Revision 9630443 of "Personalunion" on dawiki

En '''personalunion''' er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.<ref name="oppenheim1">{{Cite book|last=Oppenheim|first=Lassa|author2=Roxbrough, Ronald|title=International Law: A Treatise|publisher=The Lawbook Exchange|year=2005|isbn=1-58477-609-9|url=https://books.google.com/?id=vxJ1Jwmyw0EC&pg=PA154&dq&f=false|accessdate=13 June 2013}}</ref> Begrebet tillægges den tyske jurist [[Johann Stephan Pütter]], som introducerede termen i ''Elementa iuris publici germanisi'' (Elementer af tysk lovgivning) i 1760.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.be/books?id=qT7z4MZIB0wC&lpg=PA4&ots=ywul6O0ADu&pg=PA8#v=onepage&q&f=false|title=Hanover and the British Empire, 1700-1837|last=Harding|first=Nick|date=2007|publisher=Boydell & Brewer|isbn=9781843833000|language=en}}</ref> Personalunioner forekom hyppigt i [[middelalderen]], men er efter industrialiseringen sjældent forekommende. De stater, som indgår i [[Commonwealth]] er i dag [[suverænitet|suveræne]] selvstændige stater med fælles formel [[regent]], [[Elizabeth 2. af Storbritannien]]. Det moderne suverænitetsbegreb er vanskeligt at forene med strukturen i en personalunion.<ref name="SchoeKnau45"/>

== Dannelse og opløsning<ref>Salmonsen, s. 31f</ref> ==

Personalunioner opstår, når [[regent]]en i et land vælges til regent i et andet, som da de litauiske storfyrster og de sachsiske [[kurfyrste]]r blev valgt til konger i [[Polen]] i henholdsvis 15.—16. århundrede og [[1697]]—[[1763]], eller ved, at samme fyrste bliver regent i begge lande, som det var tilfældet i [[Preussen]] og [[Neuenburg]] [[1707]]—[[1857]] og i [[Schwarzburg-Rudolstadt]] og [[Schwarzburg-Sondershausen]] [[1911]]—[[1918]]. Personalunioner medfører ikke noget retligt fællesskab mellem de to lande, og disse behøver heller ikke at have fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.<ref name="Reineck">Karl-Michael Reineck: ''Allgemeine Staatslehre und Deutsches Staatsrecht.'' 15. Auflage, 2007, Rn. 62 (S. 58)</ref><ref name="SchoeKnau45">Burkhard Schöbener, Matthias Knauff: ''Allgemeine Staatslehre.'' 2. Auflage, C.H. Beck, München 2013, § 6, Rn. 45 (S. 269)</ref>  Personalunioner har imidlertid i flere tilfælde været udgangspunkt for en nærmere sammenknytning, der udsætter det ene land for at komme i afhængighed af det andet og blive inddraget i dets krigerske forviklinger. Det er en af grundene til, at nogle landes forfatninger, fx den tidligere danske [[grundlov]]s § 4, udtrykkeligt krævede [[rigsdagen]]s samtykke, for at kongen kunne blive regent i et andet land, ligesom det kan nævnes, at en tronforbindelse mellem Danmark og [[Grækenland]] blev forbudt ved Traktaten af [[13. juli]] [[1863]]. 

En personalunion opløses, når den fælles monark opgiver tronen i det ene land, som da [[Karl 5.]] af [[Spanien]] i [[1556]] nedlagde den tyske krone, eller ved at to ulige personer på grund af afvigelse i tronfølgereglerne arver kronen i de to lande. Således opløstes personalunionen mellem [[England]] og [[Hannover]] [[1714]]—[[1837]] og mellem [[Nederlandene]] og [[Luxembourg]] [[1815]]—[[1890]], fordi en kvinde kom på tronen i det ene land, medens i det andet kun mænd havde adkomst til tronen.

== Personalunioner med Kongeriget Danmark ==

# [[Kalmarunionen]] var en personalunion mellem Danmark, Norge og Sverige, hvor hvert land bevarede sit rigsråd.
# [[Danmark-Norge]]: Kongerigerne [[Danmark]] og [[Norge]] forblev efter Kalmarunionens opløsning i personalunion indtil [[1536]], som blev afløst af en [[realunion]] med det norske [[rigsråd]]s afskaffelse.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132877 --Esben Albrectsen: Norge - historie i Den Store Danske, Gyldendal.] Hentet 31. juli 2018</ref>
# Kongeriget Danmark var i personalunion med [[hertugdømme]]rne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] fra [[1460]]-[[1864]], desuden med [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenburg]] 1814-1864. Ve nederlaget i [[2. slesvigske krig]] kom omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kom under tysk herredømme.<ref>[http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap21.html Undervisningsministeriet 2008]</ref>
# [[Danmark]] og [[Islands historie|Island]] var i personalunion fra [[1. december]] [[1918]] til [[17. juni]] [[1944]]. I 1918 vedtog den danske [[Rigsdagen|Rigsdag]] en lov, [[Forbundsloven]], som anerkendte Island som en selvstændig, suveræn stat med fælles udenrigspolitik i personalunion med Danmark.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/island/ ''Århus Universitet:''Danmarkshistorien.dk, opslag Island''], hentet den 2. august 2018</ref>

== Andre eksempler på personalunioner ==

# [[Sverige-Norge-Skånelandene]], [[1300-tallet]].
# [[Svensk-norske union (1814-1905)|Sverige-Norge]] var i personalunion fra [[1814]]-[[1905]], hvor Norge valgte at opløse unionen og blev et selvstændigt [[monarki]].
# Sverige var fra [[1592]] til [[1599]] i personalunion med [[Den polsk-litauiske realunion|Polen-Litauen]].
# Kongeriget [[Polen]] og [[Storfyrstendømmet Litauen]] var i personalunion fra [[1386]] til [[1401]], og fra [[1447]] til [[1569]] (efterfulgt af [[den polsk-litauiske realunion]])
# [[Storbritannien]] og [[Irland (ø)|Irland]] var i personalunion fra [[1707]] til [[1801]], hvor de to kroner forenedes i [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Det Forenede Kongerige]]
# [[Storbritannien]] (fra [[1801]] [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Det Forenede Kongerige]]) og [[Hannover]] [[1714]]-[[1837]]
# Kejserriget [[Østrig]] og kongeriget [[Ungarn]] var i [[Østrig-Ungarn|personalunion]] [[1867]] – [[1918]].

En modsætning til en personalunion er for eksempel en [[føderation]].

== Eksterne henvisninger ==

[http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0041.html Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave; Bind XIX; opslag: Personalunion (s. 32f)]

== Noter ==
{{Reflist}}

{{Statskundskab}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Statsformer]]
[[Kategori:Suverænitet]]