsede fiskeri, som praktiseres af både fiskere og fregatfugle, der er trænet til formålet, kan langt fra dække øboernes behov for levnedsmidler. Langt størstedelen af fetaljen må derfor importeres, i form af konserves, ligesom rent drikkevand bliver sejlet dertil. 
Denne dåsemadskost har resulteret i adipositet (overvægtighed) blandt nauruerne, og Nauru er det land i Verden, der har flest tilfælde af diabetes-2 (ikke insulinkrævende diabetes).

(contracted; show full)| url = http://www.abc.net.au/news/2007-02-12/nauru-detention-centre-costs-2m-per-month/2193118
| title = Nauru detention centre costs $2m per month
| publisher = ABC News
| date = 2007-02-12
| accessdate = 2012-06-29
}}</ref>


<ref name=thaman>
{{cite web
| url = http://www.sprep.org/att/IRC/eCOPIES/Countries/Nauru/11.pdf
| title = National Environmental Management Strategy and National Environmental Action Plan
| author = R.R. Thaman og D.C. Hassall
| publisher = South Pacific Regional Environment Programme
| format = PDF
| year = 1996
| page = 234
| accessdate = 2012-06-30
}}</ref>

<ref name=jacobson>
{{cite book
| work = Geology and hydrogeology of carbonate islands
| author = G. Jacobson, P.J. Hill og F. Ghassemi
| title = 24: Geology and Hydrogeology of Nauru Island
| editor = H.L. Vacher og T.M. Quinn
| publisher = Elsevier
| page = 716
| isbn = 9780444815200
}}</ref>

<ref name=climate>
{{cite web
| title = Climate Change - Response
| url = http://unfccc.int/resource/docs/natc/naunc1.pdf
| author = Republikken Nauru
| year = 1999
| work = First National Communication
| format = PDF
| publisher = United Nations Framework Convention on Climate Change
| accessdate = 2012-06-30
}}</ref>

<ref name=birdlife>
{{cite web
| url = http://www.sprep.org/att/IRC/eCOPIES/Birdlife-Pacific/Important%20Bird%20Area%20Coverage%20by%20Country.htm
| author = BirdLife International
| title = Important Bird Areas in Nauru
| publisher = Secretariat of the Pacific Regional Environmental Programme
| accessdate = 2012-06-30
}}</ref>

<ref name=affaire>
{{cite book
| title = Affaire de certaines terres à phosphates à Nauru
| publisher = International Court of Justice
| year = 2003
| pages = 107-109
| isbn = 9789210709361
}}</ref>

<ref name=climat>
{{cite web
| url = http://www.cawcr.gov.au/projects/PCCSP/pdf/6._Nauru_GH_poster.pdf
| title = Climate, climate variability and change in Nauru
| publisher = Australiens regering
| accessdate = 2012-06-30
}}</ref>

<ref name=marcus>
{{cite web
| url = http://upfront.scholastic.com/top_news/2011/11/a-sinking-feeling
| title = A sinking feeling
| author = Marcus Stephen
| month = november
| year = 2011
| publisher = The New York Times Upfront
| accessdate = 2012-06-30
}}</ref>

<ref name=current>
{{cite web 
| url = http://www.cawcr.gov.au/projects/PCCSP/pdf/6_PCCSP_Nauru_8pp.pdf
| title = Current and future climate of Nauru
| publisher = Centre for Australian Weather and Climate Research
| format = PDF
| accessdate = 2012-06-30
}}</ref>⏎
⏎
}}

== Eksterne links ==
* [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nr.html CIA - The World Factbook -- Nauru]

<gallery>
Billede:Nauru-airphoto.jpg|Luftfoto af Nauru
Billede:Nauru map.jpg|Kort over Nauru (på engelsk)
(contracted; show full)[[vo:Naureän]]
[[war:Nauru]]
[[wo:Nauru]]
[[xal:Наурмудин Орн]]
[[yo:Nàúrù]]
[[zh:諾魯]]
[[zh-min-nan:Nauru]]
[[zh-yue:瑙魯]]