Difference between revisions 6190864 and 6191197 on dawiki

{{Infoboks land2
| lokalt_navn				= ''Ripublikee Naoero'' 
| konventionelt_lang_navn 		= Republikken Nauru
| almindeligt_navn			= Nauru
| billede_flag 				= Flag of Nauru.svg
| billede_våbenskjold			= 
| billede_kort 				= Nauru on the globe (Polynesia centered).svg
| nationalt_motto			= "God's Will shall be First"<br />''([[Engelsk (sprog)|Engelsk]]: Guds vilje skal først ske)''
(contracted; show full)

Øen har også haft andre navne; de engelske koloniherrer før [[1888]] kaldte øen for ''Pleasant Island'' eller ''Shank Island'', hvor de tyske koloniherrer kaldte den ''Nawodo'' eller ''Onawero''. Navnet ''Nauru'' blev senere skabt fra navnet ''Naoero'', så at europæere og [[USA|amerikanere]] skulle kunne udtale navnet rigtigt.

-->

== Historie ==
{{Uddybende|Naurus historie}}
[[Fil:
Nauru-WWIIrelic.jpg|thumb|left|[[Japan]]ske rester fra [[2. verdenskrig]]Traditional house and canoe Nauru.jpg|thumb|left|Traditionelt hus og kano i Nauru]]
Nauru blev oprindeligt beboet af mikronesere og polynesere for mindst 3000 år siden.<ref name=unccd /> Der boede oprindelig tolv stammer i Nauru: Deiboe, Eamwidamit, Eamwidara, Eamwit, Eamgum, Eano, Emeo, Eoraru, Irutsi, Iruwa, Iwi og Ranibok. Alle disse er i dag repræsenteret i flaget, som har en tolvtakket stjerne.<ref name=whyte /> Traditionelt har nauruerne fulgt deres slægt via kvindelinjerne. Indbyggerne levede af [[Akvakultur (vandlevende organismer)|akvakultur]]: De fangede yngel fra (contracted; show full)nt Island. Fra omkring 1830 havde nauruerne regelmæssig kontakt med europæere i form af hvalfangere og handelsmænd, der fik fyldt op af fornødenheder, særligt frisk vand, på øen.<ref name=spennemann /> Fra samme tid begyndte desertører fra europæiske skibe at bosætte sig på Nauru. Øboerne byttede sig til alkoholisk [[palmevin]] og skydevåben.<ref name=marshall /> Skydevåbnene blev brugt blev blandt andet anvendt under den [[nauruanske stammekrig]], der begyndte i 1878.<ref name=reyes />


[[Fil:Nauru Annexation Germany 1888.jpg|thumb|left|Den tyske annektering af Nauru, 1888]]⏎
I [[1888]] blev øen annekteret af det [[Tyske Kejserrige]] og blev en del af deres protektorat [[Marshalløerne]].<ref name=firth /> Med tyskernes ankomst sluttede stammekrigen, og der blev indsat konger til at råde over forskellige dele af øen. Den mest kendte af disse konger var [[Aweida]]. Samme år som tyskerne overtog overherredømmet, ankom kristne missionærer fra [[Gilbetøerne]].<ref name=hill /><ref name=ellis /> Tyskerne havde herredømmet over Nauru i næsten tre årtier. Robert Rasch,(contracted; show full)valtningsmandat over Nauru og indsatte Storbritannien og New Zealand som medforvaltere.<ref name=hudson /> Den 6. og den 7. december 1940 blev Nauru [[Tyske angreb på Nauru|angrebet]] af de to tyske bevæbnede [[krydser]]e ''Komet'' og ''Orion'', der sænkede fem forsyningsfartøjer i nærheden af øen. Efterfølgende bombarderede ''Komet'' fosfatudvindingsområderne, oliedepoter og ladningsbroen.<ref name=waters /><ref name=bogart />


[[Fil:Nauru-WWIIrelic.jpg|thumb|right|Stumper af [[japan]]sk krigsudstyr fra [[2. verdenskrig]]]]⏎
Japanske tropper [[Japans besættelse af Nauru|besatte Nauru]] 25. august 1942.<ref name=bogart /> Japanerne byggede en landingsbane på øen, og denne blev bombarderet første gang 25. marts 1943, hvilket forhindrede fødevarer i at blive fløjet til Nauru. Japanerne deporterede 1200 nauruere til tvangsarbejde på [[Chuuk]]-atollen.<ref name=haden /> Nauru, som amerikanerne ikke havde interesseret sig for og som blevet ladt tilbage for at "visne på vinstokken" af de amerikanske styrker, blev(contracted; show full)

Øen har en bred vandkant, som ved lavvand er næsten fuldstændig tør, hvor diverse sødyr og [[krabbe]]r lever, og koraler vokser. Mod land går et bælte med snehvid koralsand. Her vokser [[kokospalme]]r, tynd skov og [[pandangbusk]]e. Dette perifere landskab er blevet vældig ændret af mennesker. Rundt her går øens asfalterede veje, og bygningerne er opført i denne zone.


[[Fil:Coral reef on Nauru.jpg|thumb|right|Koralrev ved Nauru]]⏎
Omkring kysten lever mange bløddyr. Man finder [[helioporaria]]-koraller med et lyst koboltblåt kalkskelet. Dette er det eneste eksemplar i ''[[octocorallia]]''-grenen af koraller. Helioporaria-korallerne har et lille udbredelsesområde, idet de kun findes ved ækvator og aldrig i vand med temperatur under 23&nbsp;°C.

=== Geologi ===
(contracted; show full)ra [[kænozoikum]]perioden er blevet bevaret helt til i dag. I [[palæogen]]perioden befandt det, som i dag er [[Buada-lagunen]], sig 60 m under dagens havniveau. I [[mesozoikum]]perioden blev den hævet kraftigt, så den da lå cirka 10 meter under dagens havniveau. Efterhånden blev der dannet en lagune, som er meget lille i forhold til de laguner, man finder på andre atoller, og hullerne mellem stentakker og andre huller blev fyldt op med [[guano]], som langsomt blev omdannet til [[fosfat]]er.

== Økonomi ==

[[Fil:Nauru-phosphateship.jpg|left|thumb|Læsning af fosfat på et skib ved Nauru]]⏎
Naurus økonomi toppede i begyndelsen af 1980'erne, hvor nationen var næsten totalt afhængig af sine fosfatforekomster, der stammer fra [[guano]], havfuglenes ekskrementer. Der findes kun få andre ressourcer, og de fleste nødvendigheder må importeres.<ref name=usds /><ref name=bbcbig /> Der udvindes stadig fosfat, men kun i det små, af RONPhos, tidligere kendt som [[Nauru Phosphate Corporation]].<ref name=usds /> Regeringen placerer en del af RONPhos' indtjening i [[Nauru Phosphat(contracted; show full)sfield /> I februar 2008 udtalte udenrigsminister [[Kieren Keke]], at lukningen resulterede i, at omkring 100 nauruere mistede deres arbejde, og at det ville påvirke 10 % af landets befolkning, direkte eller indirekte: "Vi har et stort antal familier, som pludselig står uden indkomst. Vi prøver at finde en måde, hvorpå vi kan yde understøttelse, men vore muligheder herfor er ret begrænsede. Vi har bogstavelig talt en stor arbejdsløshedskrise foran os."<ref name=canna />

== Demografi ==

[[Fil:Nauru Denigomodu-Nibok.jpg|thumb|right|upright|Udsigt over distrikterne Denigomodu og Nibok på vestsiden af Nauru]]⏎
Nauru havde 9.378 indbyggere i juli 2011.<ref name=CIA /> Befolkningstallet har tidligere været højere, men i 2006 forlod omkring 1.500 mennesker øen. Der var tale om immigrantarbejdere fra Kiribati og [[Tuvalu]], som rejste hjem, idet der skete store nedskæringer i arbejdsstyrken inden for fosfatudvindingssektoren.<ref name="CER-NAU-2007" /> Det officielle sprog i Nauru er [[nauruansk (sprog)|nauruansk]], et særligt stillehavsøsprog, som tales af 96 % af nauruerne i hjemmet.<ref name="CER-NAU-2007" /> [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] er også udbredt på øen og bruges blandt andet i regerings- og handelsmæssige sammenhæng, idet nauruansk næsten ikke kendes uden for øen.<ref name=CIA /><ref name=usds />

[[Fil:Young nauruan people.jpg|thumb|left|upright|Unge nauruere, 1914]]⏎
Den mest udbredte etniske gruppe i Nauru er [[nauruer]]e, som udgør 58 % af øens befolkning. Dernæst følger folkeslag fra andre stillehavsøer (26 %), europæere (8 %) og kinesere (8 %).<ref name=CIA /> Den mest udbredte trosretning i Nauru er [[kristendom]], hvoraf to tredjedele er protestanter og en tredjedel er katolikker. Af andre religioner findes [[Bahai|bahá'i]] med 10 % (den største andel i nogen stat i verden), [[buddhisme]] (9 %) og [[islam]] (2,2 %). Forfatningen foreskriver [[religionsf(contracted; show full)rhundrede.<ref name=usds /> Landets befolkning har en årlig festdag, [[angamdag]], til minde om de nauruere, der overlevede første og anden verdenskrig samt den store influenzaepidemi i 1920.<ref name=angam /> Fortrængningen af den oprindelige kultur af kolonimagternes og nutidens vestlige kultur er slående.<ref name=nazzal /> Kun få af de gamle skikke er bevaret, men enkelte former for traditionel musik, kunst, håndværk og fiskeri praktiseres i et vist omfang.<ref name=culture />


[[Fil:Linkbelt1999-Finalspiel.jpg|thumb|right|Australsk fodbold i Nauru]]⏎
Der er ingen aviser, der udkommer dagligt i Nauru; det eneste trykte nyhedsorgan er ''Mwinen Ko'', der udkommer hver anden uge. Der findes en statsejet tv-station, Nauru Television (NTV), som sender programmer fra New Zealand og Australien, og en statsejet, ukommerciel radiostation, Radio Nauru, der sender programmer fra [[Radio Australia]] og [[BBC]].<ref name=bbcnauru />

(contracted; show full)| url = http://www.sportingpulse.com/assoc_page.cgi?c=2-3847-0-0-0&sID=172619
| title = Nauru Olympic Committee History
| publisher = Nauru Olympic Committee
}}</ref>

}}

== Eksterne 
links ==
* [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nr.html CIA - The World Factbook -- Nauru]

<gallery>
Billede:Nauru-airphoto.jpg|Luftfoto af Nauru
Billede:Nauru map.jpg|Kort over Nauru (på engelsk)
</gallery>
{{Commonscat|Nauru}}
{{oceanien}}
{{Oceanien-geostub}}

[[Kategori:Nauru| ]]
[[Kategori:Lande i Oceanienhenvisninger ==
{{Commonscat|Nauru}}
* [http://www.naurugov.nr/ Officiel hjemmeside for Naurus regering]
* [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nr.html Nauru, beskrivelse i The World Factbook, CIA]

{{oceanien}}

[[Kategori:Nauru| ]]

{{Link FA|bs}}
{{Link FA|de}}
{{Link FA|en}}
{{Link FA|hr}}
{{Link FA|no}}
{{Link FA|ru}}
(contracted; show full)[[vo:Naureän]]
[[war:Nauru]]
[[wo:Nauru]]
[[xal:Наурмудин Орн]]
[[yo:Nàúrù]]
[[zh:諾魯]]
[[zh-min-nan:Nauru]]
[[zh-yue:瑙魯]]