Difference between revisions 8424537 and 8750611 on dawiki

[[Fil:Alte prager huette pano.jpg|thumb|Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper]]
En '''gletsjer''' (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet ''gletscher'') eller en '''bræ''' (islandsk ''(skrið)jökull'' hvoraf også dansk '''jøkel''', fransk og engelsk ''glacier'', svensk ''glaciär'', norsk: ''bre'' eller ''isbre'') er en større ismasse i bevægelse. Den sne, der falder oven for den højde, som kaldes snelinjen, afsmelter kun delvist, og man kunne forvente, at der på den måde efterhånden måtte ophobes mere og mere sne oven for snelinjen. Dette modvirkes af gletsjerne. Når den evige sne samles til større masser, omdannes den nederste del til is, og denne is vil glide ned ad alle skråninger betinget af trykket fra ismassen samt tyngdekraften. Bevægelsen går meget langsomt, men efterhånden når isen dog ned i så milde egne, at den smelter. Denne nedadglidende is kaldes en gletsjer. Gletsjerne danner afløb for de store, vedvarende snemasser, og der er altså en vis ligevægtstilstand mellem den faldende sne, som øger mængden af vedvarende snedække, og de gletsjere, som formindsker den.<ref name="Salm 791">[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0820.html Salmonsen 791]</ref>

== Oprindelse ==
[[Fil:Glacial ice formation LMB.png|thumb|Omdannelsen af sne til is]]

Vil man gøre sig rede for de første trin i forvandlingen af den evige sne til gletsjerens is, kan man lægge mærke til almindelige vintersne. Når den har ligget en tid, synker den sammen af sig selv, bliver tættere og tungere, og det endog om der ikke indtræffer tøvejr. Samtidig forandrer den udseende, idet den lidt efter lidt går over til at være sammensat af små iskrystaller, der kan være af størrelse som et knappenålshoved eller så.<ref name="Salm 791"/> 

Hos den evige sne iagttages den samme forandring, og den går videre. Et stykke nede i snemassen forvandles i årenes løb de isolerede krystaller, der trykkes af den oven på hvilende vægt, til en fast ismasse. Tøning, som jo kan indtræffe nu og da også i de højere regioner, påskynder med sikkerhed sneens omdannelse. Isen fra de højere egne glider nedover. Fornemmelig følger den dalene, på samme måde som det rindende vand følger forsænkningerne i jordens overflade. De til snemasserne stødende dale bliver opfyldte af gletsjere, der undertiden som vældige størknede floder kan ligge i bugtninger endog adskillige km frem gennem dem.<ref name="Salm 791"/>

== Firnlinjen ==

En gletsjer består af to dele: i den ene del sker en nettopålejring af ismateriale, i den anden en nettoafståelse af ismateriale. Den indbyrdes skillelinje mellem disse to områder kaldes firnlinjen.

Forøgelse af ismængden kan ske ved:
# snefald og rimfrost,
(contracted; show full)længere og længere ned år for år. I den nyere tid har man omhyggeligt ved fine måleinstrumenter studeret gletsjeres bevægelse. Man har fundet, at en gletsjer bevæger sig på selv samme vis som et flydende legeme, kun langsommere. Den største hastighed, man har iagttaget, er hos en grønlandsk gletsjer, 37,8 m i et døgn (Upernaviks gletsjer, i august 1886). [[Jakobshavn Isbræ]] bevæger sig med en hastighed på over 20 m i døgnet. Middelhastigheden af Schweiz' større gletsjere opgives til 40—100 m om året.
<ref name="Salm 791"/> De laplandske gletsjere bevæger sig 10-40 m om året.

Årsagen til isbevægelsen i en gletsjer er såkaldt ''plastisk deformation'', hvorved der sker:
# ''deformation'' af de enkelte iskrystaller,
# ''omkrystallisering'', overvejende ved at større iskrystaller vokser på bekostning af mindre iskrystaller,
# iskrystallernes ''glidning'' i forhold til hinanden.
Forholdet mellem den plastiske deformation og ismassens glidning hen over undergrunden afhænger dels af gletsjerbundens form, dels af temperaturen. I kolde gletsjere vil gletsjerbunden være frosset til undergrunden. I tempererede gletsjere vil bundtemperaturen derimod være nær tryk-smeltepunktet, og glidning bliver mulig. Gletsjerbevægelsen er størst om vinteren i de områder, hvor pålejring sker, mens bevægelsen i den nedre del af gletsjertungen er størst om sommeren, sandsynligvis på grund af nedsivende smeltevand.

Gletsjere bevæger sig som regel ikke ens i deres længde- og tværprofil. Undersøgelser viser, at i en normal gletsjer vil i tværprofil isbevægelsens hastighed vokse fra gletsjersiden ind mod gletsjermidten<ref name="Salm 791"/>, og fra bunden af gletsjeren (hvor isen kan være nærmest helt stillestående) op mod toppen. I længdesnittet vil hastigheden ofte være størst i de øvre dele, hvor pålejring af sne sker, og aftage frem mod gletsjerfronten i den del, hvor der sker en nettoafsmeltning af is. I visse gletsjere, således [[Jakobshavn Isbræ]] og [[Rink Gletsjer]] på [[Grønland]], er der derimod tale om en ens bevægelse i hele istungens tværprofil.

(contracted; show full) ikke alene luften har denne temperatur, men også selve isen er afkølet så lavt, kan man ikke benytte skøjter på glat is; da skøjtejernet angriber isen så lidt, at de glider lige let til siden som i længderetningen. Mellem −10° og 0° lader is sig derimod let skære med kniv, og hen imod 0&nbsp;°C er den til en vis grad at betegne som blød. Dertil er den sandsynligvis noget bøjelig lige over for langsomt og vedvarende virkende kræfter, samtidig med at den er ganske sprød lige over for et pludseligt stød.
<ref name="Salm 792">[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0821.html Salmonsen 792]</ref> 

En anden ejendommelig egenskab, som is opviser, når den befinder sig i smeltning, er den såkaldte sammenfrysningsevne (eller regelationen). Det er den evne, to tøende isstykker, man trykker mod hinanden, har til at fryse sammen til ét. Sammenfrysningen hænger sammen med isens krystallinske beskaffenhed. De her anførte egenskaber hos isen hjælper til at forklare, hvorledes gletsjere bevæger sig. Endvidere bør det erindres, at på grund af gletsjeres store masser er isen i dem indvendig, navnlig i større dybder, under et stærkt tryk, og dette forøger delenes formbarhed. Endelig kommer det til, at gletsjerisen er gennemsat af et utal af småspalter, hvorved den opdeles i småstykker (gletsjerkorn). Disse forskydes under presningen mod hverandre, men fryser på grund af sammenfrysningsevnen altid til på berøringspunkterne, mens nye spalter dannes. Denne indre knusning og genfrysning går stadig og uafbrudt for sig. Gletsjerenden ligger ikke altid på samme sted i dalen. Foruden en svag fremrykning om vinteren og en tilsvarende tilbagerykning om sommeren, som kan spores hos næsten alle gletsjere, har man iagttaget en større periodisk variation. Gennemsnitlig varer en sådan periode 35 år. Da denne variation gælder alle gletsjere og forløber ens på begge halvkugler, må det antages, at den skyldes periodiske ændringer i jordens klima.<ref name="Salm 792"/>

== Materialetransport ==
[[Fil:Glacial striation 21149.JPG|thumb|[[Skurestribe]]r aflejret af en i dag forsvunden gletsjer.]]
Gletsjere transporterer som nævnt sten nedover; dette er fornemmelig sådanne sten, som falder ned på isens overflade fra dalsiderne; andre sten slæbes frem på undersiden af isen. Når stenene er komne til gletsjerenden, ophobes de der i masser; disse kaldes moræner og kan undertiden være temmelig store. Ofte ligger en sådan moræne lig en sammenhængende vold for enden af bræerne.<ref name="Salm 792"/> De sten, som føres frem mellem isen og det underliggende fjeld, skurer mod dette<ref name="Salm 792"/>; alle ujævnheder af fjeldet glattes, og gletsjeren graver sig stadig dybere ned (gletsjererosion); de større og hårdere sten graver desuden furer, de såkaldte [[skurestribe]]r eller skuringsmærker.<ref name="Salm 793">[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0822.html Salmonsen 793]</ref> 

== Gletsjeres smeltevand ==

Et af de fænomener, som mest falder i øjnene for dem, der besøger en gletsjer, er, at [[Smeltevandsflod|floden]], som strømmer fra den, har gråt, leret vand, så som den er opfyldt af stenstøv fremkommet ved stenenes skuring under isen. Vandet kommer frem af en åbning, lig en tunnelmunding, i isen, den såkaldte gletsjerport. I perioder, hvor der kun er lidt vand i den, er det muligt at gå et stykke ind i istunnelen og her beundre den prægtige blå farve, isen viser i gennemfaldende lys. Vil man over gletsjeren, bør man være flere i følge og for en sikkerheds skyld lade sig binde sammen ved tov. Gletsjere er nemlig i reglen gennemsatte af spalter, og disse udvides ved tøning og danner ofte, navnlig hen imod gletsjerenden, hvor tøningen er længst fremskreden, åbne kløfter. I sommertiden møder man ikke så sjældent småbække dannede af smeltevand oppe på isen. Forfølger man en sådan gletsjerbæk ind over, ser man i reglen, at den forsvinder i en sprække, hvis sider den har udhulet, så den falder ned som i et cylindrisk rør. Et sådant rør kaldes en gletsjermølle, da vandets buldren deri minder om et møllehjuls klapren. Nedfaldne sten er almindelige på gletsjere, navnlig langs deres sider. Store sten beskytter underlaget mod solstrålerne, så at tøningen sker langsommere end i omgivelsen; følgen bliver, at sådanne sten kommer til at hvile på en sokkel af is og således danner, hvad man kalder et gletsjerbord.<ref name="Salm 793"/>

== Hængegletsjere ==

Foruden de store gletsjere, der skrider langt ned i dalene, træffer man undertiden de såkaldte ''hængegletsjere'', der altid er små og næsten helt holder sig til sneregionen; de ligger oftest i meget stejlt skrånende render i den øverste dalvæg og står ikke altid i forbindelse med en [[Glaciologi#firn|firn]], men kan få deres materiale ved lavineskred fra højere liggende egne.<ref name="Salm 793"/>

== Fordeling ==

Mest storartede er gletsjere naturligvis udviklede i polarlandene. Bedst kendte her er Grønlands gletsjere blevne. Danske undersøgelser har været meget værdifulde, bl.a. kan nævnes, at [[Hinrich Rink|Rink]] har eftervist, hvorledes isbjergene dannes i de såkaldte isfjorde, det vil sige fjorde, hvori store gletsjere kælver. Spitsbergens gletsjere er begyndt at blive mål for turister, hvad Alaskas allerede har været i nogle år. Islands gletsjere er berygtede for de såkaldte [[jøkelløb]]. Når et vulkanudbrud finder sted under isen, vil en kraftig og pludselig smeltning finde sted, der opstår flomme, jøkelløb, som river ismasser, grus og sand med sig i en forvirret blanding. Af Norges gletsjere hører Buarbræen ved Folgefonnen og Boiumbræen til de mest besøgte. Den 14 km lange Tunsbergdalbræ, der (som Boiumbræen) går ned fra Justedalsbræen, er Norges længste gletsjer. Blandt Alpernes gletsjere er den store [[Aletsch-gletsjeren|Aletsch-gletsjer]] den største, 24 km lang. Meget besøgt er den temmelig uanselige Grindelwald-gletsjer. Også Kaukasus og Himalaya har anseelige gletsjere.<ref name="Salm 793"/>

Den volumenmæssigt største gletsjer i [[Nordeuropa]] er [[Vatnajökull]], 8.100 km² der ligger i Island. Den største gletsjer i Europa er [[Austfonna]] på [[Svalbard]].

På verdensplan er der ca. 80.000 gletsjere, men antallet er faldende på grund af [[den globale opvarming]]{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2010}}.

== Se også ==
* [[Jakobshavn Isbræ]]
* [[Indlandsis]]
* [[Geologisk aflejring]]
* [[Ås (geologi)]]
* [[Moræne]]
* [[Snæfellsjökull]]== Noter ==
{{reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==

* [http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic7-3&4-141.pdf P.D. Baird, R.P , Sharp: "Glaciology" (''Arctic'', bind. 7, nr. 3 og 4, 1954; s. 141-152]
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1963-2-Artikel01.pdf#page=15 Børge Fristrup: "Hvad ved vi om indlandsisen?" (''Tidsskriftet Grønland'' 1963. Nr. 2).]
(contracted; show full)
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gletsjer-tab-i-00-erne-var-historisk-stort Gletsjer-tab i 00-erne var historisk stort]
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jakobshavn-isbrae-flygter-men-ikke-pga-global-opvarmning Jakobshavn Isbræ flygter]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0820.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave (1919), bind IX, s. 791-793; opslag: Gletscher]
* [http://danbbs.dk/~stst/glaciologi/ Glaciale strukturer - foto atlas]

⏎
⏎
== Noter ==
{{reflist}}Se også ==
* [[Jakobshavn Isbræ]]
* [[Indlandsis]]
* [[Geologisk aflejring]]
* [[Ås (geologi)]]
* [[Moræne]]
* [[Snæfellsjökull]]

{{Commonskat|Glaciers}}
{{commons|Glacier}}

{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Gletsjere| ]]