Difference between revisions 8531476 and 8532387 on dawiki{{Infoboks fodboldbiografi | embed = | name = Claudio Ranieri | image = Claudio Ranieri Inter.jpg | image_size = | caption = Claudio Ranieri som Inter-træner 2011 | fullname = | birth_date = {{fødselsdato og alder|1951|10|20}} (contracted; show full)| manageryears3 = 1988-1991 | managerclubs3 = [[Cagliari Calcio|Cagliari]] | manageryears4 = 1991-1993 | managerclubs4 = [[S.S.C. Napoli|Napoli]] | manageryears5 = 1993-1997 | managerclubs5 = [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] | manageryears6 = 1997-1999 | managerclubs6 = [[Valencia C F.F.|Valencia]] | manageryears7 = 1999-2000 | managerclubs7 = [[Atlético Madrid]] | manageryears8 = 2000-2004 | managerclubs8 = [[Chelsea F.C.|Chelsea]] | manageryears9 = 2004-2005 | managerclubs9 = [[Valencia CF.F.|Valencia]] | manageryears10 = 2007 | managerclubs10 = [[Parma F.C.|Parma]] | manageryears11 = 2007-2009 | managerclubs11 = [[Juventus F.C.|Juventus]] | manageryears12 = 2009-2011 | managerclubs12 = [[A.S. Roma|Roma]] | manageryears13 = 2011-2012 | managerclubs13 = [[FC Internazionale Milano|Inter]] | manageryears14 = 2012-2014 | managerclubs14 = [[AS Monaco FC|Monaco]] | manageryears15 = 2014 | managerclubs15 = {{f|Grækenland}} | manageryears16 = 2015- | managerclubs16 = [[Leicester City F.C.|Leicester]] }} '''Claudio Ranieri''' (født [[20. oktober]] [[1951]]) er en [[italien]]sk fodboldtræner og tidligere -spiller. Han er for tiden træner for [[Premier League]]-holdet [[Leicester City F.C.]] Ranieri har tidligere trænet en række topklubber i Europa, heriblandt [[Cagliari Calcio|Cagliari]], [[S.S.C. Napoli|Napoli]], [[ACF Fiorentina|Fiorentina]], [[Parma F.C.|Parma]], [[Juventus F.C.|Juventus]] og [[FC Internazionale Milano|Inter]] i sit hjemland, [[Valencia F.CC.F.|Valencia]] og [[Atlético Madrid]] i Spanien, [[AS Monaco FC|Monaco]] i Frankrig, [[Chelsea F.C.|Chelsea]] i England samt [[Grækenlands fodboldlandshold|det græske landshold]]. Størst succes har han nok haft i Cagliari, Valencia, Chelsea, Monaco samt i sit seneste job som træner for Leicester. Som aktiv var Ranieri forsvarsspiller og spillede størstedelen af sin karriere i den lille klub [[U.S. Catanzaro 1929|Catanazaro]]. == Spillerkarriere == (contracted; show full)titler til klubben, men han var dog ansvarlig for at finde en afløser for [[Diego Maradona]] i [[Gianfranco Zola]] som en ny stjernespiller. I 1993 skiftede han til [[ACF Fiorentina|Fiorentina]], som han i sin første sæson skaffede oprykning til Serie A. Han havde også de følgende sæsoner succes med henholdsvis sejr i [[Coppa Italia|pokalturneringen]] og [[Supercoppa italiana di calcio|supercuppen]] i 1996. I 1997 flyttede Ranieri for første gang til en udenlandsk klub, idet han overtog roret i [[Valencia F.C.]]<ref>{{cite web | url = http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/europe/3786219.stm | title = Valencia appoint Ranieri | publisher = [[BBC]] | date = 2004-06-08 | accessdate = 2016-04-29 }}</ref> Han var træner i klubben til 1999 og førte den til en fjerdeplads i [[La Liga]] med kvalifikation til [[UEFA Champions League|Champions League]] til følge samt sejr i [[Copa del Rey]] i 1999.<ref name=liew >{{kilde nyheder | url = http://www.telegraph.co.uk/sport/football/teams/leicester-city/12149043/Leicester-City-top-of-the-Premier-League-but-can-Claudio-Ranieri-finally-win-a-title.html | title = Leicester City top of the Premier League - but can Claudio Ranieri finally win a major title? | publisher = ''[[The Telegraph]]'' | first = Jonathan | last = Liew | date = 2016-02-09 | accessdate = 2016-04-29 }}</ref> Efter disse præstationer var Ranieri en populær mand og gives ofte æren for at have bragt Valencia på sporet til de følgende års succes i La Liga og Champions League. Det var ham, der bar en række af klubbens ungdomsspillere frem til succes, heriblandt [[Gaizka Mendieta]], [[Miguel Ángel Angulo]] og [[Javier Farinós]], og han stod bag køb af nogle spillere, der skulle komme til at blive meget populære på [[Mestalla]], som målmanden [[Santiago Cañizares]]. Ranieri forlod Valencia i 1999 til fordel for jobbet som træner i [[Atlético Madrid]]. Imidlertid havde klubben store økonomiske vanskeligheder og blev sat under administration. Dette smittede af på spillet, og da klubben kom til at ligge faretruende tæt på nedrykningsstregen, valgte Ranieri at sige op for at komme en fyring fra klubdirektør [[Jesús Gil]] i forkøbet. Atlético undgik efterfølgende ikke nedrykning. === Chelsea === Ranieri blev cheftræner for [[Chelsea F.C.]] 18. september 2000 og sad til maj 2004. I hele sin tid i London kæmpede han med sprogproblemer, for da han kom til byen, kunne han kun tale lidt engelsk. Heldigvis for ham havde klubben nogle spillere, der kunne tale spansk og/eller italiensk og kunne hjælpe ham med at oversætte på træningsbanen. Ranieris første sæson i Chelsea bød på blandede resultater, og holdet endte på en sjetteplads, hvilket gav adgang til [[UEFA Europa League|UEFA Cuppen]]. Ranieri havde fået besked på at sænke aldersgennemsnittet på holdet og arbejdede på at genopbygge Chelsea i sommeren 2001, hvor han basalt set hentede en ny midtbane med [[Frank Lampard]] fra [[West Ham United F.C.|West Ham]], [[Emmanuel Petit]] og [[Boudewijn Zenden]] fra [[F.C. Barcelona|Barcelona]] samt [[Jesper Grønkjær]] fra [[Ajax Amsterdam|Ajax]]. Han købte desuden forsvareren [[William Gallas]] fra [[Olympique Marseille]] og brugte i alt £30 millioner.C.F.]]<ref>{{cite web | url = http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/europe/3786219.stm | title = Valencia appoint Ranieri | publisher = [[BBC]] | date = 2004-06-08 | accessdate = 2016-04-29 }}</ref> Han var træner i klubben til 1999 og førte den til en fjerdeplads i [[La Liga]] med kvalifikation til [[UEFA Champions League|Champions League]] til følge samt sejr i [[Copa del Rey]] i 1999.<ref name=liew >{{kilde nyheder | url = http://www.telegraph.co.uk/sport/football/teams/leicester-city/12149043/Leicester-City-top-of-the-Premier-League-but-can-Claudio-Ranieri-finally-win-a-title.html | title = Leicester City top of the Premier League - but can Claudio Ranieri finally win a major title? | publisher = ''[[The Daily Telegraph]]'' | first = Jonathan | last = Liew | date = 2016-02-09 | accessdate = 2016-04-29 }}</ref> Efter disse præstationer var Ranieri en populær mand og gives ofte æren for at have bragt Valencia på sporet til de følgende års succes i La Liga og Champions League. Det var ham, der bar en række af klubbens ungdomsspillere frem til succes, heriblandt [[Gaizka Mendieta]], [[Miguel Ángel Angulo]] og [[Javier Farinós]], og han stod bag køb af nogle spillere, der skulle komme til at blive meget populære på [[Mestalla]], som målmanden [[Santiago Cañizares]]. Ranieri forlod Valencia i 1999 til fordel for jobbet som træner i [[Atlético Madrid]]. Imidlertid havde klubben store økonomiske vanskeligheder og blev sat under administration. Dette smittede af på spillet, og da klubben kom til at ligge faretruende tæt på nedrykningsstregen, valgte Ranieri at sige op for at komme en fyring fra klubdirektør [[Jesús Gil]] i forkøbet. Atlético undgik efterfølgende ikke nedrykning. === Chelsea === Ranieri blev cheftræner for [[Chelsea F.C.]] 18. september 2000 og sad til maj 2004. I hele sin tid i London kæmpede han med sprogproblemer, for da han kom til byen, kunne han kun tale lidt engelsk. Heldigvis for ham havde klubben nogle spillere, der kunne tale spansk og/eller italiensk og kunne hjælpe ham med at oversætte på træningsbanen. Ranieris første sæson i Chelsea bød på blandede resultater, og holdet endte på en sjetteplads, hvilket gav adgang til [[UEFA Europa League|UEFA Cuppen]]. Ranieri havde fået besked på at sænke aldersgennemsnittet på holdet og arbejdede på at genopbygge Chelsea i sommeren 2001, hvor han basalt set hentede en ny midtbane med [[Frank Lampard]] fra [[West Ham United F.C.|West Ham]], [[Emmanuel Petit]] og [[Boudewijn Zenden]] fra [[F.C. Barcelona|Barcelona]] samt [[Jesper Grønkjær]] fra [[Ajax Amsterdam|Ajax]]. Han købte desuden forsvareren [[William Gallas]] fra [[Olympique Marseille]] og brugte i alt £30 millioner. Han blev dog kritiseret både for at sælge publikumsfavoritten [[Dennis Wise]] og for at præstationerne i ligaen ikke rigtig blev forbedret i forhold til den foregående sæson. De sluttede igen på sjettepladsen, men nåede dog [[FA Cup]]-finalen, hvor det blev til et 0-2-nederlag til [[Arsenal F.C.|Arsenal]]. I [[Premier League 2002-03|2002-03]]-sæsonen og i det meste af sin tid i klubben blev Ranieri beskyldt for at rotere for meget med spillerne på holdet, hvilket indbragte ham navnet "the Tinkerman" fra de engelske medier.<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.telegraph.co.uk/sport/football/competitions/premier-league/12049896/Claudio-Ranieri-did-well-at-Chelsea-but-there-is-no-need-to-rewrite-history.html | title = Claudio Ranieri did well at Chelsea but there is no need to rewrite history | publisher = ''[[The Daily Telegraph]]'' | date = 2015-12-14 | first = Jason | last = Burt | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> Chelsea sluttede sæsonen godt af og sikrede sig kvalifikation til Champions League med en 2-1 sejr over [[Liverpool F.C.|Liverpool]] i sæsonens sidste kamp. Ranieris indsats, der blev til på en sæson, hvor klubbens finansielle situation var vanskelig, og hvor man kun hentede [[Enrique de Lucas]] fra [[RCD Espanyol|Espanyol]] på fri transfer, blev meget værdsat af både fans og medier. I tilgift fik Ranieri det bedste ud af spillere som [[Samuele Dalla Bona]] og [[Mario Stanić]], lige som han udviklede nye talenter som [[John Terry (fodboldspiller)|John Terry]], [[Robert Huth]] og [[Carlton Cole]]. Da Chelsea i 2003 blev overtaget af den russiske milliardær [[Roman Abramovitj]], fik Ranieri rådighed over en stor sum penge til at købe spillere for, men han oplevede også, at hans job var truet. Få dage efter overtagelsen blev Abramovitj set i samtale med {{f|England}}s landstræner [[Sven-Göran Eriksson]]. Skønt klubben benægtede, at Eriksson skulle blive ny træner med det samme, kom rygterne herom til at ride Ranieri som en mare gennem hele sæsonen. Ranieri købte spillere for £120 millioner i sommeren 2003. Blandt de nye spillere var den irske kantspiller [[Damien Duff]], der blev købt for £17 millioner, klubrekord på det tidspunkt, de unge englændere [[Wayne Bridge]], [[Joe Cole]] og [[Glen Johnson]], argentinerne [[Juan Sebastián Verón]] og [[Hernán Crespo]], franskmanden [[Claude Makélélé]] og den rumænske stjerne [[Adrian Mutu]]. De voldsomme investeringer var med til at skaffe klubben den bedste ligaplacering i 49 år, da det blev til sølvmedaljer efter efter Arsenal, der var det første hold i Premier Leagues historie til at gennemføre en sæson uden nederlag.<ref name=liew /> Dette resultat gav automatisk Chelsea plads i Champions League. Klubben nåede desuden semifinalen i [[UEFA Champions League 2003-04|Champions League]]. Undervejs havde Chelsea slået Arsenal ud, men Ranieris job kom alligevel i fare på grund af semifinalenederlaget til [[AS Monaco FC|Monaco]], hvilket træneren fik en stor del af skylden for på grund af flere besynderlige udskiftninger og taktiske ændringer.<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.independent.co.uk/sport/football/premier-league/ranieris-tinkering-backfires-as-chelsea-bow-to-monacos-10-men-56965.html | title = Ranieri's tinkering backfires as Chelsea bow to Monaco's 10 men | date = 2004-04-21 | first = Glenn | last = Moore | publisher = ''[[The Independent]]'' | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> I denne sæson satte Chelsea klubrekorder med det laveste antal mål, modstanderne scorede, og det højeste antal point opnået på en sæson. Den tidligere engelske landsholdsspiller og fodboldkommentator [[David Platt]] brugte Ranieri som eksempel på sin tanke om, at "det at skabe et hold, der kan blive mestre, og faktisk lede det til at blive mestre, er to helt forskellige ting." Den 31. maj 2004 blev Ranieri efter næsten et års spekulationer, der inkluderede klubbens meget omtalte kurtisering til Eriksson, løst fra sin kontrakt, og jobbet gik i stedet til [[José Mourinho]], som havde ført [[F.C. Porto|Porto]] til flere europæiske triumfer. I Ranieris fire sæsoner i Chelsea forbedrede holdet sig pointmæssigt fra år til år. Kernen på det hold, der under Mourinho skulle komme til at vinde to engelske mesterskaber, heriblandt [[John Terry (fodboldspiller)|John Terry]], [[William Gallas]], [[Wayne Bridge]], [[Claude Makélélé]] og [[Frank Lampard]], var alle hentet til klubben eller udviklet af Ranieri. I sine sidste måneder i klubben opdagede han endvidere [[Didier Drogba]] og [[Arjen Robben]], der blev hentet til Chelsea og begge blev nøglespillere i klubben.<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.dailymail.co.uk/sport/football/article-330248/Ranieri-tries-steal-Mourinhos-thunder.html | title = Ranieri tries to steal Mourinho's thunder | date = 2004-12-10 | publisher = ''[[Daily Mail]]'' | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> Ranieri udgav i september 2004 bogen ''Proud Man Walking'', der beskrev hans sidste år i Chelsea. Indtjeningen herfra gik børnehospitalet Great Ormond Street Hospital i London.<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.independent.co.uk/sport/football/european/ranieri-returns-to-popular-acclaim-but-sidesteps-chelseas-machiavellian-world-28014.html | title = Ranieri returns to popular acclaim but sidesteps Chelsea's Machiavellian world | publisher = ''[[The Independent]]'' | date = 2004-10-12 | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> === Valencia === Den 8. juni 2004 vendte Ranieri tilbage til Valencia, hvor han fik en treårig kontrakt.<ref name=cnnap >{{cite web | url = http://edition.cnn.com/2004/SPORT/football/06/08/spain.ranieri/index.html | archiveurl = http://web.archive.org/web/20040815002931/http://edition.cnn.com/2004/SPORT/football/06/08/spain.ranieri/index.html | archivedate = 2004-06-08 | title = Ranieri excited by Valencia return | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> Ranieri overtog trænersædet, efter at [[Rafael Benitez]], der havde ført Valencia til to sejre i La Liga samt sejr i [[UEFA Cup]]pen, havde sagt sin stilling op for at overtage pladsen i Liverpool. Ranieri foretog en række indkøb af spillere fra den italienske Serie A, heriblandt [[Marco Di Vaio]], [[Stefano Fiore]], [[Bernardo Corradi]] og [[Emiliano Moretti]]. Efter en fremragende start, hvor holdet fra Mestalla hentede 14 ud af 18 mulige point og besejrede Porto i den [[UEFA Super Cup|europæiske Super Cup]], fik Valencia en dårlig periode fra oktober. Holdet vandt kun én ud af de følgende syv kampe og blev blandt andet slået ud af Champions League, til dels som følge af et 1-5 nederlag til Inter, hvori midtbanespilleren [[Miguel Ángel Angulo]] blev vist ud for at have spyttet på en modstander. Efter en kort opblomstring røg Valencia ind i en stime på seks kampe uden sejr fra midt i januar. Ud over at være upopulær for sine italienske indkøb blev Ranieri også kritiseret for ikke at bruge den argentiske spilfordeler [[Pablo Aimar]] og for gentagne ændringer i holdopstilling og taktik, der blev lidt at et ekko fra Chelsea-tiden. Han blev fyret 25. februar 2005, efter at Valencia var blevet slået ud af UEFA Cuppen af [[FC Steaua București|Steaua Bukarest]].<ref>{{cite web | url = http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/europe/4298283.stm | title = Coach Ranieri sacked by Valencia | publisher = [[BBC]] | date = 2005-02-25 | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> Valencia lå på sjettepladsen i ligaen ved Ranieris fyring.<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.theguardian.com/football/2005/feb/26/europeanfootball.sport | title = Ranieri sacked by Valencia | first = Simon | last = Talbot | date = 2005-02-26 | publisher = ''[[The Guardian]]'' | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> [[Quique Sánchez Flores]] blev i juni 2005 udnævnt til Valencias næste permanente træner. Forud for dette havde Ranieri modtaget £3 millioner for fyring i utide. === Parma === Den 12. februar 2007, på dagen efter 23. spilledag i Serie A, blev Ranieri præsenteret som ny træner i [[Parma F.C.|Parma]] efter fyringen af [[Stefano Pioli]].<ref name=bbcparma >{{cite web | url = http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/europe/6356587.stm | title =Ranieri appointed coach of Parma | publisher = [[BBC]] | date = 2007-02-13 | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> Den første kamp med ham ved roret blev tabt til [[U.C. Sampdoria|Sampdoria]] med 0-1, men derefter fik Ranieri sikret en række imponerende bedrifter i nedrykningskampen med 17 point i 10 kampe (i sammenligning med hans forgængers 15 point i 23 kampe), herunder en uventet 4-3 sejr ude over [[U.S. Città di Palermo|Palermo]], der medførte at dette hold fyrede sin træner [[Francesco Guidolin]]. De fine resultater fortsatte til sæsonens slutning, og Parma undgik klart at rykke ned, idet man med en 2-1-sejr over [[Empoli F.C.|Empoli]] i sidste runde sluttede på en 12. plads i Serie A. Efter at have sikret Parmas forbliven i Serie A blev Ranieri på rygtebasis koblet med en række klubber, som [[Fulham F.C.|Fulham]], [[Manchester City F.C.|Manchester City]]<ref>{{cite web | url = http://uk.reuters.com/article/uk-soccer-italy-parma-idUKL3101382220070531?feedType=RSS | title = Ranieri linked with City after quitting Parma | publisher = Reuters | date = 2007-06-01 | accessdate = 2016-04-30 | first = Mark | last = Meadows }}</ref> og Palermo. Den 31. maj meddelte Parma, at Ranieri ikke fortsatte i klubben.<ref name=chanfire >{{cite web | archiveurl = http://web.archive.org/web/20070602191752/http://www.channel4.com/sport/football_italia/may31s.html | archivedate = 2007-06-02 | url = http://www.channel4.com/sport/football_italia/may31s.html | title = Parma announce Ranieri exit | publisher = Channel 4 | date = 2007-05-31 | accessdate = 2016-04-30 }}</ref> All content in the above text box is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike license Version 4 and was originally sourced from https://da.wikipedia.org/w/index.php?diff=prev&oldid=8532387.
![]() ![]() This site is not affiliated with or endorsed in any way by the Wikimedia Foundation or any of its affiliates. In fact, we fucking despise them.
|