Difference between revisions 6807898 and 6808260 on dawiki

'''Kontanthjælp''' er en [[Sociale ydelser|offentlig ydelse]], der gives til borgere, der ikke kan forsørge sig selv og/eller deres familie. Kontanthjælpen er principelt en [[Skandinaviske velfærdsmodel|universel rettighed]] for alle borgere, som opfylder nogle lovbestemte kriterier. Disse kriterier er undergået løbende ændringer, senest ved lovændring i februar 2012, hvor [[starthjælp]]en og andre såkaldte fattigdomsydelser blev afskaffet.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=140126#Kap4 Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik] – ''[[Retsinformation]]''</ref>

== Kriterier for tildeling af kontanthjælp ==
Kontanthjælp er en ydelse for borgere, som ekstraordinært ikke kan forsørge sig selv på grund af en indtruffen social begivenhed (f.eks. efter partners dødsfald eller i forbindelse med [[skilsmisse]], [[separation]], [[barsel]], [[arbejdsløshed]] eller langvarig [[sygdom]].) Man skal være tilmeldt [[Jobcenter|jobcentret]] for at kunne få kontanthjælp, ligesom man skal modtage de jobtilbud og [[Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning)|aktiveringsprojekter]], der kommer. Gør man ikke det, mister man retten til kontanthjælp. Man kan heller ikke modtage kontanthjælp, hvis man har [[indtægt]]er eller formue, som kan dække forsørgelsesbehovet. Formue er for eksempel penge og værdier, som let kan omsættes til penge – også ejendom, biler og sommerhuse anses som formue. For enlige må ens formue ikke være over 10.000 kr. og for ægtefæller er beløbet på over 20.000 kr.<ref>[https://www.borger.dk/Sider/Kontanthjaelp.aspx#RichHtmlField2Bookmark2 Kontanthjælp] – ''[[Borger.dk]]''</ref> Man skal desuden have boet i [[Danmark]] i 7 ud af 8 år og haft ordinær arbejde i 2½ år ud af de 8 år. (Gælder ikke EU borger). Reglerne for at få kontanthjælp står i lovningen.<ref>''Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik'' og ''Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigeæsesindsats''</ref>

Udlændinge fra lande uden for [[Den Europæiske Union|EU]]/[[EØS]] kan få kontanthjælp, hvis de opholder sig lovligt i Danmark og ligeledes opfylder en række betingelser. Herudover beror adgangen til kontanthjælp for udlændinge på en individuel vurdering. Som udgangspunkt kan udlændinge modtage kontanthjælp hvis de ikke kan forsørge sig selv, har lovligt ophold i Danmark, er tilmeldt som [[Arbejdsløshed|ledig]] i det lokale jobcenter og benytter sig af de aktiveringstilbud, der tilbydes.<ref>[https://www.borger.dk/Sider/Kontanthjaelp-til-udlaendinge-.aspx Kontanthjælp til udlændinge] – ''[[Borger.dk]]''</ref>

== Satser ==
Ydelsen, der udbetales månedligt, er [[Skat|skattepligtig]] og beregnes ud fra alder og [[forsørgelsespligt]]. Forældre med hjemmeboende børn får mere end personer uden børn. Laveste kontanthjælpssats er 3.265 kr. til hjemmeboende under 25 år, som ikke har forsøgerpligt. For udeboende under 25 år er satsen 6.767 kr. og for personer over 25 år er satsen 10.500 kr. (tal for [[2013]]).<ref>[https://www.borger.dk/Sider/Kontanthjaelp.aspx Kontanthjælpens størrelse i de første seks måneder] – ''[[Borger.dk]]''</ref> Det højest mulige beløb er 13.952 kr. som tildeles borgere med forsøgelsespligt (2013).










== Noter ==
{{Reflist}}