Revision 6347804 of "Bruger:Sechinsic/forhistorisk" on dawiki

[[Billede:Lucy.jpg|thumb|« [[Lucy (abemenneske)|Lucy]] », et relativt komplet fossil af [[Australopithecus|Australopithecus afarensis]] fundet i Etiopien i 1974]]
'''Forhistorisk tid''' (''synonym:'' '''præhistorisk tid''' eller '''urhistorisk tid''') betegner den ældste periode i menneskehedens historie. Perioden strækker sig fra forekomsten af de ældste [[stenredskaber]] omkring 2,5 millioner år siden indtil en øvre tidsgrænse der er regionalt forskellig, men bestemt som forekomsten af [[skrift]]. Udforskningen af denne periode underligger disciplinen [[arkæologi]], med samt flere hjælpevidenskaber såsom eksempelvis [[antropologi]]. Betegnelsen [[protohistorie]] bruges for studiet af visse områder - specielt [[Europa]] og [[Nærøsten]] i tiden omkring skriftens opdukken. 
<ref>
Nærøsten omfatter Mellemøsten og [[Transkaukasisk|det transkaukasiske område]]
</ref>

'''Forhistorisk tid''' betegner en global periodisering. Fra forhistorisk tid udforskes idag såvel flora, fauna, klima og geologi. Denne artikel beskæftiger sig med menneskets historie i forhistorisk tid, med fokus på Europa.

{| border="2" cellspacing="0" cellpadding="4" rules="all" style="margin:1em 1em 1em 0; margin-left:2em; margin-top:0em; border:solid 1px #AAAAAA; border-collapse:collapse; background-color:#F9F9F9; font-size:95%; empty-cells:show;" 
|- align="center"
| bgcolor="#FF8888" colspan="4" | '''Skriftens tilsynekomst i Asien'''
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | Primær kultur
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | Region
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | Tid
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="55%" | Bemærkning
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | [[Sumer]]
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Mellemøsten]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[4. årtusinde f.Kr.]]
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="55%" | Sumerisk [[kileskrift]]. Keramik, landbrug, byer og kult. Kobberalder til ældre bronzealder.
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | [[Induskulturen]] (Harappa)
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Indien]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[3. årtusinde f.Kr.]]
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="55%" | Hieroglyfisk. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | [[Shang-dynastiet]]
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Kina]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[2. årtusinde f.Kr.]]
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="55%" | [[Mandarin (sprog)|Kinesisk]]. Keramik, landbrug, byer, kult og mønter. Bronzealder.
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | Vedisk kultur
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Indien]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[1. årtusinde f.Kr.]]
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="55%" | [[Sanskrit]]. Stor lighed med harappisk kultur. Bronzealder.
|- align="center"
| bgcolor="#FF8888" colspan="4" | '''Skriftens tilsynekomst i [[præ-columbiansk]] [[Amerika]]'''
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | [[Maya]]
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Mesoamerika]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[1. årtusinde f.Kr.]]
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="55%" | [[Maya]] glyf.Keramik, landbrug, byer og kult.
|- align="center"
| bgcolor="#FF8888" colspan="4" | '''Skriftens tilsynekomst i Europa. [[Antikken|Klassisk oldtid]]'''
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | [[Minoisk kultur]]
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Kreta]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[2. årtusinde f.Kr.]]
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="50%" | Kretiske hieroglypher og [[Linear A]]. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | [[Oldtidens Grækenland]]
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Grækenland]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[1. årtusinde f.Kr.]]
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="50%" | [[Græsk]]. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | [[Det romerske kongedømme]]
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Italien]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[1. årtusinde f.Kr.]]
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="55%" | [[Latin]]. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" width="15%" | [[Danmark]]
| bgcolor="#ffffff" colspan="1" width="15%" | [[Skandinavien]]
| bgcolor="#dedede" colspan="1" width="15%" | [[1075]]<ref>Vedtaget per konvention</ref>
| bgcolor="#EB9301" colspan="1" width="55%" | Latin (indført). Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
|}

== Studiet af forhistorisk tid ==
{| width="225" align="right" border="2" cellspacing="0" cellpadding="4" rules="all" style="margin:1em 1em 1em 0; margin-left:2em; margin-top:0em; border:solid 1px #AAAAAA; border-collapse:collapse; background-color:#F9F9F9; font-size:95%; empty-cells:show;" 
|- align="center"
| bgcolor="#FF8888" colspan="4" | '''Tre-periode inddeling'''
|- align="center"
| bgcolor="#aadcdc" colspan="1" rowspan="9" width="15%" style="writing-mode:tb-rl" | '''[[Holocæn]]'''
| bgcolor="#ffffff" colspan="3" | ''Historisk tid''
|- align="center"
| bgcolor="#dedede" colspan="3" | '''[[Jernalder]]'''
|- align="center"
| colspan="2" bgcolor="#EB9301" | &nbsp;&nbsp;Yngre bronzealder
| rowspan="4" bgcolor="#EAC672" | &nbsp;
|- align="center"
| colspan="2" bgcolor="#EAAD43" | &nbsp;&nbsp;Mellem bronzealder
|- align="center"
| colspan="2" bgcolor="#FFB300" | &nbsp;&nbsp;Ældre bronzealder
|- align="center"
| colspan="3" bgcolor="#EAC672" | '''[[Bronzealder]]'''
|- align="center"
| colspan="2" bgcolor="#FBD783" | &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;[[Kobberalder]] (''Chalcolitisk'')
| rowspan="8" bgcolor="#cccccc" | &nbsp;
|- align="center"
| colspan="2" bgcolor="#eeeeee" | &nbsp;&nbsp;[[Yngre stenalder]] (Neolitikum)
|- align="center"
| colspan="2" bgcolor="#dedede" | [[Ældre stenalder]] (Mesolitikum/Epipalæolitikum)
|- align="center"
| rowspan="5" bgcolor="#aadcff" style="writing-mode:tb-rl" | '''[[Pleistocæn]]'''
| bgcolor="#d0d0d0" | &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;[[Ældste stenalder]] (Yngre palæolitikum)
| rowspan="4" bgcolor="#a0a0a0" | &nbsp;
|- align="center"
| bgcolor="#c0c0c0" | &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Mellem palæolitikum
|- align="center"
| bgcolor="#b0b0b0" | &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Ældre palæolitikum
|- align="center"
| colspan="2" bgcolor="#a0a0a0" | &nbsp;&nbsp;Palæolitikum
|- align="center"
| colspan="3" bgcolor="#cccccc" | '''[[Stenalder]]'''
|}
'''Forhistorisk tid''' står ikke beskrevet i [[Salmonsens Konversationsleksikon]] (1919), men dog ''Forhistorisk arkæologi'', hvor fund fra 'gammel tid' eller 'oldtid' er genstand for videnskabelige undersøgelser. Fra [[Ordbog over det danske Sprog]] (1924) angives 'forhistorisk' som et nyt ord.
<ref>
for-historisk -> {{harvtxt|Danske sprog- og litteraturselskab|1924}} . Se også Salmonsens Konversationsleksikon, {{harvtxt|Kjær|1919}} .
</ref>
Men oldtiden (tysk:''altertum'', fransk:''ancien-'') kendtes og blev brugt som begreb i europæisk historieskrivning, før arkæologien vandt udbredelse i 1800-tallet. Oldtidshistorien var, og er stadigvæk, kendt gennem overleveringen af den klassiske græsk-romerske litteratur, og inkluderer den klassiske periode: [[Antikken]], ca. 480 f.kr. - ca. 550 f.kr.. Idag bruges 'oldtid' almindeligvis som betegnelse på tiden før historieskrivningen, men stadig inklusiv den klassiske tid. Oldtidskonceptet er ikke hverken kronologisk eller geografisk præcis, og bliver tillige benyttet kollokvialt for at betegne noget som opfattes tilbagestående eller forældet, ex. "De lever stadigvæk i oldtiden." 
<ref>
Online tekster, archive.org eller books.google.com; ''oldtidshistorie'':{{harvnb|Müller|1824|p=3}}, ''Alterthum'':{{harvnb|Goethe|1833|p=284}} . For den nyere anvendelse: Larousse ->'ancien-', ->'antiquite' . Den Store Danske Encyklopædi ->'oldtid', ->'antikken' .
</ref>
=== Forhistorisk arkæologi ===
I 1836 publicerede [[Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab|Det kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab]], ved [[Christian Jürgensen Thomsen|C.J. Thomsen]], retningslinjer for en kronologisk kategorisering af samlingen ved [[Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager]]. Periodeinddelingen af oldtiden i stenalder, bronzealder og jernalder blev internationalt accepteret, og bruges idag nu ofte med yderligere opdelinger af de oprindeligt tre perioder - allerede C.J.Thomsens elev [[J.J.A. Worsaae]] skelnede mellem yngre og ældre stenalder. 

I 1838 kom [[Jacques Boucher de Perthes]] i karambolage med den bibelske tidsgrænse for menneskets historie (6000 år) da han fandt stenredskaber i flodaflejringer - hans synspunkt bekræftedes i 1858 af britiske forskere. Efter [[Charles Darwin]]s ide om evolution udkom [[John Lubbock]]s ''Pre-historic times, as illustrated by ancient remains, and the manners and customs of modern savages'', hvori koncepterne ''archæolithic'' (senere ''palæolitisk'') og ''neolitisk'' forekom, med henvisning til Worsaaes værk. Men nok så vigtigt var også Lubbocks evolutionære syn på menneskets udvikling, og dermed ideen om at de forhistoriske kulturer gengav en biologisk udvikling. Der afholdtes fra og med 1865 flere internationale forhistoriske konferencer, hvor videnskabsmænd fra Europa herved gav form til den forhistoriske arkæologi. 
<ref>
Online tekster, archive.org eller books.google.com:
{{harvtxt|Thomsen|1836}}, 
{{harvtxt|Boucher de Perthes|1864}},
{{harvtxt|Lubbock|1865}}
</ref>

Tre-periode inddelingen havde sit fokus på forholdene i Europa. Idag benyttes den stadig hovedsageligt for europæiske forhold og store dele af Asien, hvorimod [[Afrika]] og [[Amerika]] viser en anden udvikling. 

=== Tolkninger ===
{{Uddybende|Charles Darwin|Verdenshistorie}}
{{Quote
|Hvad der egentlig foregik hundreder eller tusinder af år siden er enten utilgængelig for videnskaben i de mest signifikante aspekter, af usikker relevans eller simpelthen irrelevant for den verden vi lever i idag....
|Cornelius Holtorf
|Archaeology is a brand! The meaning of archaeology in popular culture (Archaeopress 2007)  <ref>Citeret hos {{harvnb|Kristiansen|Holtorf|2008}}: "Much of what actually happened hundreds or thousands of years ago is either scientifically inaccessible in its most significant dimensions, inconclusive in its relevance, or simply irrelevant to the world in which we are living now...."</ref> 
}}
==== Menneskets evolution ====
{{Uddybende|Menneskets udvikling}}
Efter Darwins berømte iagttagelser af finker på Galapagos-øerne, og siden hans
publicerede teori om biologisk evolution, fulgte et behov for at eftervise teorien
[[empiri]]sk, med andre ord eftersøgningen af biologiske spor i fortiden.
Evolutionslæren blev i samtiden også opfattet politisk, navnlig da kritiske røster
talte om det de kaldte [[socialdarwinisme]], selvom de teoretikere de
kritiserede i nogle tilfælde havde publiceret før Darwins ''Origin of the
Species'' udkom.
==== Samfundets evolution ====
{{Uddybende|Samfundsvidenskab}}
[[Lewis H. Morgan]] lancerede i 1877 en beskrivelse af samfundets evolution gennem sociale relationer. [[Friedrich Engels]] populariserede denne antropologi til beskrivelsen af den sociale udvikling fra [[matriarkat]] til [[patriarkat]] og sideløbende hertil fra [[endogami]] til [[exogami]], med den endelige udløber heraf som [[Ægteskab|det borgerlige ægteskab]]. Engels værk havde sin indflydelse i den politiske bevægelse [[marxisme]], hvorimod den efterfølgende antropologiske research fokuseredes omkring [[Emile Durkheim]]s tese om den empiriske socialvidenskab - vanskeligt realiserbar for studiet af forhistorisk tid. I sovjetisk antropologi fandt Engels teori et vist fodfæste, og i kinesisk fremstilling af forhistorisk tid findes ligeledes referencer til Engels ide om social udvikling.  
<ref>
Kritik af Engels, {{harvtxt|Papcke|Oesterdiekhoff|2001}}; politisk indflydelse, {{harvtxt|Bottomore|1991}}; sovjetisk antropologi, {{harvtxt|Little|1992}}; fra Engels til Durkheim, {{harvtxt|Weismantel|2010?}}.
</ref>
==== Det indogermanske folk ====
{{Uddybende|Indoeuropæiske sprog|Arier|Kurgan-hypotesen}}
[[Malthe Conrad Bruun]] lancerede i slutningen af 1700-tallet begrebet 'langues
indo-germaniques'. Den [[filologi]]ske ide om et oprindeligt sprog medførte også
forestillingen om et oprindeligt folk - et urfolk - og en oprindelig region - et
urhjem. Ikke usædvanligt blev også den ide manifesteret i politiske bevægelser,
specielt i forskellige nationers patriotiske, eller
[[nationalisme|nationalistiske]] iver efter at finde urhjem eller urfolk indenfor
deres lands grænser. Der er ikke noget konklusivt materielt spor efter hverken
urhjem eller urfolk. Opfattelsen af en fælles indo-europæisk fortid for henved
8000 år siden er omdiskuteret men almindelig. Den nok mest kendte proponent for en
konkret hypotese er [[Marija Gimbutas]] der har beskrevet Kurgankulturen. Der
findes endvidere [[Anatolien-hypothese]]n ved [[Colin Renfrew]] samt flere andre
teorier.
==== Menneskets migration ====
{{Uddybende|Menneskets udbredelse}}
Den første antagelse om menneskets udbredelse kom fra Darwin der mente vi havde en
fælles stamfader, der måtte findes i Afrika. Den forhistoriske arkæologi
frembragte flere fossilfund fra både Europa, Asien og Afrika, der medførte teorien
om flere stamfædre. Idag er man igen vendt tilbage til den opfattelse at mennesket
havde sin fælles oprindelse i Afrika.
;Gen-forskningens indflydelse
Genetik-forskeren [[Cavalli-Sforza]] beskæftigede sig tidligt - kort efter
opdagelsen af [[DNA]] - med et kontroversielt tema, nemlig forbindelsen mellem
sprog og gen, i hvilken sammenhæng han også har kommenteret Kurgan-hypotesen og
Anatolien-hypotesen. Den nuværende hypotese for menneskets udbredelse,
''Out-of-Africa II'', blev udviklet i 1980'erne og er baseret på genetisk forskning.
== Oversigt over forhistorisk tid ==
[[Billede:Pierre_taillée_Melka_Kunture_Éthiopie_fond.jpg|thumb|left|140px|Kløvesten - Hadar [[Ethiopien]] (1,7~1,6 mill. år)]]
[[Billede:Tableta con trillo.png|thumb|right|270px|Kridttavler med piktografisk skrift fundet i [[Kish (mesopotamisk)|Kish]] (ca. 3500 f.Kr.)]]

=== Forhistorisk tids begyndelse og slutning ===
Forhistorien begynder med tilsynekomsten af mennesket, som frugten af en evolution
gennem hundreder af tusinder år - [[Menneskeabe|hominider]]nes evolution. Hvad der gør mennesket til menneske er et spørgsmål som måske skal besvares antropologisk, eller kulturelt eller filosofisk.

Affæren ''[[Homo (slægten)|menneske]]'' begynder med ''[[Homo rudolfensis]]'' (2,9 mill. år) og ''[[Homo habilis]]'' (2,4 mill. år). Begge levede i det østlige Afrika. De gik oprejst og tillavede sandsynligvis redskaber, to grundlæggende egenskaber der regnes for definerende mennesket. Nyere fund har vist at også [[Australopithecus]], det foregående trin i evolutionen eventuelt også delvis gik oprejst. Den ældst kendte tilvirkning af stenredskaber stammer fra menneskets tid, men også fra [[Paranthropus]]' tid - en mere robust Australopithecus - og det er ikke muligt at sige hvem der har stået bag tilvirkningen.

Alt efter hvad man vil vælge at se som definitorisk, starter forhistorisk tid omkring 3 til 5 millioner år tilbage i tiden.

Slutningen af forhistorisk tid markeres ved tilsynekomsten af ''skrift'', hvilket dog giver to problematiske forhold;
* ''skriften'' dukker ikke op samme tid i de forskellige geografiske regioner.
* der er også samfund med en stærk mundtlig tradition, eksempelvis visse [[præcolumbiansk]]e eller [[Subsaharisk Afrika|subsaharisk]]e civilisationer, der ikke har meget tilfælles med forhistoriske samfund.

=== Palæolitikum, Europa ===
[[Billede:Biface Silex Venerque MHNT PRE .2009.0.194.1 Fond.jpg|thumb|left|140px|Dobbeltægget flint. Venerque, [[Haute-Garonne]]. ''Acheulean'']]

{{Navboks
|titel   = ~1 mill.~12000 år
|status = off
|navbar = off
|ramme = none
|style = width:auto
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
; Ældre palæolitikum. [[Homo heidelbergensis]] og [[Homo erectus]].
* [[Abbevillien]]-industrien (~600.000~400.000 år).
* [[Acheulean]]-industrien (~500.000~300.000 år). Menneskeskabt ild (~400.000 år).
; Mellem palæolitikum. [[Neandertaler]] uddør, [[Homo sapiens]] i Europa.
: [[Levalloisteknik]] (~300.000~30000 år).
:* [[Musterien]]-industrien (~120.000~40000 år).
; Yngre palæolitikum. [[Homo sapiens]] ([[Cro-Magnonmennesket|Cro-Magnon]]) i Europa.
:[[Kunst]]:[[Hulemaleri]]er, [[Venusfigurine|Venus-figuriner]], Løvemennesket fra Hohlenstein-Stadel.<ref>
Eksternt link {{de sprog}}:[http://www.loewenmensch.de/]
</ref>
:* [[Aurignacienkultur|Aurignacien-kulturen]] (~37000~28000)
:* (flere efter hinanden følgende [[arkæologiske kultur|arkæologiske kulturer]])
:* [[Madeleinekultur|Madeleine-kulturen]] (~17000~10000). Fund af [[Atlatl|spydslynger]]. Muligvis jagt med [[bue]] (~15000 år).
:Senpalæolitisk renjægerkultur. Ingen (kendt) kunst.
:* [[Hamburgkultur|Hamburg-kultur]] (13700 f.Kr. - 12200 f.Kr.)
:[[Federmesser]]-teknik (fransk:''Azilien'')
</div>}}
{{-}}
=== Mesolitikum og neolitikum, Europa ===
Der findes i arkæologien et mere og mere varieret fundbillede. Markeringen mellem palæolitikum og mesolitikum findes [[geokronologi]]sk som overgangen fra holocæn til pleistocæn omkring år 10000 f.Kr.. Det er slutningen på sidste istid, og tilpasningen til det ændrede klima afspejles i fundmaterialet. Neolitikum, eller den yngste stenalder, markeres som tilsynekomsten af landbrug og keramik samt overgangen fra nomadisk liv til faste bopladser.  
{{-}}
[[Billede:Funnelbeaker1.JPG|thumb|left|200px|Tragtbæger]]
[[Billede:Tustrup jaettestue.jpg|thumb|right|200px|Jættestue. Tustrup, DK. ''Tragtbæger'' Ca. 3200 f.Kr.]]
{{Navboks
|titel   = Nordlige stenalder 12800 f.Kr. - 1800 f.Kr.
|status = off
|navbar = off
|ramme = none
|style = width:auto
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
{{Uddybende|Ældste stenalder|Ældre stenalder|Yngre stenalder}}
;(nogenlunde svarende til Centraleuropæisk mesolitisk tid)
* 12800 f.Kr. - 8900 f.Kr.. Ældste. Nærmeste kultur er [[Hamburgkultur]]en.
* &nbsp; 8900 f.Kr. - 3900 f.Kr.. Ældre. Jæger og samler samfund. Jagt med bue.
: [[Brommekultur]]. (12000-9000 f.Kr.). Skandinavien.
: [[Ahrensburgkultur]]. (11000-8000 f.Kr.). Nord-Tyskland.
: [[Fosna-Hensbackakultur]]. (7600-6500 f.Kr.). Nord-Skandinavien.
: '''[[Maglemosekultur]] (ca.9000-6400 f.Kr.), [[Kongemosekultur]] (6000-5200 f.Kr.), [[Ertebøllekultur]] (5300-4100 f.Kr.)'''. ''Ældre stenalder i Danmark''
;(nogenlunde svarende til Centraleuropæisk neolitisk tid)
* &nbsp; 3900 f.Kr. - 1800 f.Kr.. Yngre. [[Keramik]]
: [[Grubekeramisk kultur]] (3200-2400 f.Kr.). Sandsynligvis intet landbrug. Skandinavien
:* Landbrug
:: [[Tragtbægerkultur]] (4000-2800 f.Kr.). ''Megalitisk''. Skandinavien.
:: ''Corded Ware'', ''Schnurkeramik'', ''Stridsøksekultur'', [[Enkeltgravskultur]]. (2900-2300 f.Kr.).
</div>}}
{{-}}
[[Billede:Cerámica cardial-La Sarsa (España).jpg|thumb|left|140px|Cardial keramik. La Sarsa, [[Valencia]]. ''Cardial'']]
[[Billede:Stonehenge - geograph.org.uk - 11003.jpg|thumb|right|270px|[[Stonehenge]], England. Ca. 3300 f.Kr.]]
[[Billede:Diorite-Reims-Damour-Post.jpg|thumb|left|140px|Poleret økse. [[Reims]], [[Marne]].'''']]
[[Billede:France-DeuxSevres-Bougon-Tumulus.JPG|thumb|right|270px|Tumulus de Bougun. Bougon, [[Poitou-Charentes]]. Ca. 4700 f.Kr.]]
[[Billede:Bougon jewellery.jpg|thumb|left|140px|Smykker fra ''Tumulus de Bougun''.]]
{{Navboks
|titel   = 9000-2000 f.Kr.
|status = off
|navbar = off
|ramme = none
|style = width:auto
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
; Mesolitikum
* [[Kundakultur|Kunda-kultur]] (8000-5500 f.Kr.). Halv-nomadisk. Østbaltisk.
* Europæisk Maglemose-kultur (8000-6000 f.Kr.). Halv-nomadisk. Nordeuropa.
; Neolitikum . Keramik og landbrug.
* [[Cardial-kultur]] (ca. 6000 f.Kr.). Efterfølges af flere lokale grupper. Keramik, men ikke landbrug. Sydvesteuropa.
* [[La-Hoguette-kultur]] (5800-5500 f.Kr.). Husdyr. Centraleuropa.
* [[Båndkeramiske kultur]] (5600-4800 f.Kr.). Centraleuropa.
* [[Vinča-Kultur]] (5400-4500 f.Kr.). Husdyr. Sydøsteuropa.
* Cirkumalpine kulturer. Bl.a. ''Schussenrieder'' (4.200-3.500). Pælehuse.
:* Europæisk Tragtbæger-kultur (3400-2400 f.Kr.) ''[[Megalit]]isk''.
:* ''Corded Ware'' (2800-2200 f.Kr.) ''Megalitisk''. Husdyr. Centraleuropa, sydlige Baltikum og Skandinavien.
* Klokkebæger-kultur (2600-2200 f.Kr.). Spredte fund i Vesteuropa - ikke Sydøsteuropa og Skandinavien. ''Chalcolitisk''.
</div>}}
{| width="720" border="6" cellspacing="0" cellpadding="4" rules="all" style="margin:1em 1em 1em 0; margin-left:2em; margin-top:0em; border:solid 1px #AAAAAA; border-collapse:collapse; background-color:#F9F9F9; font-size:95%; empty-cells:show;" 
|- align="center"
| bgcolor="#FF8888" colspan="1" | [[Billede:Glockenbecher Museum Burg Linn (fl).jpg|270px]]
|- align="center"
| bgcolor="#FF8888" colspan="1" | Klokkebæger. Goch, [[Nordrhein-Westfalen]].
|}
{{-}}
=== Bronze og jernalder, Europa ===
[[Billede:Keltischer Dolch und Scheide aus Hochdorf 36.jpg|thumb|190px|Keltisk dolk, ca. 500 f.Kr.. [[Hochdorf]], [[Baden-Württemberg]].]]
{| 
|- align="center"
| colspan="1" |{{Navboks
|titel   = Bronzealder 
|status = off
|navbar = off
|ramme = none
|style = width:auto
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
* [[Únětice]]-kulturen 2400-1800 f.Kr.. Centraleuropa.
* [[Gravhøj-kulturen]] (''Tumulus'') 1800-1300 f.Kr.. Centraleuropa.
* [[Urnemarkskulturen]] 1300-800 f.Kr.. Byer (træhuse). Centraleuropa.
</div>}}
| valign="top" colspan="1" |{{Navboks
|titel   = Jernalder 
|status = off
|navbar = off
|ramme = none
|style = width:auto
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
* [[Hallstattkulturen]] ca. 800-500 f.Kr.. ''Fyrstecentre'' og enkeltgårde. Handel
* [[La Tène-kulturen]] ca. 500-200 f.Kr.. Byer og handel
</div>}}
|}
{| 
|- align="center"
| colspan="3" |[[Billede:Urnfield culture 002.jpg|190px]]
| colspan="3" |[[Billede:Gundestrupkarret1.jpg|190px]]
| colspan="3" |[[Billede:Jambieres a spirales MAN St Germain.jpg|190px]]
| colspan="3" |[[Billede:Aurillac bracelet celte C des M.jpg|190px]]
|- align="left"
| colspan="3" |Urne, ''urnemarkskulturen''. [[Marburg]], [[Hessen]].
| colspan="3" |[[Gundestrupkarret]], Ca. 400 f.Kr.. [[Gundestrup (Års sogn)]].
| colspan="3" |Armbånd, ca. 1250 f.Kr.. [[Côte d'Or]]
| colspan="3" |Armbånd, ca. 100 f.Kr.. [[Cantal]], [[Auvergne]].
|- align="center"
| colspan="3" |
| colspan="6" |[[Billede:Magdalenenberg.jpg|320px]]
| colspan="3" |
|- align="center"
| colspan="3" |
| colspan="6" |Magdalenenberg gravhøj, ca. 616 f.Kr.. [[Villingen-Schwenningen]], [[Baden-Württemberg]].
| colspan="3" |
|}
{{-}}
=== Neolitikum, bronze og jernalder, Middelhavet ===
[[Billede:Cycladic female figurine 4.jpg|thumb|right|140px|''Cykladisk'' idol. Ca. 2500 f.Kr.]]
[[Billede:Sleeping Lady Hypogeum Hal Saflieni.jpg|thumb|left|270px|''Sovende dame''. Fra det underjordiske tempel ved Ħal-Saflieni, Malta. Ca. 2500 f.Kr.]]
[[Billede:Cuenco de Los Millares (M.A.N. 1976-1-MILL-7-6) 01.jpg|thumb|right|140px|Skål. ''Los Millares'' [[Almería]]. Ca. 2000 f.Kr.]]
[[Billede:Skarkos Hill Settlement on Ios.jpg|thumb|left|270px|''Cykladisk'' by. [[Ios]]. Ca. 2500 f.Kr.]]
[[Billede:Earring Mycenae Louvre Bj135.jpg|thumb|right|140px|''Mykensk'' ørering. Ca. 1600 f.Kr.]]
Der har været en handel langs Middelhavets kyst og på øerne, sandsynligvis som følge af en efterspørgsel hos kulturcentrerne i Mesopotamien og Egypten.
Den græske indvandring nordenfra, til [[Anatolien]]s vestkyst, bragte også dem i kontakt med de ældre bofaste civilisationer. Studierne heraf tilhører ''klassisk oldtid''.
{{Navboks
|titel   = Middelhavet 
|status = off
|navbar = off
|ramme = none
|style = width:auto
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
; Neolitikum. Keramik,landbrug og byer.
* Malta. Byer. Flere arkæologiske perioder, ''in toto'' 4400-2500 f.Kr.
* [[Cykladisk kultur]], ''Ægæisk kultur''. Handel. 3300-2000 f.Kr..
; Bronzealder
* [[Los Millares]]. Omkring 2000 f.Kr..
* ''Apenninske'' kultur, ([[Italien]]). Ca. 1800-1200 f.Kr..
:  Byer, handel og skrift.
:: [[Kition]], [[Kypern]]. Ægyptisk, senere fønikisk handelsby. 
:* [[Minoisk kultur]] (Kreta)). Flere arkæologiske perioder, ''in toto'' Ca. 3000-1200 f.Kr..
:* [[Mykensk kultur]], ([[Grækenland]]). 1700-1100 f.Kr..
; Jernalder
* [[Villanova]]-kultur, ([[Italien]]). Ca. 1000-500 f.Kr., herefter [[Etruskerne|etruskisk kultur]].
</div>}}
{| width="720" border="6" cellspacing="0" cellpadding="4" rules="all" style="margin:1em 1em 1em 0; margin-left:2em; margin-top:0em; border:solid 1px #AAAAAA; border-collapse:collapse; background-color:#F9F9F9; font-size:95%; empty-cells:show;" 
|- align="center"
| bgcolor="#FF8888" colspan="1" | [[Billede:Museo archeologico di Firenze, statuia funeraria da Chianciano, V sec. a.c. 2 cropped.jpg|360px]]
|- align="center"
| bgcolor="#FF8888" colspan="1" | Etruskisk gravfigur. Chianciano, [[Sienne]]. 5. årh. f.Kr.?
|}
{{-}}
== Se også ==
{{Commonscat|prehistory|Forhistorisk tid}}
* [[Danmarks forhistorie]]
* [[Den klassiske oldtid]]

== Litteratur ==
;Encyklopædier, leksika, ordbøger m.m.
* {{Citation
| first = H.A.
| last = Kjær
| editor = Chr. Blangstrup
| title = Fiévée—Friehling
| titleurl = http://runeberg.org/salmonsen/2/8/
| chapter = Forhistorisk Arkæologi
| chapterurl = http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0488.html
| year = 1919
| volume = 8
| publisher = J.H.Schulz
| place = København }}
* {{Citation
| editor = Danske sprog- og litteraturselskab
| title = Ordbog over det danske sprog. Bd.1-28.
| year = 1924
| publisher = Gyldendal 
| place = København
| isbn = 8700233013 }}
* [[Den Store Danske Encyklopædi]] . Danmarks Nationalbibliotek A/S 1999 .
:;Andre sprog
:* [[Larousse|Grand Dictionnaire Encyclopedique Larousse]] . Libraire Larousse 1985 .
:* {{Citation
| editor = T.B. Bottomore
| first = Tom
| last = Bottomore
| title = A Dictionary of Marxist thought
| chapter = Anthropology
| url = http://books.google.com/books?id=q4QwNP_K1pYC
| chapterurl = http://books.google.com/books?id=q4QwNP_K1pYC&pg=PA27
| year = 1991
| publisher = Blackwell
| place = Oxford; Cambridge, Mass.
| isbn = 0631164812 }}
:* {{Citation
| first1 = S.
| last1 = Papcke
| first2 = G. W.
| last2 = Oesterdiekhoff
| title = Schlüsselwerke der Soziologie
| chapter = Engels:Der Ursprung der Familie, des Privateigentums und des Staats
| url = http://books.google.com/books?id=Vq6UBVrAMqIC
| chapterurl = http://books.google.com/books?id=Vq6UBVrAMqIC&pg=PA140
| year = 2001
| publisher = Westdeutscher
| place = Wiesbaden
| isbn = 3531132350 }}
:* {{Citation
| editor = Timothy Darvill
| title = The Concise Oxford Dictionary of Archaeology
| url = http://books.google.com/books?id=iSd8hm5kImwC
| year = 2004
| publisher = Oxford University 
| isbn = 0192800051
}}
;Oversigtsværker
* {{Citation
| first = Colin
| last = Renfrew
| title = Prehistory : the making of the human mind
| year = 2007
| publisher = Weidenfeld & Nicolson
| place = London
| isbn = 0297851209 }}
;Tidsskriftsartikler
* {{Citation
| first = Daniel
| last = Little
| title = Review Essays : Marxist Theory and Soviet Practice. Ernest Gellner's Appraisal of Contemporary Soviet Ethnography
| year = 1992
| publisher = SAGE Publications
| doi = 10.1177/004839319202200206
| laysummary = http://pos.sagepub.com/content/22/2/238.short }}
* {{Citation
| editor = North American Committee of the HGD Project
| title = Frequently Asked Questions
| url = http://www.stanford.edu/group/morrinst/hgdp/faq.html
| series = Human Genome Diversity Project
| year = 1993-1994
| publisher = Stanford University, Morrison Institute. }}
* {{Citation
| first1 = Kristian
| last1 = Kristiansen
| first2 = Cornelius
| last2 = Holtorf
| title = Should archaeology be in the service of 'popular culture'? A theoretical and political critique of Cornelius Holtorf's vision of archaeology/Academic critique and the need for an open mind (a response to Kristiansen)
| url = http://findarticles.com/p/articles/mi_hb3284/is_316_82/ai_n31038786/
| year = 2008
| series = Antiquity
| volume = 82
| publisher = Antiquity Publications, Ltd. 
| issn = 0003598X
| laysummary = http://antiquity.ac.uk/ant/082/ant0820488.htm
}}
* {{Citation
| first = Mary J.
| last = Weismantel
| title = Modernist Anthropological Theory of Family - The Modernist Study Of Kinship
| url = http://science.jrank.org/pages/9306/Modernist-Anthropological-Theory-Family-Modernist-Study-Kinship.html
| series = Modernist Anthropological Theory of Family
| year = 2010?
| publisher = Net Industries and its Licensors (jrank.org) }}
=== Bøger fra 1800-tallet ===
;(kronologisk)
* {{Citation
| editor = Kongelige Danske videnskabernes selskab
| first = Peter Erasmus
| last = Müller
| title = Skrifter: Historisk og filosofisk afdeling 
| url = http://books.google.com/books?id=HInNAAAAMAAJ&ie=ISO-8859-1&pg=PA3
| chapter = Om Kilderne til Saxos Ni förste böger og deres Troværdighed
| year = 1824 
| volume = 2 
| publisher = H.V.Popp
| place = København }}
* {{Citation
| title = Goethes Werke: Vollstandige Ausgabe letzter Hand 
| year = 1833
| chapter = L'Eco, Giornale di Scienze, Lettere, Arti Commercio e Teatri
| url = http://books.google.com/books?id=yysyZglKaSMC&ie=ISO-8859-1&pg=PA284
| first = J.W.
| last = Goethe
| volume = 46
| publisher = J.G. Cotta
| place = Stuttgart, Tübingen }}
* {{Citation
| editor = Det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab
| first = Christian Jürgensen
| last = Thomsen
| title = Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed
| url = http://books.google.com/books?id=IWTGAAAAIAAJ
| year = 1836
| publisher = S.L.Möller
| place = København }}
* {{Citation
| first = Jacques
| last = Boucher de Perthes
| title = Antiquités celtiques et antédiluviennes: Mémoire sur l'industrie primitive et les arts à leur origine
| url = http://www.archive.org/details/antiquitsceltiq02jacgoog
| year = 1864
| volume = 3
| publisher = Treuttel et Wurtz 
| place = Paris }} ([http://books.google.com/books?id=BlEVAAAAQAAJ Volume 1])
* {{Citation
| first = John
| last = Lubbock
| title = Pre-historic times, as illustrated by ancient remains, and the manners and customs of modern savages
| url = http://books.google.com/books?id=sYUBAAAAQAAJ
| year = 1865
| publisher = Williams & Norgate
| place = London }} ([http://www.archive.org/details/prehistorictime05lubbgoog archive.org])
* Lewis H. Morgan . 1877,1944,2004 . [http://www.marxists.org/reference/archive/morgan-lewis/ancient-society/index.htm Ancient Society Or Researches in the Lines of Human Progress from Savagery through Barbarism to Civilization]. MacMillian, London (1877) . marxists.org (2004) .
* Frederick Engels . 1884,1942,2010 . [http://www.marxists.org/archive/marx/works/1884/origin-family/index.htm The Origin of the Family, Private Property and the State]. Hottingen-Zurich (1884) . marxists.org (2010) .

== Eksterne link ==
* [http://www.moesmus.dk/page.asp?sideid=167&zcs=4 Moesgaard Museum]
;Tysk-sproget
* [http://www.praehistorische-archaeologie.de Forhistorisk ''community''-portal]
* [http://www.loewenmensch.de/ Løvemennesket fra [[Schwäbische Alb|de schwabiske alper]]]
* [http://www.urgeschichte.com Et østrigsk museum for forhistorisk tid]
;Fransk-sproget
* [http://www.grands-sites-archeologiques.culture.fr Arkæologi portal fra ''Ministère de la culture français'' (også engelsk tekst)]
* [http://www.lascaux.culture.fr Lascaux]
* [http://www.mnha.public.lu/collections/prehistoire/index.html Forhistorisk samling hos ''Musée National d'Histoire et d'Art du Grand-Duché de Luxembourg'']

== Noter ==
{{Reflist|2}}