Revision 6133945 of "Bruger:Amjaabc/sandkasse4" on dawiki

{{Infoboks musiker
|Navn                = The Kinks
|Billede             = Helmfrid-sofa4 Touched.JPG
|Billede note        = The Kinks, september 1965<br />Fra venstre: Pete Quaife, Dave Davies, Ray Davies og Mick Avory
|Billede_størrelse   = 250px
|Landskab            = ja
|Farve               = gruppe_eller_band
|Oprindelse          = London, England
|Genre(r)            = [[Rock]], [[pop]]
|År aktiv            = 1964–1996
|Pladeselskab     = [[Pye Records|Pye]], [[Reprise Records|Reprise]], [[RCA Records|RCA]], [[Arista Records|Arista]], [[London Records|London]], [[MCA Records|MCA]], [[Sony Records|Sony]], [[Koch Records|Koch]], Konk/Guardian, [[Universal Records|Universal]]
|Hjemmeside          =  [http://www.thekinks.info/ www.thekinks.info]
|Medlemmer           = 
|Tidligere medlemmer = [[Ray Davies]]<br />[[Dave Davies]]<br />[[Mick Avory]]<br />[[Pete Quaife]]<br />[[Nicky Hopkins]]<br />[[John Dalton (musiker)|John Dalton]]<br />[[John Gosling]]<br />[[Andy Pyle]]<br />Gordon John Edwards<br />[[Jim Rodford]]<br />Ian Gibbons<br />Bob Henrit<br />Mark Haley
}}
'''The Kinks''' var en engelsk rockgruppe centreret omkring brødrene [[Ray Davies|Ray]] og [[Dave Davies]], der voksede op i [[Muswell Hill]] i [[London|Nordlondon]]. Gruppen, der blev dannet i 1964 og spillede indtil 1996, anerkendes bredt som et af de vigtigste og mest indflydelsesrige rocknavne i sin tid.<ref name=erlewine>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/artist/the-kinks-mn0000100160 | title = The Kinks - biography | publisher = allmusic.com | author = Stephen Thomas Erlewine | accessdate = 2012-06-07 }}</ref><ref name=fame>{{cite web | url = http://rockhall.com/inductees/the-kinks/bio/ | title = The Kinks Biography | publisher = The Rock and Roll Hall of Fame | accessdate = 2012-06-07 }}</ref> Deres musik var influeret af mange genrer, herunder [[rhythm and blues]], britisk [[music hall]], [[folkemusik]] og [[country]]. Ray Davies (forsanger, rytmeguitar) og Dave Davies (leadguitar, kor) var med i gruppen i hele dens 32 år lange levetid. De to øvrige oprindelige medlemmer, [[Pete Quaife]] (basguitar, kor) og [[Mick Avory]] (trommer, percussion), blev erstattet af henholdsvis [[John Dalton (musiker)|John Dalton]] i 1969 og Bob Henrit i 1984. Dalton blev senere erstattet af [[Jim Rodford]] i 1978. Keyboardspilleren [[Nicky Hopkins]] spillede med gruppen ved pladeindspilninger i midten af 1960'erne, og senere i gruppens levetid var forskellige keyboardspillere fuldtidsmedlemmer af gruppen, blandt andet [[John Gosling]] og Ian Gibbons.<ref name=erlewine />

Gruppen fik sit gennembrud i 1964 med sin tredje single, "[[You Really Got Me]]", skrevet af Ray Davies.<ref name=fame /> Nummeret blev et internationalt hit, idet det nåede toppen af hitlisten i Storbritannien og i top 10 i USA.<ref name=award>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/artist/the-kinks-mn0000100160/awards | title = The Kinks - Awards | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-07 }}</ref> Fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970'erne udsendte gruppen en stribe singler og album, der var succesrige hos både publikum og kritikere. The Kinks opnåede et ry for sange og [[konceptalbum]], båret af Ray Davis, der i sin sangskrivning havde øje for den engelske kultur og livsstil.<ref name=fame /> Album som ''[[Face to Face]]'', ''[[Something Else]]'', ''[[The Kinks Are the Village Green Preservation Society]]'', ''[[Arthur (Or the Decline and Fall of the British Empire)|Arthur]]'', ''[[Lola Versus Powerman and the Moneygoround]]'' og ''[[Muswell Hillbillies]]'' samt de singler, der stammer herfra, regnes blandt de mest betydningsfulde fra den tid.<ref name=erlewine /><ref name=stone>{{cite book | url = http://web.archive.org/web/20080621074342/http://www.rollingstone.com/artists/thekinks/biography | section = The Kinks: Biography | title = The Kinks: Biography | publisher = Simon & Schuster | work =  The Rolling Stone Encyclopedia of Rock & Roll | year = 2001 | accessdate = 2012-06-07 }}</ref> De følgende album, der fulgte et teatermæssigt koncept, var mindre populære, men gruppens popularitet blussede op igen i slutningen af 1970'erne og først i 1980'erne. På det tidspunkt blev gruppens sange spillet af yngre navne som [[Van Halen]], [[The Jam]], [[The Knack]] og [[The Pretenders]], hvilket var med til at give The Kinks vind i sejlene igen. I 1990'erne nævnte grupper som [[Blur]] og [[Oasis]] gruppen blandt deres store inspiratorer.<ref name=erlewine /> The Kinks blev opløst i 1996, efter at gruppens sidste album havde været kommercielle fiaskoer samtidig med, at der var opstået kunstneriske spændinger mellem Davies-brødrene.<ref>Hinman (2004), p. 340-342</ref>

The Kinks havde fem singler i top 10 på ''[[Billboard (magasin)|Billboard]]s'' hitliste samt ni af sine album i top 40 i USA.<ref name=award /> I Storbritannien havde gruppen sytten singler i top 20 og fem album i top 10.<ref>Rogan (1998)</ref> Fire af deres album har opnået [[Certificering af musiksalg|guldplade]]. Blandt mange priser og hædringer kan nævnes, at gruppen har fået [[Ivor Novello-prisen]] for "Enestående bidrag til britisk musik".<ref>Hinman (2004), p. 303</ref> I 1990, det første år de ifølge reglerne var kvalificerede, blev gruppens fire oprindelige medlemmer optaget i [[Rock and Roll Hall of Fame]],<ref name=fame /> og de blev optaget i den britiske musiks Hall of Fame i november 2005.

== Historie ==
=== Begyndelsen (1962-1963) ===
[[Fil:Kinks Denmark Terrace Davies.jpg|thumb|left|Huset i Denmark Terrace, hvor Davies-brødrene voksede op]]
Brødrene Davies blev født i East Finchley i Nordlondon som de yngste og eneste drenge i en søskendeflok på otte.<ref name=hinman6>Hinman (2004), p. 6</ref> Deres forældre, Frederick og Annie Davies, flyttede snart familien til et hus i Denmark Terrace i den nærtliggende bydel Muswell Hill.<ref name=kitts1>Kitts (2007), p. 1-5</ref> I hjemmet var de to drenge meget optaget af musik af mange forskellige genrer strækkende sig fra music hall fra forældrenes generation til [[jazz]] og [[rock]], som deres storesøstre dyrkede.<ref name=kitts1 /> Musikken blev specielt dyrket ved fester, der blev holdt i huset mange, lange nætter, hvilket gjorde et stort indtryk på de to brødre. Thomas Kitts skriver: "Betydningen af disse fester for the Kinks (...) er påfaldende. Om det var bevidst eller ubevidst, så virkede det, som om Ray [på scenen] forsøgte at genskabe festerne fra lørdag aftnerne i sin families hus – komplet med kaos, øl og fællessang.<ref>Kitts (2007), p. 5</ref> Både Ray og hans bror Dave, der er næsten tre år yngre end ham, lærte at spille guitar, og de spillede [[skiffle]] og rock'n'roll sammen.<ref name=hinman6 />

Brødrene gik i skole i William Grimshaw Secondary Modern School, hvor de dannede gruppen The Ray Davies Quartet med Rays ven og klassekammerat Pete Quaife og dennes ven John Start. De blev modtaget pænt til deres debut ved et skolebal, hvilket gav gruppen lyst til at prøve lykken på lokale pubber og barer. Gruppen havde en skiftende række af forsangere, heriblandt [[Rod Stewart]],<ref name=hinman8>Hinman (2004), p. 8-9</ref> der også gik på William Grimshaw,<ref>{{cite book | author = Tim Ewbank og Stafford Hildred | title = Rod Stewart: The New Biography | year = 2005 | page = 5 }}</ref> som optrådte med gruppen mindst én gang i begyndelsen af 1962.<ref name=hinman8 /> Stewart dannede snart efter sin egen gruppe, Rod Stewart and the Moonrakers, som blev en lokal rival til The Ray Davies Quartet.<ref name=hinman8 /> I slutningen af 1962 flyttede Ray Davies hjemmefra for at gå på Hornsey College of Art. Her dyrkede han sine interesser for kunstarter som film, tegning, teater samt musik som jazz og blues. Han fik rutine som guitarist som medlem af gruppen Dave Hunt Band fra [[Soho]], en professionel gruppe, der spillede jazz og R&B.<ref name=kitts23>Kitts (2007), p. 23-30</ref><ref>Hinman (2004), p. 12</ref> Davies droppede snart ud af skolen og vendte tilbage til Muswell Hill, hvor han sammen med sin bror og Quaife gendannede den gamle gruppe,<ref name=kitts23 /> som nu optrådte under navne som Pete Quaife Band, the Bo-Weevils og The Ramrods, inden de (for et stykke tid) valgte navnet The Ravens.<ref name=hinman9>Hinman (2004), p. 9-20</ref>

Den unge gruppe hyrede to managere, Grenville Collins og Robert Wace, og i slutningen af 1963 blev den tidligere popsanger Larry Page tilknyttet som den tredje. Den amerikanske pladeproducer [[Shel Talmy]] begyndte at arbejde med gruppen, og [[The Beatles]]' arrangør, Arthur Howes, blev ansat til at holde styr på engagementerne for The Ravens.<ref>Savage (1984), p. 15-19</ref> Gruppen spillede uden held for flere pladeselskaber, før de i begyndelsen af 1964 med hjælp fra Talmy fik en kontrakt med [[Pye Records]]. Mens alt dette fandt sted, havde gruppen fået en ny trommeslager, Mickey Willet, der dog forlod gruppen kort inden kontrakten blev underskrevet.<ref name=hinman9 /> The Ravens inviterede nu Mick Avory til at erstatte Willet, idet de så Avorys annonce i ''[[Melody Maker]]''.<ref name=hinman17>Hinman (2004), p. 17-20</ref> Avory havde en baggrund som jazztrommeslager, og han havde blandt andet spillet et enkelt job med det ligeledes helt unge [[The Rolling Stones]].<ref name=hinman17 />

Omkring samme tid fandt gruppen frem til et nyt navn, som skulle blive permanent: The Kinks. Der har været mange bud på oprindelsen til dette navn. Jon Savages analyse lyder således: "[De] havde brug for et gimmick, noget der kunne tiltrække opmærksomhed. Her var det: "Kinkiness" (''frækhed'') – noget småfrækt, men samtidig på grænsen til det acceptable. Ved at bruge 'Kinks' i navnet på den tid var de en del af et tidstypisk popritual – berømmelse via skandale."<ref name=savage17>Savage (1984), p. 17</ref> Manager Robert Wace gav sin forklaring således: "Jeg havde en ven (...) Han syntes, at gruppen var ganske morsom. Hvis jeg husker korrekt, foreslog han navnet bare som en ide, en god måde at give reklame på. (...) Da vi foreslog [gruppens medlemmer] navnet, var de (...) fuldstændig rystede. De sagde: 'Vi vil ikke kaldes frække!'"<ref name=savage17 /> Ray Davies' version passer ikke med Waces – han husker det, som om det var Larry Page, der havde fundet på det med henvisning til deres "frække" sans for mode. Davies har citeret ham for at sige: "Med den måde, I ser ud på, og med det tøj, I har på, burde I hedde The Kinks."<ref name=savage17 /> "Jeg har egentlig aldrig brudt mig om navnet," har Davies sagt.<ref name=savage17 />

=== Gennembruddet og forbud mod at turnere i USA (1964-1966) ===
The Kinks' første single var en kopi af [[Little Richard]]-sangen "[[Long Tall Sally]]". En ven af gruppen, Bobby Graham,<ref name=hinman20>Hinman (2004), p. 20-46</ref> blev hentet ind for at spiller trommer på den. Han kom i tiden derefter til indimellem at spille i stedet for Avory på pladeindspilninger og optræder på flere af gruppens tidligste singler.<ref name=hinman20 /> "Long Tall Sally" blev udsendt i februar 1964, men trods ihærdig indsats fra gruppens managere med at reklamere for den, blev singlen næsten fuldstændig overset. Da heller ikke den anden single, "You Still Want Me", kom på hitlisterne,<ref>Hinman (2004, p. 18-22</ref> truede Pye Records med at annullere kontrakten, hvis ikke den tredje single fik succes.

"[[You Really Got Me]]" blev udsendt i august 1964,<ref>Hinman (2004), p. 31</ref> og da gruppen fik mulighed for at spille den i tv-programmet ''[[Ready Steady Go!]]'', gik singlen snart ind på førstepladsen på den britiske hitliste.<ref name=rogan10>Rogan (1998), p. 10</ref> Det amerikanske selskab [[Reprise Records]] importerede i hast singlen til USA, hvor den også kom i top 10.<ref name=award /> Det markante, forvrængede guitarriff, som Dave Davies havde frembragt ved at lave en kile i højttalerkeglen på sin forstærker (internt i gruppen omtalt som "little green amp" - den "lille grønne forstærker"), gav sangen sin markante, rå guitarlyd.<ref name=gotme>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/song/you-really-got-me-mt0033940816 | title = You Really Got Me | author = Denise Sullivan | publisher = www.allmusic.com | accessdate = 2012-06-12 }}</ref> Sangen fik stor indflydelse på den amerikanske [[garagerock]]scene og er blevet betegnet som "en konceptsang i bagagen inden for [[hård rock]] og [[heavy metal]]."<ref name=gotme /> Kort efter udgivelsen af singlen indspillede The Kinks de fleste af numrene til deres debutalbum, der blot fik titlen ''[[Kinks]]''. Med sange, der for størstedelens vedkommende var kopier og traditionelle sange i nye indpakninger, blev albummet udsendt 2. oktober 1964 og nåede fjerdepladsen på den britiske albumliste.<ref>Hinman (2004), p. 30-40</ref> Tre uger senere udkom gruppens fjerde single, "[[All Day and All of the Night]]", der var endnu en original hård rocksang, skrevet af Ray Davies, og denne single blev nummer to i Storbritannien<ref name=rogan10 /> og nummer syv i USA.<ref name=award /><ref name=gotme /> Ligeledes de næste to singler, "Set Me Free" og "[[Tired of Waiting for You]]", blev kommercielle successer, og sidstnævnte nåede også helt til tops i Storbritannien.<ref name=rogan10 />

The Kinks tog på sin første turné til [[Australien]] og [[New Zealand]] i januar 1965 som del af en pakkeløsning, hvor også [[Manfred Mann]] og [[The Honeycombs]] deltog.<ref>Hinman (2004), p. 47)</ref> I et tætpakket program sammen med navne som [[The Yardbirds]] og Mickey Finn optrådte The Kinks som topnavn utallige gange i løbet af dette år.<ref name=kitts58>Kitts (2007), p. 58</ref> Der begyndte i gruppen at forekomme spændinger, der fandt udtryk blandt andet i et slagsmål på scenen mellem Avory og Dave Davies i Capitol Theatre i [[Cardiff]], Wales, den 19. maj.<ref name=kitts58 /><ref name=hinman55>Hinman (2004), p. 55</ref> Efter afslutningen på den første sang, "You Really Got Me", fornærmede Dave Davies Avory og sparkede til hans trommesæt, så det væltede.<ref name=kitts58 /><ref name=hinman55 /> Avory svarede igen ved at slå Davies med stativet til sin hi-hat, hvilket gjorde at denne mistede bevidstheden, hvorpå Avory flygtede rædselsslagen for, om han havde slået sin kammerat ihjel. Davies kom på skadestuen og blev syet med seksten sting i hovedet.<ref name=kitts58 /><ref name=hinman55 /> Over for politiet sagde Avory senere, at det hele var en del af et nyt show, hvorunder gruppens medlemmer ville smide instrumenter efter hinanden.<ref name=kitts58 /><ref name=hinman55 /> Efter en turné om sommeren i USA nægtede [[American Federations of Musicians]] gruppen tilladelse til at spille koncerter de følgende fire år, hvilket grundigt forhindrede The Kinks i at få succes på det største musikmarked i verden midt under den [[britiske invasion]].<ref name=erlewine /><ref name=alterman>{{cite journal | title = Who Let the Kinks In? | author = Lorraine Alterman | journal = Rolling Stone | date = 1969-12-18 }}</ref> Skønt hverken The Kinks eller sammenslutningen gav nogen præcis begrundelse for denne udelukkelse, var der i samtiden almindelig enighed om, at den skyldtes gruppens mange episoder med ballade på turneen.<ref name=alterman />




==Tidlige år==
I 1964 udgav de debutalbummet ''[[Kinks]]''. De første to singler floppede, men tredje gang var lykkens gang. "[[You Really Got Me]]" strøg ind på førstepladsen på den engelske hitliste og var startskuddet for bandets store popularitet. Sangen var bygget op omkring et højt, forvrænget riff og var med til at starte [[hård rock]]. Gruppens fjerde single, "All Day and All of the Night" blev udgivet senere i 1964 og nåede andenpladsen på den britiske hitliste og syvendepladsen på den amerikanske. "All Day and All of the Night" var endnu en hård rocksang, som minder meget om "You Really Got Me".

Da bandet i 1965 turnerede i USA, kom de i skarp konflikt med amerikanske turnearrangører omkring pengespørgsmål og spillesteder, og de fik i fire år ikke lov at spille i USA igen, hvilket hæmmede deres popularitet på begge sider af Atlanten.
En Kinks-koncert i Tivolis Glassal blev stoppet efter fire numre, da hele stedet var fuldstændigt ødelagt og stolene slået til pindebrænde. Dette afholdt Tivoli fra at holde rockkoncerter i årevis.

Med singler som "[[Dedicated Follower of Fashion]]" og det tredje album, ''[[The Kinks Kontroversy]]'', skiftede The Kinks stil omkring indgangen til 1966. Ud over en anderledes lyd, skiftede teksterne karakter. Fra utroligt simple og overfladiske tekster (som på "[[You Really Got Me]]") til samfundskritiske og ironiske tekster (som på "[[A Well Respected Man]]" og "[[Dead End Street]]").

Efter en scooterulykke måtte bassist [[Pete Quaife]] i flere måneder af 1966 forlade bandet. Han blev i den periode erstattet af Mick Avorys ven John Dalton.

==Diskografi==
* ''[[Kinks]]'' ([[1964]])
* ''[[Kinda Kinks]]'' ([[1965]])
* ''[[The Kink Kontroversy]]'' ([[1966]])
* ''[[Face to Face]]'' ([[1966]])
* ''[[Something Else]]'' ([[1967]])
* ''[[Village Green Preservation Society]]'' ([[1968]])
* ''[[Arthur (Or the Decline and Fall of the British Empire)]]'' ([[1969]])
* ''[[Lola versus Powerman and the Moneygoround, Part One]]'' ([[1970]])
* ''[[Percy]]'' (soundtrack) ([[1971]])
* ''[[Muswell Hillbillies]]'' ([[1971]])
* ''[[Everybody's in Show-biz]]'' ([[1972]])
* ''[[The Great Lost Kinks Album]]'' ([[1973]])
* ''[[Preservation Act 1]]'' ([[1973]])
* ''[[Preservation Act 2]]'' ([[1974]])
* ''[[Soap Opera]]'' ([[1975]])
* ''[[Schoolboys In Disgrace]]'' ([[1975]])
* ''[[Sleepwalker]]'' ([[1977]])
* ''[[Misfits (album)|Misfits]]'' ([[1978]])
* ''[[Low Budget]]'' ([[1979]])
* ''[[One For The Road]]'' (live-album) ([[1980]])
* ''[[Give the People What The Want]]'' ([[1981]])
* ''[[State of Confusion]]'' ([[1983]])
* ''[[Word of Mouth]]'' ([[1984]])
* ''[[Think Visual]]'' ([[1986]])
* ''[[The Road]]'' (live-album) ([[1987]])
* ''[[UK Jive]]'' ([[1989]])
* ''[[Phobia]]'' ([[1993]])
* ''[[To the Bone]]'' (live-album) ([[1994]])

== Noter ==
{{reflist}}

== Litteratur ==
*{{cite book | author = Jonathan Bellman | year = 1998 | title = The Exotic in Western Music | publisher = Northeastern University Press | place = Boston | isbn = 1-55553-319-1 }}
*{{cite book | author = Ray Davies | year = 1995 | title = X-Ray | publisher = Overlook Press | place = New York | isbn = 0-87951-611-9 }}
*{{cite book | author = Dave Davies | year = 1996 | title = Kink | publisher = Hyperion | place = New York | isbn = 0-7868-8269-7 }}
*{{cite book | author = Doug Hinman | year = 2004 | title = The Kinks: All Day and All of the Night | place = Milwaukee | publisher = Hal Leonard Corporation | isbn = ISBN 0-87930-765-X }}
*{{cite book | author = Thomas Kitts | year = 2007 | title = Ray Davies: Not Like Everybody Else | publisher = Routledge | place = London | isbn = 0-415-97769-X }}
*{{cite book | author = Neville Marten og Jeff Hudson | year = 2007 | title = The Kinks | publisher =  Sanctuary Publishing | place = London | isbn = 1-86074-387-0 }}
*{{cite book | author = Andy Miller | year = 2003 | title = The Kinks are the Village Green Preservation Society publisher =  Continuum International Publishing Group | place = London | isbn = 0-8264-1498-2 }}
*{{cite book | author = Johnny Rogan | year = 1998 | title = The Complete Guide to the Music of The Kinks | publisher = Omnibus Press | place = London | isbn = 0-7119-6314-2 }}
*{{cite book | author = Jon Savage | year = 1984 | title = The Kinks: The Official Biography | publisher = Faber and Faber | place = London | isbn = 0-571-13379-7 }}
*{{cite book | author = Martin Strong | year = 2006 | title = The Essential Rock Discography | publisher = Open City Books | place = New York | isbn = 1-84195-860-3 }}
*{{cite book | author = Eric Weisbard | year = 2004 | title = This is Pop: In Search of the Elusive at Experience Music Project | publisher = Harvard University Press | place = Milwaukee | isbn = 0-674-01321-2 }}


[[Kategori:The Kinks| ]]
[[Kategori:Har spillet på Roskilde Festival|Kinks, The]]
[[Kategori:Rockgrupper fra Storbritannien]]

{{Link FA|en}}

[[bg:Кинкс]]
[[ca:The Kinks]]
[[cs:The Kinks]]
[[de:The Kinks]]
[[en:The Kinks]]
[[es:The Kinks]]
[[eu:The Kinks]]
[[fa:د کینکس]]
[[fi:The Kinks]]
[[fo:The Kinks]]
[[fr:The Kinks]]
[[fy:The Kinks]]
[[gl:The Kinks]]
[[he:הקינקס]]
[[hr:The Kinks]]
[[hu:The Kinks]]
[[is:The Kinks]]
[[it:The Kinks]]
[[ja:キンクス]]
[[lt:The Kinks]]
[[lv:The Kinks]]
[[ms:The Kinks]]
[[nah:The Kinks]]
[[nl:The Kinks]]
[[nn:The Kinks]]
[[no:The Kinks]]
[[pl:The Kinks]]
[[pt:The Kinks]]
[[ro:The Kinks]]
[[ru:The Kinks]]
[[sh:The Kinks]]
[[simple:The Kinks]]
[[sk:The Kinks]]
[[sv:The Kinks]]
[[th:เดอะ คิงค์ส]]
[[uk:The Kinks]]
[[vi:The Kinks]]
[[zh:奇想樂團]]