Difference between revisions 7769151 and 7831448 on dawiki

[[Fil:Alte prager huette pano.jpg|thumb|350px|Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper]]
En '''gletsjer''' (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet ''gletscher'') eller en '''bræ''' (islandsk ''(skrið)jökull'' hvoraf også dansk '''jøkel''', fransk og engelsk ''glacier'', svensk ''glaciär'', norsk: '&(contracted; show full)# afsmeltning fra undersiden af gletsjeren,
# tab ved sneskred og islaviner.

Fordelingen af tilvækst- og tabsprocesser er som omtalt ikke ens i hele en gletsjers udstrækning, og medvirkende til at holde en snetunge i indre ligevægt er de bevægelser, der sker i den. 

== Gletsjerens bevægelse ==
[[Fil:SantaCruz-Spegazzini-CaidaAnimation.gif|thumb|300px|Gletsjer-animation.]]

letsjereDet mærkeligste fænomen, som gletsjere frembyder, er deres bevægelse. Denne sker, som nævnt, meget langsomt. Man blev først opmærksom derpå ved at genstande på isen, f.eks. store sten, som var rullet ned fra dalsiderne, kom længere og længere ned år for år. I den nyere tid har man omhyggeligt ved fine måleinstrumenter studeret gletsjeres bevægelse. Man har fundet, at en gletsjer bevæger sig på selv samme vis som et flydende legeme, kun langsommere. Den største hastighed, man har iagttaget, er hos en grønlandsk gletsjer, 37,8 m i et døgn (Upernaviks gletsjer, i august 1886). [[Jakobshavn Isbræ]] bevæger sig med en hastighed på over 20 m i døgnet. Middelhastigheden af Schweiz' større gletsjere opgives til 40—100 m om året. De laplandske gletsjere bevæger sig 10-40 m om året.

Årsagen til isbevægelsen i en gletsjer er såkaldt ''plastisk deformation'', hvorved der sker:
# ''deformation'' af de enkelte iskrystaller,
# ''omkrystallisering'', overvejende ved at større iskrystaller vokser på bekostning af mindre iskrystaller,
# iskrystallernes ''glidning'' i forhold til hinanden.
(contracted; show full)ere på visse strækninger end andre, vil det bevirke dels en formindsket lagtykkelse, dels dannelsen af såkaldte gletsjerspalter, der som regel bliver indtil 35 m dybe. Spalternes forekomst vil til dels bero på undergrundens overflade. I reglen vil gletsjerspalterne efter nogen tid lukke igen på grund af isens bevægelse, men nye spalter vil kunne dannes de samme steder igen. Om vinteren kan gletsjerspalterne blive dækkede af sne i en "snebro" og derved blive usynlige for den, der befinder sig på g
letsjeren.

== Størrelsesforandringer ==
[[File:Aletschgletscher-Eggishorn.jpg|thumb|Aletsch-gletsjeren er den største gletsjer i [[Alperne]].]]
Ved sommerens tøning gennemtrækkes gletsjerne af smeltevand, så deres temperatur bliver 0 °C helt igennem. Vinterkulden trænger derimod på grund af isens ringe varmeledningsevne ikke synderlig langt ind i det indre. Det ses tillige, at vand rinder fra gletsjere endog i den kolde årstid; der sker altså aldrig en frysning gennem hele massen. 

(contracted; show full)Når stenene er komne til gletsjerenden, ophobes de der i masser; disse kaldes moræner og kan undertiden være temmelig store. Ofte ligger en sådan moræne lig en sammenhængende vold for enden af bræerne. De sten, som føres frem mellem isen og det underliggende fjeld, skurer mod dette; alle ujævnheder af fjeldet glattes, og gletsjeren graver sig stadig dybere ned (gletsjererosion); de større og hårdere sten graver desuden furer, de såkaldte [[skurestribe]]r eller skuringsmærker.

== Gletsjeres smeltevand ==


Et af de fænomener, som mest falder i øjnene for dem, der besøger en gletsjer, er, at elven, som strømmer fra den, har gråt, leret vand, så som den er opfyldt af stenstøv fremkommet ved stenenes skuring under isen. Vandet kommer frem af en åbning, lig en tunnelmunding, i isen, den såkaldte gletsjerport. I perioder, hvor der kun er lidt vand i den, er det muligt at gå et stykke ind i istunnelen og her beundre den prægtige blå farve, isen viser i gennemfaldende lys. Vil man over gletsjeren, bør man være flere i følge og for en sikkerheds skyld lade sig binde sammen ved tov. Gletsjere er nemlig i reglen gennemsatte af spalter, og disse udvides ved tøning og danner ofte, navnlig hen imod gletsjerenden, hvor tøningen er længst fremskreden, åbne kløfter. I sommertiden møder man ikke så sjældent småbække dannede af smeltevand oppe på isen. Forfølger man en sådan gletsjerbæk ind over, ser man i reglen, at den forsvinder i en sprække, hvis sider den har udhulet, så den falder ned som i et cylindrisk rør. Et sådant rør kaldes en gletsjermølle, da vandets buldren deri minder om et møllehjuls klapren. Nedfaldne sten er almindelige på gletsjere, navnlig langs deres sider. Store sten beskytter underlaget mod solstrålerne, så at tøningen sker langsommere end i omgivelsen; følgen bliver, at sådanne sten kommer til at hvile på en sokkel af is og således danner, hvad man kalder et gletsjerbordDin mor.

== Hængegletsjere ==

Foruden de store gletsjere, der skrider langt ned i dalene, træffer man undertiden de såkaldte ''hængegletsjere'', der altid er små og næsten helt holder sig til sneregionen; de ligger oftest i meget stejlt skrånende render i den øverste dalvæg og står ikke altid i forbindelse med en [[Glaciologi#firn|firn]], men kan få deres materiale ved lavineskred fra højere liggende egne.

== Fordeling ==

(contracted; show full)
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jakobshavn-isbrae-flygter-men-ikke-pga-global-opvarmning Jakobshavn Isbræ flygter]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0820.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave (1919), bind IX, s. 791-793; opslag: Gletscher]
* [http://danbbs.dk/~stst/glaciologi/ Glaciale strukturer - foto atlas]
{{Commonskat|Glaciers}}
{{commons|Glacier}}

[[Kategori:Gletsjere| ]]