Difference between revisions 6149486 and 6150049 on dawiki

{{Infoboks musiker
|Navn                = The Kinks
|Billede             = Helmfrid-sofa4 Touched.JPG
|Billede note        = The Kinks, september 1965<br />Fra venstre: Pete Quaife, Dave Davies, Ray Davies og Mick Avory
|Billede_størrelse   = 250px
|Landskab            = ja
|Farve               = gruppe_eller_band
|Oprindelse          = London, England
(contracted; show full)– en statisk forestilling om arbejderklassens [[stoicisme]]."<ref name=rogan17 /> En af gruppens første reklamevideoer blev lavet til denne sang. Videoen blev filmet på Little Green Street, et smalt stræde i det nordlige London fra det 19. århundrede, en sidegade til Highgate Road i Kentish Town.<ref>{{cite web | url = http://www.youtube.com/watch?v=Q9ZW2YsxrIU&feature=related | publisher = Detune TV | accessdate = 2012-06-17 | title = Dave Davies * Dead End Street * }}</ref>

==
= Den gyldne periode (1967-1972) ===
The Kinks' næste single, "[[Waterloo Sunset]]", blev udsendt i maj 1967. I teksten beskrives to elskende, der går over en bro, mens en melankolsk tilskuer reflekterer over parret, [[Themsen]] og Waterloo Station.<ref>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/song/waterloo-sunset-mt0012975432 | title = Waterloo Sunset - The Kinks | publisher = www.allmusic.com | author = Tom Maginnis | accessdate = 2012-06-17 }}</ref><ref name=baltin>{{cite web | url = http://www.spinner.co(contracted; show full)p. 123, 124, 127</ref> Ray Davies bad ham indtrængende om at komme tilbage til gruppen til indspilningerne af den kommende album, men Quaife afslog det.<ref name=hinman126>Hinman (2004), p. 126</ref> I stedet for ringede Davies straks John Dalton op, som tidligere havde været vikar for Quaife, og denne indvilligede i at stille op. Dalton var herefter officielt medlem af gruppen frem til 1977, hvor albummet ''[[Sleepwalker]]'' blev udsendt.<ref name=hinman126 />


I april 1969 tog Ray Davies til Los Angeles, Californien, for at medvirke til at få ophævet forbuddet mod at spille i USA opstillet af American Federation of Musicians. Det lykkedes og åbnede for, at gruppen igen kunne komme til at spille i Amerika.<ref>Hinman (2004), p. 128-129</ref> Gruppens managere arrangerede i hast en turné i Nordamerika, hvilket skulle hjælpe til at genetablere gruppens position på den amerikanske popscene.<ref name=hinman137>Hinman (2004), p. 137</ref> Inden de drog over Atlanten, indspillede The Kinks endnu et album, ''[[Arthur (Or the Decline and Fall of the British Empire)]]''.<ref name=arthur>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/arthur-or-the-decline-and-fall-of-the-british-empire-mw0000713876 | author = Stephen Erlewine | title = Arthur (Or the Decline and Fall of the British Empire) - The Kinks | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-18 }}</ref> I lighed med de to forrige album havde ''Arthur'' rod i en karakteristisk britisk digtning og musikalske elementer.<ref name=arthur /> Albummet blev en begrænset kommerciel succes, men blev godt modtaget af de amerikanske anmeldere.<ref name=award /><ref name=arthur /> Det var tænkt som musikken til et tænkt, men aldrig realiseret tv-drama, og meget på albummet drejede sig om oplevelser fra brødrene Davies' barndom. Det handlede blandt andet om deres søster Rose, der var udvandret til Australien i begyndelsen af 1960'erne med sin mand Arthur Anning, der lagde navn til albummet, samt om opvæksten i London under [[anden verdenskrig]].<ref name=arthur /><ref>Kitts (2007), p. 131</ref> The Kinks tog af sted på deres USA-turné i oktober 1969.<ref name=hinman137 /> Turneen var overordnet set en fiasko, hvor gruppen kæmpede for at finde samarbejdsvillige koncertarrangører og interesseret publikum; mange af koncerterne blev rent faktisk aflyst. Gruppen havde dog held til at spille ved forskellige større undergrundsarrangementer på blandt andet [[Fillmore East]] i [[San Francisco]] og [[Whisky a Go Go]] i [[Hollywood]].<ref>Hinman (2004), p. 133-137</ref>

I begyndelsen af 1970 valgte gruppen at tage tangentspilleren [[John Gosling]] med som fast mand.<ref name=hinman141>Hinman (2004), p. 141</ref> Tidligere havde primært enten Nicky Hopkins eller Ray Davies spillet på keyboards på The Kinks' indspilninger. I maj 1970 debuterede Gosling med gruppen på "[[Lola (sang)|Lola]]", der er beretningen om et forvirrende møde med en [[transvestit]], og som nåede i top-10 i både Storbritannien og USA og var med til at bringe The Kinks tilbage i publikums bevidsthed.<ref name=hinman141 /><ref>Rogan (1998), p. 22-23</ref> Teksten indeholdt ordet "[[The Coca Cola Company|Coca-Cola]]", hvilket betød, at BBC ikke ville spille nummeret for ikke at bryde deres politik med at undgå [[product placement]]. En del af sangen blev i al hast genindspillet af Ray Davies, så den stødende linje blev erstattet af det mere neutrale "cherry cola", selv om gruppen til koncerter fortsat brugte "Coca-Cola".<ref name=hinman141 /> Der eksisterer indspilninger med begge variationer. Det efterfølgende album, ''[[Lola Versus Powerman and the Moneygoround, Part One]]'', blev udsendt i november 1970. Det blev både salgs- og anmeldermæssigt en succes og det bedstsælgende af gruppens album siden midten af 1960'erne.<ref>Rogan (1998), p. 75-80</ref><ref>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/lola-vs-the-powerman-the-money-go-round-pt-1-mw0000652651 | title = Lola vs. the Powerman & the Money-Go-Round, Pt. 1 - The Kinks | author = Stephen Erlewine | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-18 }}</ref> Efter denne succes tog gruppen i 1971 fat på at lave ''[[Percy (album)|Percy]]'', der var soundtrack til [[Percy (film)|filmen af samme navn]] om en penistransplantering.<ref name=percy>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/percy-mw0000190543 | title = Percy - The Kinks | author = Stephen Erlewine | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-18 }}</ref> Albummet, der for en stor dels vedkommende bestod af instrumentalnumre, fik ikke særligt gode anmeldelser.<ref name=percy /> Gruppens amerikanske pladeselskab, Reprise, afviste at udsende albummet i USA, hvilket affødte en større diskussion, der endte med, at gruppen ophævede sit samarbejde med selskabet.<ref name=percy /> Det passede med, at gruppens kontrakt med Reprise (samt i øvrigt med Pye i Storbritannien) udløb efter udsendelsen af ''Percy''.<ref name=erlewine /><ref name=percy />

Inden årets udgang havde The Kinks underskrevet en ny pladekontrakt gældende for fem album med RCA Records, der gav gruppen en forskud i million-dollar-størrelsen, hvilket gjorde det muligt for dem at etablere deres eget pladestudie, Konk.<ref name=erlewine /><ref name=muswell>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/muswell-hillbillies-mw0000202891 | title = Muswell Hillbillies - The Kinks | publisher = allmusic.com | author = Stephen Erlewine | accessdate = 2012-06-18 }}</ref> Deres første album for RCA, ''[[Muswell Hillbillies]]'', var fyldt med inspiration fra britisk music hall og traditionel amerikansk musik, herunder country og bluegrass. Den prises ofte som den sidste af gruppens store plader, skønt den ikke var så populær som sine forgængere.<ref name=muswell /> Den var opkaldt efter brødrene Davies' fødested i Muswell Hill og indeholder sange, der beskriver arbejderklassens liv og, igen, brødrene Davies' barndom.<ref name=muswell /> ''Muswell Hillbillies'' måtte, trods generelt gode anmeldelser og store forventninger, nøjes med en plads som nummer 48 som det bedste på ''Record World''-listen og nummer 100 på ''Billboard''-listen.<ref name=award /><ref name=muswell /> Den blev fulgt op af dobbelt-lp'en ''[[Everybody's in Show-Biz]]'' i 1972, et album, der både indeholder studieoptagelser og koncertoptagelser, der blev optaget under et to-dages engagement i Carnegie Hall.<ref name=biz>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/everybodys-in-show-biz-mw0000203436 | title = Everybody's in Show-Biz | publisher = allmusic.com | author = Stephen Erlewine | accessdate = 2012-06-18 }}</ref> Albummet indeholdt blandt andet balladen "[[Celluloid Heroes]]" og den caraibisk-inspirerede "Supersonic Rocket Ship", der skulle blive The Kinks' sidste single på den britiske top-20 i mere end et årti.<ref name=biz /> "Celluloid Heroes" er bittersøde tanker om afdøde Hollywood-stjerner, som får sangeren til at erklære, at han ville ønske, at hans liv var lige som en film, "fordi lærredets helte aldrig føler smerte ... og lærredets helte dør aldrig rigtig."<ref name=biz /><ref>Ray Davies: "Celluloid Heroes" (tekst), Davray Music Ltd. (1972)</ref> Albummet blev en moderat succes i USA, hvor det nåede en plads om nummer 47 på ''Record World'' og nummer 70 på ''Billboard''.<ref name=award /><ref name=biz /> Albummet markerer overgangen fra gruppens tidlige 1970'er-rockmateriale til den teaterorienterede udgave, der kom til at blive dominerende i de næste fire år.<ref name=biz />⏎
 ⏎

==Diskografi==
* ''[[Kinks]]'' ([[1964]])
* ''[[Kinda Kinks]]'' ([[1965]])
* ''[[The Kink Kontroversy]]'' ([[1966]])
* ''[[Face to Face]]'' ([[1966]])
* ''[[Something Else]]'' ([[1967]])
* ''[[Village Green Preservation Society]]'' ([[1968]])
(contracted; show full)[[sh:The Kinks]]
[[simple:The Kinks]]
[[sk:The Kinks]]
[[sv:The Kinks]]
[[th:เดอะ คิงค์ส]]
[[uk:The Kinks]]
[[vi:The Kinks]]
[[zh:奇想樂團]]