Difference between revisions 6153505 and 6153932 on dawiki

{{Infoboks musiker
|Navn                = The Kinks
|Billede             = Helmfrid-sofa4 Touched.JPG
|Billede note        = The Kinks, september 1965<br />Fra venstre: Pete Quaife, Dave Davies, Ray Davies og Mick Avory
|Billede_størrelse   = 250px
|Landskab            = ja
|Farve               = gruppe_eller_band
|Oprindelse          = London, England
(contracted; show full)

"Sunny Afternoon" var en prøve på gruppens følgende album, ''[[Face to Face]]'', der viste Davies' efterhånden klarere evne til at skabe pæne, men samtidig bidende fortællende sange om hverdagens mennesker og deres liv.<ref name=erlewine /> Hopkins var igen med til indspilningerne, hvor han bidrog med forskellige 
tangentinstrumenterkeyboards som klaver og [[cembalo]]. Han var ligeledes med til at indspille gruppens to næste album og medvirkede på et antal gruppens live-indspilninger for BBC, inden han kom med i [[The Jeff Beck Group]] i 1968.<ref name=hinman77 /> ''Face to Face'' udkom i Storbritannien i oktober 1966, hvor den blev vel modtaget og opnåede en ottendeplads på hitlisten som bedste placering. Albummet udkom i USA i december samme år, hvor det blev udråbt som et muligt topalbum af ''Billboard(contracted; show full)res USA-turné i oktober 1969.<ref name=hinman137 /> Turneen var overordnet set en fiasko, hvor gruppen kæmpede for at finde samarbejdsvillige koncertarrangører og interesseret publikum; mange af koncerterne blev rent faktisk aflyst. Gruppen havde dog held til at spille ved forskellige større undergrundsarrangementer på blandt andet [[Fillmore East]] i [[San Francisco]] og [[Whisky a Go Go]] i [[Hollywood]].<ref>Hinman (2004), p. 133-137</ref>

I begyndelsen af 1970 valgte gruppen at tage 
tangentkeyboardspilleren [[John Gosling]] med som fast mand.<ref name=hinman141>Hinman (2004), p. 141</ref> Tidligere havde primært enten Nicky Hopkins eller Ray Davies spillet på keyboards på The Kinks' indspilninger. I maj 1970 debuterede Gosling med gruppen på "[[Lola (sang)|Lola]]", der er beretningen om et forvirrende møde med en [[transvestit]], og som nåede i top-10 i både Storbritannien og USA og var med til at bringe The Kinks tilbage i publikums bevidsthed.<ref name=hinman141 />&(contracted; show full)en Erlewine | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-19 }}</ref> Albummet blev en begrænset succes og nåde pladsen som nummer 45 på ''Billboard''-listen.<ref name=award /><ref name=school /> Gruppen havde dermed opfyldt deres kontrakt med RCA og skrev nu kontrakt med [[Arista Records]] i 1976. På opfordring fra Aristas ledelse valgte gruppen nu at skære ned til en mere almindelig femmandsgruppe og blev derved genfødt som rockgruppe.<ref name=erlewine /> 
Det var på nogenlunde samme tidspunkt, at [[heavy metal]]-gruppen [[Van Halen]] fik et mindre hit med en kopiversion af "You Really Got Me", som kom i top-40, mens det tilhørende album, ''[[Van Halen (album)|Van Halen]]'', hvor nummeret også var på, nåede en 19. plads på ''Billboard''-listen, hvilket var med til at give The Kinks kommerciel vind i sejlene igen.<ref name=hinman218>Hinman (2004), p. 218-219</ref>⏎
⏎
=== Ny kommerciel succes (1977-1985) ===
John Dalton forlod gruppen, inden de afsluttede indspilningerne af deres første album for Arista. Andy Pyle blev hentet ind for at medvirke til at gøre indspilningerne færdige samt medvirke på den efterfølgende turné.<ref name=erlewine /> ''[[Sleepwalker]]'', som udkom i 1977, kom til at blive et vendepunkt, hvor gruppen igen fik kommerciel succes, idet albummet nåede op til en 21. plads på ''Billboard''-listen.<ref name=award /><ref name=sleep>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/sleepwalker-mw0000200593 | title = Sleepwalker - The Kinks | publisher = allmusic.com | author = Stephen Erlewine | accessdate = 2012-06-19 }}</ref> Kort efter udsendelsen af denne plade samt indspilningen af opfølgeren ''[[Misfits (The Kinks-album)|Misfits]]'' valgte Andy Pyle og keyboardspilleren John Gosling at forlade gruppen for at arbejde sammen om et selvstændigt projekt.<ref>Hinman (2004), p. 218</ref> Dalton vendte tilbage for at spille på turneen, og det tidligere [[Pretty Things]]-medlem, keyboardspilleren Gordon John Edwards, kom med i gruppen.<ref name=hinman218 /> I maj 1978 udkom ''Misfits'', The Kinks' andet Arista-album, der indeholdt "A Rock 'n' Roll Fantasy", som kom i top-40 i USA<ref name=hinman218 /> og var med til at sikre gruppen endnu en pladesucces. Dalton forlod gruppen endegyldigt efter afslutningen af deres britiske turné, og Gordon John Edwards gik snart samme vej. Den tidligere bassist i [[Argent]], [[John Rodford]], kom med i gruppen inden indspilningen af ''[[Low Budget]]'', hvor Ray Davies spillede keyboards. Til den efterfølgende turné hentede man Ian Gibbons, og han blev snart fast medlem af gruppen. Trods disse forskellige personudskiftninger fortsatte gruppens popularitet at stige, både på plade- og koncertfronten. 

Fra slutningen af 1970'erne valgte flere og flere yngre grupper at kopiere nogle af The Kinks' ældre numre. [[Heavy metal]]-gruppen [[Van Halen]] fik et mindre hit med en kopiversion af "You Really Got Me", som kom i top-40, mens det tilhørende album, ''[[Van Halen (album)|Van Halen]]'', hvor nummeret også var på, nåede en 19. plads på ''Billboard''-listen. Andre eksempler var [[The Jam]] med "[[David Watts]]", [[The Pretenders]] med "Stop Your Sobbing" og "I Go to Sleep" og [[The Knack]] med "The Hard Way". Alle disse kopinumre var med til at give interesse for The Kinks selv og deres nye udgivelser.<ref name=hinman218>Hinman (2004), p. 218-219</ref><ref name=erlewine /><ref name=fame /> ''Low Budget'' fra 1979 viste The Kinks tilbage til den hårde rock fra begyndelsen af deres karriere og blev deres blot andet album, der solgte til [[Certificering af musiksalg|guldplade]] og blev deres bedst sælgende originale album i USA, hvor den nåede 11. pladsen.<ref name=erlewine /><ref name=fame /><ref name=award /> I 1980 udkom gruppens tredje livealbum, ''[[One for the Road]]'', sammen med en video af samme navn, og den var med til yderligere at give succes på koncertfronten, en succes, der holdt ved til 1983.<ref name=erlewine /><ref name=fame /> Dave Davies drog ligeledes fordel af gruppens genfundne kommercielle succes ved at udleve sine årelange ambitioner om at lave et soloalbum. Det første med titlen ''Dave Davies'' udkom i 1980 og blev kendt ved sit pladenummer ''AFL 1-3603'' på grund af pladeomslaget, der viste Dave Davies i læderjakke med en enorm stregkode som ansigt, hvor navnet stod lige ovenover, mens pladenummeret stod nedenunder, på hans hals. Han lavede endnu et soloalbum det følgende år med titlen ''Glamour''; det var ikke så stor en succes.<ref>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/artist/dave-davies-mn0000958973 | title = Dave Davies - biography | author = Richie Unterberger | accessdate = 2012-06-19 | publisher = allmusic.com }}</ref><ref>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/afl1-3603-mw0000141399 | title = AFL 1-3603 - Dave Davies | publisher = allmusic.com | author = James Chrispell | accessdate = 2012-06-19 }}</ref>

The Kinks' næste album, ''[[Give the People What They Want]]'', udkom mod årets slutning i 1981 og blev næsten lige så stort et hit som ''Misfits'', idet det nåede 15. pladsen i USA.<ref name=people>{{cite web | url = http://www.allmusic.com/album/give-the-people-what-they-want-mw0000196357 | title = Give the People What They Want - The Kinks | author = Stephen Erlewine | publisher = allmusic.com | accessdate = 2012-06-19 }}</ref> Også dette album solgte til guldplade og indeholdt det britiske singlehit "Better Things" samt mainstream-rockhittet "Destroyer".<ref name=award /><ref name=people /> Som et led i at reklamere for albummet tilbragte The Kinks slutningen af 1981 og det meste af 1982 med at turnere i en uendelighed,<ref name=fame /> idet de spillede talløse udsolgte koncerter i Australien, Japan, England og Amerika.<ref>Henman (2004), p. 250-270</ref> Turneen kulminerede med en optræden på US Festival i San Bernadino, Californien, foran 205.000 tilskuere.<ref>Hinman (2004), p. 260</ref> I foråret 1983 udkom singlen "[[Come Dancing]]", som blev deres største amerikanske hit siden "Tired of Waiting for You" og nåede 6. pladsen.<ref name=award /> Det blev også gruppens første britiske top-20-hit siden 1972 og nåede her 12. pladsen.<ref name=rogan138>Rogan (1998), p. 138</ref> Det tilhørende album, ''[[State of Confusion]]'', blev ligeledes et stort hit og nåede op som nummer 12 i USA, men formåede i lighed med gruppens øvrige album siden 1967 ikke at komme på den britiske albumhitliste.<ref>Hinman (2004), p. 266</ref> Et andet singleudspil fra albummet, "Don't Forget to Dance", nåede top-30 i USA og en beskeden placering på den britisk hitliste.<ref name=award />⏎


==Diskografi==
* ''[[Kinks]]'' ([[1964]])
* ''[[Kinda Kinks]]'' ([[1965]])
* ''[[The Kink Kontroversy]]'' ([[1966]])
* ''[[Face to Face]]'' ([[1966]])
* ''[[Something Else]]'' ([[1967]])
(contracted; show full)[[sh:The Kinks]]
[[simple:The Kinks]]
[[sk:The Kinks]]
[[sv:The Kinks]]
[[th:เดอะ คิงค์ส]]
[[uk:The Kinks]]
[[vi:The Kinks]]
[[zh:奇想樂團]]