Difference between revisions 6405833 and 6405874 on dawiki

Hej – mit navn er Skabeloner.{{harflertydig}}

{{Infoboks land2
| konventionelt_lang_navn               = Russiske Føderation
| lokalt_navn				= Российская Федерация<br />Rossijskaja Federatsija
| almindeligt_navn			= Rusland 
| billede_flag 				= Flag of Russia.svg 
| billede_våbenskjold			= Coat of Arms of the Russian Federation.svg 
| billede_kort 				= Location Russia.svg 
| nationalt_motto			= Intet 
| nationalmelodi 			= [[Ruslands nationalmelodi]] 
| hovedstad 				= [[Moskva]] 
| bredde_d=55|bredde_m=45|bredde_ns=N|længde_d=37|længde_m=37|længde_øv=E
| største_by 				= [[Moskva]] 
| officielle_sprog 			= [[Russisk (sprog)|Russisk]] 
| regeringsform 			= [[Republik]] 
| leder_titler				= [[Ruslands præsidenter|Præsident]]<br />[[Ruslands premierministre|Premierminister]]
| leder_navne 				= [[Vladimir Putin]]<br />[[Dmitrij Medvedev]]
| uafhængighedsform 			= [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]] 
| etableret_begivenheder 		= &nbsp;• Erklæret<br />&nbsp;• Anerkendt 
| etableret_datoer			= Fra [[Sovjetunionen]]<br />[[12. juni]] [[1990]]<br />[[26. december]] [[1991]] 
| areal 				= 17.075.200  
| areal_placering			= 1 
| areal_størrelse 			= 1 E13 
| procent_vand				= 0,5 
| befolkningstal_anslået 		= 140.041.246
| befolkningstal_anslået_år 		= 2009
| befolkningstal_anslået_placering 	= 9 
| befolkningstal_folketælling 		= 
| befolkningstal_folketælling_år	= 
| befolkningstæthed 			= 8,4 
| befolkningstæthed_placering 		= 178 
| BNP_nominelt_år			= 2004 
| BNP_nominelt				= 755,44 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]] 
| BNP_nominelt_placering 		= 10 
| BNP_nominelt_pr._indbygger 		= 9.800 [[dollar|USD]] 
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering	= 59 
| valuta 				= [[Rubel]] 
| valutakode 				= RUB 
| tidszone 				= 
| utc_forskel 				= +3 til +12
| tidszone_sommertid 			= 
| utc_forskel_sommertid 		= 
| internetdomæne			= [[.ru]] .su .рф
| telefonkode 				= 7 
| kendingsbogstaver (bil)               = '''RUS'''
| luftfartøjsregistreringskode          = '''RA''' 
| fodnoter 				=  
}}
'''Rusland''' ([[russisk]]:Россия) eller '''Den Russiske Føderation''' (Rossiyskaya Federatsiya) er med sine 17,098,242 kvadratkilometer<ref name="cia">[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/rs.html CIA - The World Factbook<!-- Bot genereret titel -->]</ref> verdens største land. Selve Rusland er inddelt i 83 forskellige regioner med forskellige grader af autonomi men med lige repræsentation i [[Duma]]en såvel som Føderationsrådet. Den vestligste del af Rusland er den befolkningsrigeste, hvorimod den østliste del (øst for [[Ural]]) er mere tyndt befolket. Det skyldes blandt andet det meget hårde klima. Det skyldes formentligt også, at den vestlige del er lettere at dyrke, hvorimod den østlige del består af [[tundra]]er såvel som egne med [[permafrost]]<ref name="cia"/>. Den vestlige del er også den russiske [[føderation]]s rigeste region. Uralbjergene strækker sig fra nord mod syd og rummer vigtige mineral- og olieforekomster. [[Sibirien]] strækker sig fra Uralbjergene til [[Stillehavet]]. Dette enorme område er rigt på naturressourcer. [[Kaukasusregionen]] er et steppeområde, der strækker sig nord for bjergene af samme navn mellem [[Sortehavet]] og det [[Kaspiske Hav]]. Dele af [[russisk Centralasien]] ligger under havets overflade og består af ørken, stepper og bjerge. Rusland er ikke længere en [[supermagt]], men fortsat en stormagt. I den sydlige del af Rusland i [[Kaukasus]] kæmper [[Tjetjenien|tjetjenske]] terrorister for selvstændighed fra styret i [[Moskva]]. Dette har blandt andet affødt en række terrorangreb på civile i russiske storbyer.

== Historie ==
{{Uddybende|Ruslands historie}}
Russisk politik har været præget af flere perioder, hvoraf man groft kan inddele i en præ-sovjetisk periode, en sovjetisk periode og en post-sovjetisk periode. I den præ-sovjetiske periode var Rusland et enevældigt monarki med en stærk zar i spidsen. Denne periode var præget af en ekspansionistisk tilgang som følge af at Rusland ikke nærede såvel som nærer naturlige grænser<ref name="ermarth">Ermarth, Fritz W. (2006). Russia's Strategic Culture: Past, Present, and... in Transition?, SAIC, p. 4.</ref>. På grund af denne svaghed følte russerne, at den eneste måde, hvorpå de kunne opnå sikkerhed, var gennem ekspansion via et stærkt militær<ref name="ermarth"/>. Denne tilgang til omverdenen ændrede sig ikke med [[bolsjevik]]kernes magtovertagelse i [[1917]]. I [[Sovjetunionen]]s tidlige år, var opfattelsen at denne var svag og kapitalismen stærk<ref name="fleron">Fleron, Frederic J., Jr., Hoffmann, Erik. P. (1980). "From Cold War to Competitive Coexistence: Western Diplomacy, the Strategic Balance, The Global Economy, the Third World, International Communism, and Soviet Foreign Policy", pp. 289-300 i Fleron, Frederic J., Jr., Hoffmann, Erik. P. (red.), The Conduct of Soviet Foreign Policy, Aldine Publishing Company, p. 289</ref>. Det var derfor nødvendigt at konsolidere magten. Det var da også først fra 1945, at Sovjetunionen rigtigt følte sig "konsolideret" med sejren over de fascistiske system i Vest<ref name="fleron"/>. Herefter begyndte [[Den Kolde Krig]], der blev præget af et [[våbenkapløb]] mellem Sovjetunionen og Vesten. Denne periode varede til engang i 1970erne, hvor Sovjetunionen og USA underskrev en række aftaler om våbenkontrol. I slutningen af 1980erne afbrød Sovjetunionen støtten til de østeuropæiske kommunistiske regimer med den konsekvens, at de begyndte at falde fra hinanden. I 1991 brød Sovjetunionen sammen, da præsidenten Boris Jeltsin, præsident for RSFSR valgte at trække Rusland ud af Sovjetunionen, hvormed Sovjetunionen reelt ophørte med at eksistere. Den efterfølgende periode blev præget af et "[[oligarki]]ets diktatur", hvor russiske oligarker fik stor indflydelse på den førte politik<ref name="kagarlitsky">Kagarlitsky, Boris (2002). Russia under Yeltsin and Putin, London: Pluto Press, p. 109.</ref>. Boris Kagarlitsky taler om en [[symbiose]] mellem på den ene side staten og på den anden oligarkiet<ref>"[...] the oligarchs were capitalists who depended 'totally and absolutely on the state'. Since the oligarchs did little investing, it was the government that ultimately ensured the reproduction of the model that had been established. Nevertheless, the regime in turn depended on the oligarchs, who lobbied for its interests, paid for the political and propaganda campaigns of the offical politicians, and often simply supported 'neccesary' state functionaries." p. 109.</ref>. Oligarkerne hjalp blandt andet Boris Jeltsin med at blive genvalgt<ref>[http://www.washingtonpost.com/wp-srv/inatl/exussr/april/01/rusmedia.htm WashingtonPost.com: Powerful Few Rule Russian Mass Media<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Dette syntes at var ved indtil [[1999]], hvor Vladimir Putin bliver valgt til præsident. Han indfører en skrappere kurs overfor oligarkiet. Hans præsidentperiode bliver således kendt for en række arrestationer og nationaliseringer af virksomheder, hvad oligarkerne under Boris Jeltsin købte for en slik<ref name="kagarlitsky2">Kagarlitsky, 2002: 188.</ref>. En uge før valget i [[2000]] udtaler Putin, at oligarkiet vil ''"cease to exist"''<ref name="duncan">Duncan, Peter J. S. (2007), ''Oligarchs', business and Russian Foreign Policy: From El'tsin to Putin', Economics Working Paper no. 83, London: Centre for the Study of Economic and Social Change in Europe, p. 9</ref>. Dette bliver dermed begyndelsen på et massivt angreb på Boris Berezovskij, Vladimir Gusinskij og måske mest berømt, Mikhail Khodorskij, der mistede deres virksomheder<ref name="duncan"/>. I takt med en generel bedring af økonomien som følge af stigende olie- og gaspriser, lykkedes det Putin at rette op på økonomien.

=== Den Russiske Føderation ===
{{uddybende|Den Russiske Føderations historie}}
Den Russiske Føderation opstod i 1991 efter, at Sovjetunionen brød sammen. Boris Jeltsin blev den første folkevalgte præsident. Jeltsins periode var præget af uroligheder og økonomisk forfald. Hans efterfølger Vladimir Putin, der blev valgt i 2001, formår at få kontrol med det store land.

==== Rusland under Boris Jeltsin ====
{{Uddybende|Boris Jeltsin}}
Boris Jeltsin blev Ruslands første folkevalgte præsident, der blev genvalgt igen i 1996 med 35,8 % af stemmerne mod hans nærmeste konkurrent, [[kommunist]]en Gennadij Sjuganovs 32,5%<ref>[http://www.russiavotes.org/president/presidency_previous.php?S776173303132=4cf8c13d1ee1d846b6da1b62ed774cb3 Præsidentvalget i 1996]</ref>. Til gengæld blev Det Russiske Kommunistparti Dumaens største ved parlamentsvalget i 1995<ref name="dumavalg">[http://www.russiavotes.org/duma/duma_elections_93-03.php Valg til dumaen]</ref>. Først og fremmest var Rusland under Jeltsin kendetegnet af økonomisk og politisk uro. Op gennem 1980erne var Sovjetunionens økonomi gået i stå. Væksten var negativ<ref name="easterly">Easterly, William, Fischer, Stanley (1995). ”The Soviet Economic Decline”, The World Bank Economic Review, vol. 9 (September), no. 3, p. 353</ref>. Dette havde en negativ på det russiske [[BNP]], der ifølge officielle data var i frit fald fra 1991 til 1996<ref>Ellman, Michael (2000). "The Russian Economy under El'tsin", Europe-Asia Studies, vol. 52, no. 8, p. 1421</ref>. Den negative udvikling kan også ses i den positive udvikling i hjemmebrug<ref>Ifølge officielle russiske oplysninger, kaldes dette for ''krest'yanskie / fermerskie khozyaistva''.</ref>, der voksede uafbrudt fra 1990 til 1998<ref>Ellman, 2000: 1419</ref>. I et forsøg på at "Vestliggøre" Rusland gennemførte Jeltsin en privatisering af de russiske statsvirksomheder<ref name="kagarlitsky2"/>. Ud af dette udviklede der sig den føromtalte symbiose mellem de russiske ledere, der havde brug for oligarkernes finansiering til at blive genvalgt, men samtidig havde oligarkerne brug for staten til at reproducere det system, som oligarkerne havde skabt<ref name="kagarlitsky"/>. Denne støtte vekslede oligarkerne til indflydelse og magt over præsidenten. Et eksempel på dette var oligarkernes utilfredshed med daværende ministerpræsident, [[Jevgenij Primakov]], der på grund af sin lyserøde politik blev ønsket afsat, hvorefter han vitterligt blev afsat af præsident Jeltsin<ref name="kagarlitsky209">Kagarlitsky, 2002: 209</ref>. Et andet problem der prægede Rusland og i særdeleshed præsidenten i 1990erne, var Jeltsin helbredsmæssige problemer<ref>Alkohol: Nivat, Anna (2004). Putin the Popular : He's young, energetic, clever, and sober, NY Times, Marts 13, 2004. New York, http://www.nytimes.com/2004/03/13/opinion/13iht-ednivat_ed3_.html?pagewanted=1 (24. April, 2010).</ref><ref>Hjerteproblemer: Gordon, Michael R. (1997). Yeltsin's Surgeon Says His Illness Is a Cold, Not More Heart Trouble, December 12, 1997, New York Times. http://www.nytimes.com/1997/12/12/world/yeltsin-s-surgeon-says-his-illness-is-a-cold-not-more-heart-trouble.html (2. Maj, 2010)</ref>.

===== Den første krig i Tjetjenien (1993-1997) =====
{{Uddybende|Den første krig i Tjetjenien}}
[[Fil:Evstafiev-chechnya-palace-gunman.jpg|thumb|250px|Tjetjensk rebel nær en regeringsbygning under en pause i kamphandlingerne]] 
I 1993 rykkede russiske hærstyrker ind i Tjetjenien, idet Tjetjenien søgte at løsrive sig efter Sovjetunionens sammenbrud<ref name="kagarlitsky3">Kagarlitsky, 2002: 105</ref>. Dette medførte en blodig borgerkrig, som Rusland til sidst måtte trække sig ud af, hvilket kastede Tjetjenien ud i lovløshed<ref name="kagarlitsky3"/>. Krigen udstillede russisk svaghed, hvis hær ikke var i stand til at stille med mere end 25000 kampberedte tropper, der var demoraliserede og dårligt uddannede. Der var endvidere problemer med forsyningerne. Og måske vigtigste af alt, så var de ikke klar til at gå i krig mod, hvad de opfattede som andre russere<ref>Kagarlitsky, 2002: 117</ref>. Russiske styrker var i midten af 1990erne alligevel i stand til at begå voldshandlinger mod tjetjenere, der var mistænkt for samarbejde med rebellerne. Da sidstnævnte generobrede Groznij, gennemførte tjetjenerne lignende voldshandlinger mod tjetjenere mistænkt for samarbejde med russerne<ref name="global-exit">[http://www.globalsecurity.org/military/world/war/chechnya1-1.htm Russian Withdrawl, Globalsecurity.org]</ref>. I [[1997]] Jeltsin underskrev en [[fredsaftale]] med den tjetjenske præsident [[Aslan Mashkadov]], der dermed sluttede krigen. Ifølge officielle russiske oplysninger, kostede krigen 30-40.000 mennesker livet, mens den russiske menneskerettighedsorganisation, Memorial, anslår antallet af døde til 50.000<ref name="tjetjenien1-2">The New York Times. August 16, 2005. http://www.nytimes.com/2005/08/15/world/europe/15iht-chech.html?_r=1. Retrieved May 2, 2010.</ref>.

===== Primakov-affæren =====
Rusland var i økonomiske krise i slutningen af 1990erne. Dette får Jeltsin til at vælge Jevgenij Primakov som premierminister. Han sad fra 1998 til 1999<ref name="duncan"/>. Oligarkerne som et par år forinden havde hjulpet Jeltsin til magten, så en trussel i Primakov, der blev kaldt den lyserøde premierminister, fordi han tillod en kommunist i sin regering<ref>Shevtsova, Lillia (2001). "From Yeltsin to Putin: Evolution of Power", pp. 67-112 i Brown, Archie, Shevtsova, Lilia (red.), Gorbachev, Yeltsin, and Putin, Carnegie Endowment for International Peace, p. 86</ref>. Dette førte til en situation, hvor oligarkerne indledte en åben krig med daglige angreb mod Primakov via deres medieempirier<ref name="kagarlitsky209" />. Særligt oligarken, Boris Berezovskij, følte at sin magt var under pres. Det var da også ham, der var den primære årsag til Primakovs afsættelse i 1999<ref name=autogeneret1>Duncan, Peter J. S. (2007), ''Oligarchs', business and Russian Foreign Policy: From El'tsin to Putin', Economics Working Paper no. 83, London: Centre for the Study of Economic and Social Change in Europe, p.3</ref>.

==== Rusland under Vladimir Putin ====
{{Uddybende|Vladimir Putin}}
Vladimir Putin blev udpeget som Jeltsin efterfølger den dag, han blev valgt til premierminister, og valgt til præsident i 2000 med 52,9% af stemmerne<ref name="præsidentvalg00-04">[http://www.russiavotes.org/president/presidency_previous.php Præsidentvalget i 2000]</ref>. I Rusland er der kotyme for, at den som er premierminister også bliver valgt som præsident. Imidlertid var det ikke kun denne udpegning, som hjalp ham til magten. Hvor det i Vesten er et plus at have politisk erfaring, kan det være et minus i Rusland. Hans manglende erfaring gjorde, at han ikke var indblandet i Jeltsintidens mange intriger <ref>Shevtsova, Lillia (2001). "From Yeltsin to Putin: Evolution of Power", pp. 67-112 i Brown, Archie, Shevtsova, Lilia (red.), Gorbachev, Yeltsin, and Putin, Carnegie Endowment for International Peace, p. 92f</ref>. I samme perioder var Rusland præget af usikkerhed som følge af den dårlige økonomi såvel som uroligheder i Tjetjenien og det nordlige Kaukasus. Økonomien retter sig op som følge af stigende oliepriser<ref>Shevtsova, 2001: 98</ref>, mens Putin sætter hårdt mod hård i Tjetjenien, hvor det lykkes ham at indsætte [[Ramzan Kodyrov]] som en loyal præsident. En anden udfordring som møder Putin er parlamentsvalget i 2003, som partier der støtter ham vinder. [[Forenet Rusland]] får 49,3% af pladserne i Dumaen mod Kommunistpartiets 11,6% <ref name="dumavalg93-03">[http://www.russiavotes.org/duma/duma_elections_93-03.php Dumavalget i 2003]</ref>. Den store udenrigspolitiske udfordring blev det amerikanske missilskjold, som medførte at temperaturen mellem de to lande faldt til frysepunktet. Det medførte blandt andet at ABM traktaten blev ophævet<ref>Perez-Rivas, Manuel (2001). U.S. quits ABM treaty, December 14, 2001, CNN. http://archives.cnn.com/2001/ALLPOLITICS/12/13/rec.bush.abm/ (1. Maj, 2010).</ref>, hvilket fik russerne til at føle sig truet blandt andet fordi amerikanerne kan og kunne udkonkurrere dem økonomisk, og dermed opnå atomar overmagt<ref>Brady, Rose, Crock, Stan, Clifford, Mark, Starobin, Paul (2001). Missile Shield--or Red Flag? Maj 14, 2001, BusinessWeek. http://www.businessweek.com/magazine/content/01_20/b3732092.htm (30. April, 2010)</ref>. I 2004 blev han genvalgt med 71,3% af stemmerne<ref name="præsidentvalg00-04"/>.

==== Russisk udenrigspolitik ====
Rusland har via sin udenrigspolitik i de sidste 20 år søgt at varetage egne interesser. Dette har blandt andet medført en invasion af [[Tjetjenien]] i to omgange, hjælp til [[serber]]e i [[Bosnien]] samt forsøg på at forhindre NATO's angreb på [[Serbien]] i [[1998]]<ref>Skak, Mette (2000), 'Back in the U.S.S.R.? Russia as an Actor in World Politics', Working Paper, 2000/7, København: DUPI, p. 13</ref>. I 2001 accepterer Rusland under Putin NATO's invasion af [[Afghanistan]] men modarbejder sammen med blandt andet Frankrig og Tyskland, USA's angreb på [[Irak]]. I 2002 påbegynder USA sit missilskjold, der betyder enden for [[ABM]] traktaten<ref>Associated Press (2002). ABM treaty ends Thursday, USA Today, Juni 12, 2002. http://www.usatoday.com/news/nation/2002/06/12/abm-ending.htm (29. April, 2010).</ref>. Ruslands vrede udmyntes i trusler om at udtræde af [[CFE]] traktaten såvel som [[INF]]. 2008 invaderede Rusland [[Georgien]] som følge af georgiske overgreb på Abkhasien og Sydossetien, der vil løsrive sig fra Georgien.

== Politik ==
[[Fil:Dmitry Medvedev official large photo -1.jpg|thumb|[[Dmitrij Medvedev]].]]
[[Fil:Vladimir Putin-2.jpg|thumb|[[Vladimir Putin]].]]
* Statsform: [[Republik]].
* [[Ruslands præsidenter|Statsleder]]: [[Dmitrij Medvedev]] (Det Forenede Rusland), præsident siden 7. maj 2008.
* Regeringsleder: [[Vladimir Putin]] (Det Forenede Rusland), ministerpræsident siden maj 2008.
* Politiske partier:
**[[Det Forenede Rusland]] - [[Centrisme|centristisk]]
**[[Det Liberalt Demokratiske Parti]] - [[Højreorienteret|højre]]-[[Nationalisme|nationalistisk]]
**[[Kommunistpartiet]]
**[[Moderlandet]]
* Medlemskab af internationale og regionale organisationer:
**[[Barentsrådet]]
**[[EACP]]
**[[Europarådet]]
**[[Forenede Nationer]] (FN)
**[[Internationale Valutafond|Den Internationale Valutafond]] (IMF)
**[[OSCE]] (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa)
**[[Partnerskab for fred]]
**[[SNG|Fællesskabet af Uafhængige Stater]] (SNG)
**[[Østersørådet]]
Rusland er en [[føderal republik]], der består af 83 [[region]]er<ref name="cia"/> med varierende autonomi<ref>[http://www.constitution.ru/en/10003000-04.htm Den Russiske Forfatning, artikel 66]</ref>. I dag er der direkte valg til præsidentposten og [[forholdstalsvalg]] til det russiske parlament [[Dumaen]]. Præsidenten udpeger guvernørerne såvel som dommere og statsanklagere, som så skal godkendes af det Føderationsrådet<ref>[http://www.constitution.ru/en/10003000-08.htm Den Russiske Forfatning, artikel 129, stk. 3]</ref>. Dette har Putin indført for at styrke Moskva i forhold til regionerne<ref name="remington">Remmington, Thomas F. (2008), "Politics in Russia", pp. 358-403, i: Almond, Gabriel Al, Powerl, G. Bingham Jr., Dalton, Russel J., Strøm, Kaare (2008),Comparative Politics Today. A World View, Pearson Longman</ref>. Russisk politik er præget af en høj grad af vælger bevægelighed (volatilitet) som følge af de mange forskellige partier, der stiller op til hvert valg i Rusland<ref>Fish, Steven M. (2006). "Stronger Legislatures, Stronger Democracies", pp. 5-20, Journal of Democracy, vol. 17, no. 1, National Endowment for Democracy and the Johns Hopkins University Press</ref>. I dag domineres Dumaen af Putins parti "[[Forenet Rusland]]", der i [[2007]] fik 64 procent af stemmerne<ref>[http://www.russiavotes.org/duma/duma_today.php Russia Votes<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
* Den udøvende magt: Præsidenten
* Den lovgivende magt: Dumaen
* Den dømmende magt: Forfatnings- Højeste- og Voldgiftsretten<ref>[http://www.constitution.ru/en/10003000-08.htm Den Russiske Forfatning]</ref>

=== Administrative inddelinger ===
{{Uddybende|Ruslands administrative inddelinger}}
[[Fil:Russian-regions.png|thumbnail|right|300px|Subnationale enheder i Rusland]]
[[Fil:Federal districts of Russia.png|thumbnail|right|300px|Føderale distrikter i Rusland]]

Rusland har i alt 88 administrative områder som hver har 2 delegerede i forbundsrådet som er overhuset i Ruslands [[parlament]]. De 88 områder er af 6 forskellige typer som har forskellige grader af selvstyre:

# 21 [[republik]]ker har egen grundlov, parlament og præsident. De har selvstyre på mange områder og er normalt hjemland for et bestemt ikke-russisk folkeslag
# 48 provinser (''[[oblast]]er'') er den "normale" enhed.
# 7 territorier (''[[kraj]]er'') er som provinserne, men er sædvanligvis mere perifere og tyndtbefolkede.
# 1 selvstyrende provins (''autonom oblast'') - den [[Jødiske autonome oblast]].
# 7 selvstyrende [[distrikt]]er (''autonom okrug'') har mere selvstyre end provinserne, men mindre end republikkerne. De har normalt en dominerende etnisk minoritet.
# 2 [[føderal by|føderale byer]]: [[Moskva]] og [[Sankt Petersborg]]<ref name="forfatning-65-79">[http://www.constitution.ru/en/10003000-04.htm Den Føderale Struktur, Den Russiske Forfatning]</ref>.

De 88 områder er placeret i 7 føderale distrikter som med deres administrationsbyer er:

# [[Centrale Føderale Distrikt]] ([[Moskva]])
# [[Sydlige føderale distrikt]] ([[Rostov ved Don]])
# [[Nordvestlige Føderale Distrikt]] ([[Sankt Petersborg]])
# [[Fjernøstlige føderale distrikt]] ([[Khabarovsk]])
# [[Sibiriske Føderale Distrikt]] ([[Novosibirsk]])
# [[Urals føderale distrikt]] ([[Jekaterinburg]])
# [[Volga Føderale Distrikt]] ([[Nizjnij Novgorod]])

De 21 selvstyrende republikker er [[Adygeja]], [[Altaj]], [[Basjkortostan]] (Basjkirien), [[Burjatien]], [[Dagestan]], [[Ingusjien]], [[Kabardino-Balkarien]], [[Kalmykien]] (Khalmg Tangtj), [[Karatjaj-Tjerkessien]], [[Karelen]], [[Khakasien]], [[Komi (republik)|Komi]], [[Mari El]], [[Mordvinien]], [[Nordossetien]], [[Sakha]] (Jakutien), [[Tatarstan]], [[Tjetjenien]], [[Tvuvasjien]], [[Tuva]], [[Udmurtien]].

== Klima ==
Størstedelen af Rusland har [[tempereret fastlandsklima]], med store temperaturforskelle mellem [[sommer]] og [[vinter]]. I sydvest langs Sortehavet er klimaet [[subtropisk]]. Ved [[Ishavet|ishavskysten]] (nord), er der [[polarklima]], men [[Kolahalvøen]], der ligger tæt på [[Golfstrømmen]] har et mildt klima i forhold til de tæt omliggende områder. I det østlige af [[Sibirien]] er vintrene tørre og kolde med gennemsnitstemperaturer mellem 10 og 45 minusgrader.

Med udgangspunkt i 3 russiske byer: [[Arkhangelsk]], [[Vladivostok]] og [[Volgograd]]. I disse 3 byer er nedbøren og temperaturen forskellige: I Arkhangelsk er temperaturen, når den er lavest, på: -13°, i Vladivostok er den på: -3° og i Volgograd er den på: 3°.

Når temperaturen er højest er den på 20° i Arkhangelsk, i Vladivostok er den på: 25° og i Volgograd er den næsten på 30°.

Nedbøren er meget forskellig, i Arkhangelsk kan der falde: op til 60mm. i Vladivostok kan der falde helt op til 120&nbsp;mm. og i Volgograd falder der højest 35&nbsp;mm.

== Geografi ==
Rusland er 17.098.242 kvadratkilometer stort, og grænser op til Azerbaijan 284&nbsp;km, Hviderusland 959&nbsp;km, Kina (sydøst) 3,605&nbsp;km, Kina (syd) 40&nbsp;km, Estland 290&nbsp;km, Finland 1,313&nbsp;km, Georgien 723&nbsp;km, Kazakhstan 6,846&nbsp;km, Nord Korea 17.5&nbsp;km, Letland 292&nbsp;km, Litauen (Kaliningrad Oblast) 227&nbsp;km, Mongoliet 3,441&nbsp;km, Norge 196&nbsp;km, Polen (Kaliningrad Oblast) 432&nbsp;km, Ukraine 1,576&nbsp;km.<ref name="cia"/>.

* Tid: Der er flere forskellige tidszoner i Rusland, grundet dets store udstrækning. 
* Hovedstad: Moskva, med ca. 10 mio. indbyggere (2002)
* Øvrige større byer: [[Skt. Petersborg]] (4,2 mio.), [[Nizjnij Novgorod]] (1,4 mio.), [[Novosibirsk]] (1,4 mio.), [[Jekaterinburg]] (1,3 mio.), [[Samara]] (1,2 mio.), [[Omsk]] (1,2 mio.), [[Tjeljabinsk]] (1,1 mio.), [[Kazan]] (1,1 mio.), [[Rostov-na-Donu]] (1 mio.) (1996)
* Højeste bjerg: [[Elbrus]] (5642 m.o.h.). Europas højeste bjerg.
* Længste floder: [[Lena (flod)|Lena]], [[Volga]], [[Ob]], [[Jenisej]] og [[Amur]].
* Største søer: [[Ladoga]], [[Onega (sø)|Onega]] og [[Bajkalsøen|Bajkal]]. 
     
Rusland kan deles op i 4 dele, når man snakker geografi: Det Nordeuropæiske Rusland, Det Sydlige Europæiske Rusland, Sibirien og Russisk Fjernøsten.

Det Nordeuropæiske Rusland er større end noget andet europæisk land, men dækker alligevel kun en fjerdedel af hele Rusland. I dette område er Frans Josefs land, som ligger så langt mod nord, at den er i et område af det Arktiske Hav, som altid er frosset. I størstedelen af Det Nordeuropæiske Rusland, er sommeren kølig og kort, og der er sne om vinteren. De vigtigste vegetationstyper er taiga og løvfældende skov. Moskva og Skt. Petersborg (tidligere Leningrad) ligger i det 500&nbsp;km brede bånd af løvskov.
Det Sydlige Europæiske Rusland er varmere, og der er flere bjerge end det nordlige. I [[Kaukasusbjergene]], som strækker sig mellem [[Sortehavet]] og [[Det Kaspiske Hav]] ligger Elbrus, som er Europas højeste bjerg. Der er sjældent frostvejr langs Sortehavets kyst, og der er så mildt at man kan dyrke både, te, citrusfrugter og vindruer. Mod syd findes også den store [[Pontisk-Kaspiske slette]], der strækker sig ind i flere af nabolandene, bl.a. Ukraine og Kasahkstan. Her findes en omfattende kornproduktion.

[[Sibirien]] og Russisk Fjernøsten omfatter ikke mindre end 14 millioner kvadratkilometer. Grænsen mellem Sibirien og Russisk Fjernøsten går langs grænserne mellem regionerne Tjita og Amur i syd og republikken Sakha-Jakutien i nord. Landskaberne er meget forskellige, lige fra monsunskov til boblende gletsjere og fra kæmpestore floder til mængder af søer og vidtstrakkte kyster.

Sibiriens klima er kontinentalt, og temperaturen kan komme helt ned på -45° om vinteren og kan nå op på 35+ grader om sommeren. Mange mennesker forestiller sig Sibirien som et dybfrossent og fjerntliggende vildnis, men det gælder kun en del af året. I Sibirien findes mange bjerge: Altaibjergene i syd, Stanovojbjergene i det centrale og østlige Sibirien samt helt mod øst, hvor der på [[Kamchatka]] er adskillige vulkaner. Der findes forskellige vegetationszoner ([[tundra]], [[taiga]] og [[Steppe (biotop)|steppe]]).

Russisk Fjernøstens klima ligner meget Sibiriens klima, men i et enkelt område er der et meget anderledes klima. Sikhote-alin i sydøst har et nordligt monsunklima. Det vil sige, at området får mere regn og mildere vintre. Temperaturen går normalt ikke under -13*, og det er jo stor forskel på Sibiriens -35*.

==Befolkning<ref name="cia"/>==
[[Fil:Russisk-befolkning.jpeg|thumb|250px|Grafisk oversigt over den russiske befolkning]] 
Ifølge en folkeoptælling i 2002, består den russiske befolkning primært af etniske russere (79,8 %), dernæst tartarer (3,8 %), ukrainere (2 %), bashkirer (1,2 %), chuvash (1,1 %) samt andre (12,1%). Derudover består den russiske befolkning af [[armener]]e og [[tjetjener]]e. Tilsammen udgør disse befolkningsgrupper 140.041.247 ifølge et 2009 estimat. Den største del af befolkningen hører til aldersgruppen 15-64 årige med en lille overvægt af kvinder, hvilket også gør sig gældende for de to andre befolkningsgrupper (0-14 og dem over 65 år). I sidstnævnte gruppe er der dog langt flere kvinder end mænd. Den russiske befolkning svinder ind, hvilket vil sige, at der dør (16,06 / 1000) flere end der fødes (11 / 1000). Således toppede væksten i den russiske befolkning i [[1991]] med 148.704.000 russere for herefter at svinde ind til i [[1994]] til blot 148.306.000<ref name="rand">[http://www.rand.org/pubs/conf_proceedings/CF124/CF124.chap1.html Russia's Demographic Crisis, 1. Family, Fertility, and Demographic Dynamics in Russia: Analysis and Forecast, RAND Coperation]</ref>. I 2009 blev væksten i befolkninge registreret til at være negativ på cirka 0,1% i følge Verdensbanken.

<div style="font-size: 90%">
{| class="wikitable" style="border:1px black; margin-left:1em;"
! style="background:#F99;" colspan="2"|Den russiske befolkning)<ref name="cia"/>
|-
|'''Medianalder for hele befolkningen'''||38,4 år (2009)
|-
|... for mænd||35,2 år.
|-
|... for kvinder||41,6 år
|-
|'''Urbaniseringsgrad'''||73,2% (2008)
|-
|'''Vækst i urbanisering'''||0,01%(2009)
|-
|'''Barnedødelighed'''||8,1 / 1000 (2009)
|-
|... drenge||9,04 / 1000
|-
|... piger||7,11 / 1000  
|-
|'''Forventet levetid ved fødsel'''||68,7 år (2009)
|-
|... mænd||62,8 år.
|-
|... kvinder||74,7
|-
|'''Fertilitet'''||1,54 fødte per kvinde (2009)
|-
|'''Antal smittet med HIV'''||940.000 (2007)
|-
|'''Antal døde som følge af HIV'''||40.000 (2007)
|-
|'''Antal voksne der kan læse'''||99% (2002)
|-
|...mænd||99,7%
|-
|...kvinder||99,2%
|-
|'''Forventet antal skoleår - fra primær til tertiær uddannelse'''||14 år (2006)
|-
|...mænd||13 år
|-
|...kvinder||14 år
|-
|'''Indsatte i russiske fængsler'''||86.459 (2003)<ref name="ingen-kilde">Ingen kilde.</ref>
|-
|'''Indsatte i russiske fængsler ud af 100.000'''||606 (2003) <ref name="ingen-kilde"/> 
|}
</div>

=== Religion ===
Den største religion i Rusland er ortodoks kristendom (70-80%), islam (8-9%), andre kristne (1-2%), buddhister (0,6%) og jøder (0,3%)<ref>Remington, 2008: 359</ref>. Ifølge den russiske forfatning skal den russiske stat garantere for befolkningensrettigheder uafhængigt af deres religiøse ståsted såvel som køn, etnicitet etc<ref name="forfatning-17-64">[http://www.constitution.ru/en/10003000-03.htm Rettigheder og Friheder, Den Russiske forfating]</ref>.

== Landbrug, skovbrug og fiskeri ==
Landbrug står for kun 4,9% af Ruslands bruttonationalprodukt, men det er blevet mere effektivt end tidligere. I [[1980'erne]] måtte Rusland importere store mængder [[hvede]] fra [[USA]]. Siden 2001 er Rusland blevet nettoeksportør af hvede, takket være bedre styring og bedre kornsorter. Blandt de mest betydningsfulde afgrøder er hvede, [[byg]], [[kartoffel|kartofler]] og [[sukkerroe]]r. 
De seneste år har Rusland, efter at have udbygget dele af landbruget, eksporteret en del korn, 16,5 millioner tons i 2008 - mest byg og hvede.

Sibiriens skove ([[taiga]]) dækker et areal på mere end 3 millioner kvadratkilometer, og der vokser en femtedel af hele verdens træer. Siden Sovjetunionens fald har den russiske regering inviteret udenlandske firmaer til at fælde skovene for at få gang i økonomien. Der kommer masser af illegalt fældet tømmer fra Rusland til Europa. [[WWF]] (Verdensnaturfonden) mener at næsten 50% af tømmeret er fældet ulovligt, det vil sige, at tømmeret er blevet fældet uden der er blevet givet lov til det<ref>[http://wwf.panda.org/who_we_are/wwf_offices/russia/news/?uNewsID=94160 Russia’s sustainable forestry revolution]</ref>.
Tømmereksporten er ekspanderet kraftigt, i 1994 blev der solgt for 1,650 millioner dollars tømmer, men i 2003, blev der solgt for hele 3,500 millioner dollars, det er over en fordobling på bare 9 år.

[[Fiskeri]] er et vigtigt erhverv i Rusland. Man eksporterer 1,5 millioner tons fisk hvert år til lande i hele verden, og i Rusland er forbruget af fisk lige så stort. Fisk er en meget populær mad i Rusland, men for mange fattige familier i Rusland er det blevet en dyr luksus. I 1990 blev den russiske fiskeflåde solgt til et privat eget firma. Efter det, besluttede det firma, som blev kaldt ”Nordfisk”, kun at fange [[torsk]], for brændstoffet var blevet for dyrt til at sejle efter [[sild]], [[makrel]] og [[sardin]]er fordi de var meget længere væk end torsken var. Derudover var det var lettere at komme af med torsken i Norge end de andre fisk, og desuden var den norske pris langt bedre end i Rusland. Men der var en dominoeffekt ved dette, og det var at ledigheden steg i Rusland, for de steder hvor fabrikkerne havde større afdelinger med sild, makrel eller sardiner havde de ikke brug for lige så mange arbejdere i de afdelinger, og der var ikke plads til dem i torskeafdelingen. Fiskeproduktionen er derfor også faldet siden 1990. I 1996 var produktionen oppe på næsten 5 mill. tons, men i 2008 3,5 mill. tons.
Rusland eksporterer en del fiskekonserves til Kina, Japan og Europa.

== Større byer ==
{{uddybende|Russiske byer}}
[[Moskva]], [[Sankt Petersborg]], [[Nizjnij Novgorod]], [[Novgorod|Velikij Novgorod]], [[Rostov ved Don]], [[Ufa]], [[Jekaterinburg]], [[Volgograd]], [[Krasnodar]], [[Tomsk]], [[Novosibirsk]], [[Omsk]], [[Irkutsk]], [[Kaliningrad]], [[Kirov]], [[Kazan]], [[Perm (by)|Perm]], [[Khabarovsk]], [[Vladivostok]], [[Kronstadt (Rusland)|Kronstadt]]

== Grænselande ==
[[Norge]], [[Finland]], [[Estland]], [[Letland]], [[Litauen]], [[Polen]], [[Hviderusland]], [[Ukraine]], [[Georgien]], [[Aserbajdsjan]], [[Kasakhstan]], [[Kina]], [[Mongoliet]], [[Nordkorea]]

== Noter ==
{{reflist}}

== Litteratur ==
* Fleron, Frederic J., Jr., Hoffmann, Erik. P. (1980). "From Cold War to Competitive Coexistence: Western Diplomacy, the Strategic Balance, The Global Economy, the Third World, International Communism, and Soviet Foreign Policy", pp.&nbsp;289–300 i Fleron, Frederic J., Jr., Hoffmann, Erik. P. (red.), The Conduct of Soviet Foreign Policy, Aldine Publishing Company
* Kagarlitsky, Boris (2002). Russia under Yeltsin and Putin, London: Pluto Press
* Remmington, Thomas F. (2008), "Politics in Russia", pp.&nbsp;358–403, i: Almond, Gabriel Al, Powerl, G. Bingham Jr., Dalton, Russel J., Strøm, Kaare (2008),Comparative Politics Today. A World View, Pearson Longman

== Se også ==
* [[Russiske zarer]]
* [[Oktoberrevolutionen]]
* [[Sovjetunionen]]

== Ekstern henvisning ==
{{Commonskat|Russia}}
* [http://www.rusland.dk www.rusland.dk] - Informationer om Rusland

{{asien}}
{{europa}}
{{G-20}}

{{coor title d|60|N|90|E|type:country_region:RU_scale:100000000}}

[[Kategori:Lande i Europa]]
[[Kategori:Rusland| ]]
[[Kategori:Lande i Asien]]
[[Kategori:Europarådet]]

{{Link FA|af}}
{{Link FA|ar}}
{{Link FA|hr}}
{{Link FA|no}}
{{Link GA|en}}
{{Link GA|lv}}

[[ab:Урыстәыла]]
[[ace:Rusia]]
[[af:Rusland]]
[[ak:Russia]]
[[als:Russland]]
[[am:ሩሲያ]]
[[an:Rusia]]
[[ang:Russland]]
[[ar:روسيا]]
[[arc:ܪܘܣܝܐ]]
[[arz:روسيا]]
[[ast:Rusia]]
[[av:Россиялъул Федерация]]
[[ay:Rusiya]]
[[az:Rusiya]]
[[ba:Рәсәй]]
[[bar:Russland]]
[[bat-smg:Rosėjė]]
[[bcl:Rusya]]
[[be:Расія]]
[[be-x-old:Расея]]
[[bg:Русия]]
[[bi:Rusia]]
[[bjn:Rusia]]
[[bm:Risila]]
[[bn:রাশিয়া]]
[[bo:ཨུ་རུ་སུ།]]
[[bpy:রাশিয়া]]
[[br:Rusia]]
[[bs:Rusija]]
[[bxr:Ородой Холбооной Улас]]
[[ca:Rússia]]
[[cbk-zam:Rusia]]
[[cdo:Ngò̤-lò̤-sṳ̆]]
[[ce:Оьрсийн Федераций]]
[[ceb:Rusya]]
[[ch:Russia]]
[[chr:ᏲᏂᏱ]]
[[chy:Russia]]
[[ckb:ڕووسیا]]
[[co:Russia]]
[[crh:Rusiye]]
[[cs:Rusko]]
[[csb:Ruskô]]
[[cu:Рѡсїꙗ]]
[[cv:Раççей Патшалăхĕ]]
[[cy:Ffederasiwn Rwsia]]
[[de:Russland]]
[[diq:Rusya]]
[[dsb:Rusojska]]
[[dv:ރޫސީވިލާތް]]
[[dz:ར་ཤི་ཡཱན་ཕེ་ཌི་རེ་ཤཱན]]
[[ee:Russia]]
[[el:Ρωσία]]
[[eml:Rossia]]
[[en:Russia]]
[[eo:Rusio]]
[[es:Rusia]]
[[et:Venemaa]]
[[eu:Errusia]]
[[ext:Russia]]
[[fa:روسیه]]
[[ff:Roosiya]]
[[fi:Venäjä]]
[[fiu-vro:Vinnemaa]]
[[fo:Russland]]
[[fr:Russie]]
[[frp:Russie]]
[[frr:Ruslönj]]
[[fur:Russie]]
[[fy:Ruslân]]
[[ga:An Rúis]]
[[gag:Rusiya]]
[[gan:俄羅斯]]
[[gd:An Ruis]]
[[gl:Rusia - Россия]]
[[gn:Rrusia]]
[[got:𐍂𐌿𐍃𐌰𐌻𐌰𐌽𐌳]]
[[gu:રશિયા]]
[[gv:Yn Roosh]]
[[ha:Rasha]]
[[hak:Ngò-lò-sṳ̂]]
[[haw:Rūsia]]
[[he:רוסיה]]
[[hi:रूस]]
[[hif:Russia]]
[[hr:Rusija]]
[[hsb:Ruska]]
[[ht:Risi]]
[[hu:Oroszország]]
[[hy:Ռուսաստան]]
[[ia:Russia]]
[[id:Rusia]]
[[ie:Russia]]
[[ig:Mpaghara Russia]]
[[ilo:Rusia]]
[[io:Rusia]]
[[is:Rússland]]
[[it:Russia]]
[[iu:ᐅᓛᓴ]]
[[ja:ロシア]]
[[jbo:rukygu'e]]
[[jv:Rusia]]
[[ka:რუსეთი]]
[[kaa:Rossiya]]
[[kab:Rrus]]
[[kbd:Урысей]]
[[kg:Rusia]]
[[ki:Russia]]
[[kk:Ресей]]
[[kl:Ruslandi]]
[[km:រុស្ស៊ី]]
[[kn:ರಷ್ಯಾ]]
[[ko:러시아]]
[[koi:Рочму]]
[[krc:Россия Федерация]]
[[ks:روٗس]]
[[ku:Rûsya]]
[[kv:Рочму]]
[[kw:Russi]]
[[ky:Орусия]]
[[la:Russia]]
[[lad:Rusia]]
[[lb:Russland]]
[[lbe:Аьрасат]]
[[lez:Урусат]]
[[lg:Rwasha]]
[[li:Rusland]]
[[lij:Ruscia]]
[[lmo:Rüssia]]
[[ln:Rusí]]
[[lo:ລັດເຊັຽ]]
[[lt:Rusija]]
[[ltg:Krīveja]]
[[lv:Krievija]]
[[map-bms:Rusia]]
[[mdf:Рузмастор]]
[[mg:Rosia]]
[[mhr:Россий]]
[[mi:Rūhia]]
[[mk:Русија]]
[[ml:റഷ്യ]]
[[mn:Оросын Холбооны Улс]]
[[mr:रशिया]]
[[ms:Rusia]]
[[mt:Russja]]
[[mwl:Rússia]]
[[my:ရုရှားနိုင်ငံ]]
[[myv:Россия Мастор]]
[[mzn:ئوروسیا]]
[[na:Ratsiya]]
[[nah:Rusia]]
[[nds:Russland]]
[[nds-nl:Ruslaand]]
[[ne:रुस]]
[[new:रुस]]
[[nl:Rusland]]
[[nn:Russland]]
[[no:Russland]]
[[nov:Rusia]]
[[nrm:Russie]]
[[nso:Russia]]
[[nv:Biʼééʼ Łichííʼí Bikéyah]]
[[oc:Russia]]
[[om:Russia]]
[[or:ଋଷିଆ]]
[[os:Уæрæсе]]
[[pa:ਰੂਸ]]
[[pam:Russia]]
[[pap:Rusia]]
[[pcd:Russie]]
[[pdc:Russland]]
[[pfl:Russlond]]
[[pih:Rusha]]
[[pl:Rosja]]
[[pms:Federassion Russa]]
[[pnb:روس]]
[[pnt:Ρουσία]]
[[ps:روسیه]]
[[pt:Rússia]]
[[qu:Rusiya]]
[[rm:Russia]]
[[rmy:Rusiya]]
[[ro:Rusia]]
[[roa-rup:Arusia]]
[[roa-tara:Russie]]
[[ru:Россия]]
[[rue:Росія]]
[[rw:Uburusiya]]
[[sah:Арассыыйа]]
[[sc:Rùssia]]
[[scn:Russia]]
[[sco:Roushie]]
[[sd:روس]]
[[se:Ruošša]]
[[sg:Rusïi]]
[[sh:Rusija]]
[[si:රුසියාව]]
[[simple:Russia]]
[[sk:Rusko]]
[[sl:Rusija]]
[[sm:Lusia]]
[[sn:Russia]]
[[so:Ruushka]]
[[sq:Rusia]]
[[sr:Русија]]
[[srn:Rusland]]
[[ss:IRashiya]]
[[stq:Ruslound]]
[[su:Rusia]]
[[sv:Ryssland]]
[[sw:Urusi]]
[[szl:Rusyjo]]
[[ta:உருசியா]]
[[te:రష్యా]]
[[tet:Rúsia]]
[[tg:Русия]]
[[th:ประเทศรัสเซีย]]
[[ti:ራሻ]]
[[tk:Russiýa]]
[[tl:Rusya]]
[[to:Lūsia]]
[[tpi:Rasia]]
[[tr:Rusya]]
[[ts:Russia]]
[[tt:Русия]]
[[tum:Russia]]
[[tw:Russia]]
[[ty:Rūtia]]
[[udm:Россия]]
[[ug:روسىيە]]
[[uk:Росія]]
[[ur:روس]]
[[uz:Rossiya Federatsiyasi]]
[[ve:Rashia]]
[[vec:Rusia]]
[[vep:Venäma]]
[[vi:Nga]]
[[vls:Rusland]]
[[vo:Rusän]]
[[wa:Rûsseye]]
[[war:Rusya]]
[[wo:Riisi]]
[[wuu:俄罗斯]]
[[xal:Орсин Ниицән]]
[[xh:IRashiya]]
[[xmf:რუსეთი]]
[[yi:רוסלאנד]]
[[yo:Rọ́síà]]
[[za:Ezlozswh]]
[[zea:Rusland]]
[[zh:俄罗斯]]
[[zh-classical:俄羅斯]]
[[zh-min-nan:Lō͘-se-a]]
[[zh-yue:俄羅斯]]
[[zu:IRashiya]]