Revision 17380 of "Græsk Mytologi" on dawikibooks

=Græsk Mytologi=
{{slet}}
{{Wikipedia|Græsk Mytologi}}

=Stamtræ ''De første guder''=

=De første guder=
==Chaos==
skaberen

==Gaia==
Hun er gudinde for moder jord og døden.

==Uranos==
Han var gud for himlen.

==Tartaros==
Var et fængsel i underverdenen hvor de personer der fornærmede guderne eller deres gæstfrihed kunne sendes til og blive straffet.

==Eros==
Søn af Afrodite, gengivet som en bevinget dreng, der jager sine ofre med bue og pil. Han er elskovsdriftens skæbnesvangre og lunefulde gud. Hans latinske navn er Amor eller Cupido.

==Erebos==
Underverdenens mørke.

==Nyx==
Nattens gud.

=De olympiske guder=
==Zeus==
I græsk mytologi den øverste gud; søn af Kronos og Rheia, født på Ida-bjerget på Kreta. Boede på Olympos og var gud for vejrliget, retsvæsnet, det ordnede samfund, kongemagten og alle nødstedte. Hans kendetegn var tordenkilen og ægiden, et skjold af gedeskind. Hans lovformelige hustru var Hera; men hans interesse for såvel andre gudinder som jordiske kvinder affødte et stort antal heroer.

==Hera==
Hun er hustru til Zeus og Olympens "guldstolstronende" borgfrue. Hun er vogter af det menneskelige ægteskab. Hun er gudinde for husmoderens ret. Hun er ofte blevet krænket af sin mand, Zeus, og prøver at modarbejde ham. Et af eksemplerne herpå, er Illiaden, hvori  hun ikke tager sin mands parti. I Olympia findes tegn på, at hendes dyrkelse går længere tilbage, end dyrkelsen af Zeus.

Hun beskrives som en statelig kvinde, og hendes skønhed fremhæves med hvide arme, deraf tilnavnet, "den liljearmede". Et af hendes andre tilnavne er "den kvieøjede", hvilket kan stamme fra, at hun har været dyrket i skikkelsen af en ko i kretisk tid. Ligeledes optræder Zeus i tyreskikkelse i fortællingen om hans bortførelse af kongedatteren Europa til Kreta.

==Hades==
græsk gud for Underverdenen, Dødsriget; også selve Dødsriget. Broder til Zeus og Poseidon, gift med Persefone, arbejdsgiver for Charon og Kerberos; barsk, men retfærdig; undertiden opfattet som den underjordiske giver af afgrøderne og gud for rigdom under navnet Pluton. Den ældre forestilling om Dødsriget er et glædesløst sted, hvor gode såvel som onde henslæber en skyggetilværelse; senere opstod troen på en domstol, bestående af Minos, Rhadamanthys og Aiakos, der sender særlig udvalgte til det lykkelige Elysion, mens syndere som 
Sisyfos, Tantalos og Ixion straffedes i Tartaros

==Poseidon==
oldgræsk gud for havet og det liv, der rører sig på og i havet; har desuden noget at gøre med jordskælv. Hans hellige træ er fyrren, og offerdyrene er vædder, tyr og vildsvin. Søn af Kronos og broder til Zeus og Hades. Har med Amfitrite sønnen Triton og datteren Benthesikyme. Hans attribut er treforken. Dyrkedes især i kystområderne og på øerne; langs Peloponnesos' kyster fandtes talrige Poseidon-templer; i selve Athen havde han i Erechtheion på Akropolis fælleskult med Athene. Doriske udvandrere førte Poseidon-kulten til Syd-Italien; dens midtpunkt blev byen Poseidonia (Pæstum), hvor hans tempel i dag er det bedst bevarede af alle græske templer. Identificeres med Neptun i den romerske mytologi.

==Pallas Athena (Athene)==
Datter af Zeus og Metis, og gudinden for krig og håndværk. Hendes fødsel var lidt barsk i det Zeus var blevet spået at den søn han en dag ville få med Metis ville styrte ham. Derfor for at forhindre at hun ville senere føde en søn slugte han den allerede gravide Metis og blev på den måde selv gravid. Fosteret satte sig i Zeus' pande og han måtte derfor have smedeguden Hefaistos som fødselshjælper. Denne tog en økse og kløvede Zeus' pande og ud sprang Athene fuldvoksen og bevæbnet. 
Som symbol fik Athene den vise ugle som også blev afbilledet på athenske mønter. Hun hjalp mange helte der i blandt Odysseus med at komme tilbage til sit hjem, øen Ithaka efter hans lange og noget eventyrlige sørejse da den trojanske krig endte.

==Apollon==
Apollon eller Apollo er den græske gud for lys, forår, renhed, lovmæssighed, spådomskunst, musik, sang, digtekunst.

==Artemis== er jagtens gudinde. Hendes kendetegn er dyr fra skoven.

==Hefaistos== 
 
Han er smedegud og søn af Hera. 
Hera anerkendte ham ikke og smed ham defor ud over Olympen, da han var krøbling. Thetis(mor til achilleus) fandt ham, og blev en slags mor for ham. Han var hos Thetis indtil han blev 12 år. Derefter besluttede han sig at tage op til olympen. Hera blev sur, men Zeus lod ham blive, da Hefaistos lavede de berømte tordenkiler til ham. Han er gift med Afrodite, og gør alt for at få en anerkendelse fra sin mor.


HERMES var sendebud imellem Olympens guder og menneskene. For at kunne nå hurtigere frem havde han vinger på sin hjelm og på sine fødder. 

Hermes havde som den eneste, foruden Zeus selv, adgang til alle tre verdener: Olympen (gudernes verden), Jorden (menneskenes verden) og endelig Underverdenen, og fordi han havde adgang til alle tre verdner, var det ham der ledsagede de døde ned i Dødsrige.

==Demeter==
==Dionysos==


=Olympiske helte=
==Herakles (Herkules)==
==Theseus==

=Daímoner=

==Erinyerne==
De var oldgræske gudinder, som straffede og hævnede sig, på udøvere af grove forbrydelser. De vågede over, at den moralske ligevægt og den fysiske ligevægt i verden blev overholdt. De bliver beskrevet som flyvende genne mørke uvejrsskyer og kaste sin ned på forbryderne, som de nogen gange river med ned i underverdenen. Grunden til at de er beskrevet som daimoner, er at de ikke hørte hjemme på Olympen, men i underverdenen, på trods af, at de tit udførte Zeus’ vilje. 
De forbrydere, som de forfulgte, havde overtrådt nogle menneskelige hellige forpligtelser. Folk som havde syndet med sine forældre, i særlig grad, hvis det var med moderen, desuden straffede de også forbrydelser mod svage, umyndige/unge, fremmede og ulykkelige mennesker OG dyr. Overmod blev også straffet.


==Graierne==
Oversat betyder ordet ”de gamle kællinger” og var en gruppe af 3 havuhyrer. Deres navne var Pemphredo, Enyo og Deino og var alle født som gamle. De er døtre af Ketos og Phorkys og søstre til Skylla og Gorgonerne. 
Tilsammen havde de kun et øje og en tand. Begge dele blev engang røvet fra dem af Persues indtil de viste ham vejen til nymferne.

==Harpier==
Væsener som lignede en fugl med en kvindes hoved. Fik dog barm senere hen. Fra gammel tro mente man at Harpierne forfulgte de mennesker, som pådrog sig gudernes vrede. Harpyierne var frygtede som ødelæggere og røvere. De blev kendt for at kunne finde på at stjæle børn uden varsel og rasere slagmarker. Endvidere sagdes det, at de kun jagede i uvejr og er nok en af grundene til, at de var vind-dæmoner.

==Kentaurerne==
De var en vild dyrisk stamme, som bliver beskrevet som værende halvt menneske og halvt hest. De hører til i de vilde nordgræske egne. Der var forskellige opfattelser af, om de virkelig var halvt hest, halvt mand. De er børn af Ixion, som var sammen med en sky, der derefter fødte kentaurerne. De strejfede mest rundt i skove og på sletter. 
Peirithoas, Lapiternes konge, skulle giftes og inviterede Kentaurerne. De blev dog fulde og blev grebet af deres dyreinstinkter, hvorefter de forgreb sig på de kvindelige gæster, inklusiv bruden, som de ville bortføre. Pga. det startede en kamp mellem Lapiterne og Kentaurerne, hvor Apollon greb ind, og hjalp Lapiterne til sejr. 
Der er dog beskrevet én civiliseret kentaur, Cheiron. Han var oplært i musik, lægekunst, jagt og krigskunst, og var meget klog, i modsætning til andre kentaurer. Apollon var hans ven, og han var læremester for mange græske helte, bl.a. Achilleus. Han døde i kentaur kampen, hvor Herakles, ved et uheld, ramte Cheiron med en pil. Efter det, satte Zeus ham på det stjernebillede, som vi kender som Skytten.

==Keres==
Dødsdaimoner, som de også kaldes, er onde ånder af hunkøn, som skaber ulykker og holder til i Hades. Ordet har to betydninger. Enten ”de dødes sjæle” eller ”skæbne”. De havde skarpe kløer og tænder som de flittigt brugte. Af mulige ulykker de kunne finde på at udsætte en dødelig for var der fx blindhed og alderdom. Hesiod kalder dem nattens døtre og de siges at være søskende til døden og søvnen. Keres kommer også fra dødsgudinden Ker, som jo førte døden med sig og bestemte over de døde

==Kykloperne==
De var kæmpe menneskeædende fabeldyr med kun et øje, som var placeret midt i panden. Kykloper var altid klædt i skind. Poseidon var far til kyklopen, POLYFEMOS, som vi møder i Odyseen. Polyfemos har to brødre. Desuden er kykloperne, som er sønner af Gaia og Uranos, værd at nævne. Det er Brontes, som betyder tordeneren, Steropes, der betyder lyneren og Argos, der betyder den gnistrende. De hjalp Hefaistos med at bygge Zeus’ tordenkile. 

==Muserne==
De var døtre af Zeus og titanen Mnemosyne, og der var ni af dem. De havde hver deres viden. 
En myte siger, at de engang plukkede alle fjerene af Sirenerne, fordi at de var misundelige på deres flotte sangstemme. Thamyris var kendt for sin skønhed og hans sang til sit lyrespil, han udfordrede engang muserne, og hvis han vandt, skulle en af dem have sex med ham, men hvis han tabte, hvilket han gjorde, skulle de fratage ham noget. De tog hans øjne og hans talent for sang til lyrespillet.
De ni:
Klio	        Heltedigtning, epos
Urania	        Astronomi
Klliope	        Eligien
Melpóme	        Tragedien
Euterpe	        Fløjtespillet
Erato	        Elskovsdigtet
Tersikore	Dansen
Thalia	        Komedien
Polyhymnia	Kor-lyrik
Muse betyder den der husker.

==Nymfer==
Ordet nymfe betyder en pige i den giftefærdige alder eller en nygift kone. De havde deres tilholdssteder i floder, bække, træer, bjerge og dale. Var på denne måde de fik deres tilnavne, som fx:
Oreinaderne holdt til i bjergene.
Dryaderne holdt til i træerne.
Najaderne holdt til i kilderne osv.
Grækerne troede så meget på denne sammenhæng mellem Nymferne og deres opholdssteder, at de mente at hvis man fældede et træ der var bosat af en Nymfe, dræbte man Nymfen. Selv hvis Nymfen overlevede udsatte man sig selv for hendes hævn ved at fælde det.

==Satyr==
Dette er den mandlige udgave af en Nymfe. De var bukke agtige skabninger med skikkelse af et menneske. Ligesom bukken var de udstyret med horn og i stedet for fødder havde de en buks hove.
Endvidere havde de hale og øre som en hest. Satyrer var altid på udkig efter Nymfer og når de får fat i en, behandlede de hende meget håndfast. Til tider undslap Nymferne hvorefter de gjorde grin af satyrerne. De var udstyret med en harpe, som får alle der hører den, til at danse til de besvimer, hvorefter Satyrerne udplyndrede dem.
Pan var en satyr.

==Sfinxer==
Dette fabeldyr bestod af tre andre væsner. En løve krop med et kvindehoved og ørnevinger på ryggen. Senere er den også set med en barm. Vi har mødt den i Ødipus, hvor den vogter Theben og stiller gåder. Ødipus svarer korrekt, og Sfinxen kaster sig ud over en klippe og dør.
Oprindeligt stammer den fra Egypten, hvor den vogtede kongegrave, dog uden vingerne.

==Silén==
Silén var en ældre form for Satyr, er blevet nævnt som Satyrernes fader. Han har en hests hale og hove. For det meste er han meget interesseret i at drikke vin og at jage Nymfer, ligesom satyrerne.

==Sirener==
Disse var fugle med kvindehoveder. De var døtre af Acheloos og var beslægtet med Kererne. Deres tilholdssted er på farlige skær på havet hvor de synger en så fortryllende sang for at lokke sømænd ind. Her ville deres skibe blive knust og sirenerne ville æde deres ofre.
Omkring skærene ligger der mange forliste skibe og ofrenes knogler ligger i en dynge, hvor de syngende fugle sidder ovenpå. Sirenen stammer fra Egypten og kom så til Grækenland omkring 700 f.kr. I vores tid ser vi havfruer som værende efterkommere efter Sirenerne.

==Titanerne==
De var børn af Gaia, jorden, og hendes søn Uranos, himlen. Titanen Kronos kastrerede sin far og vandt derved magten. Da Kronos fik børn med Thea, gentog historien sig, og Titanerne, ledet af Kronos, kom i krig mod hans børn, som ligesom ham, gjorde oprør mod sine forældre. Der er flere andre Titaner, ofte er de børn af De oprindelige tolv. 

==Giganterne==
De blev født af det blod, der dryppede fra Uranos’ afskårede lem, ned på Gaias skød De blev født, da Gaias tidligere kuld, Titanerne, var faldet mod Kroniderne. De kunne også springe frem fra Uranos’ blod, da han blev kastreret. De havde en enorm skikkelse med menneskelignende overkrop, men havde en slangehale i stedet for ben. De angreb Olympen, og Zeus blev træt af det, da guder ikke kan dræbe Giganter, og derfor fik han sig en søn med en jordisk kvinde, Herakles, som derefter dræbte alle Giganterne.

[[Kategori:Bøger]]