Difference between revisions 6172570 and 6175046 on dawiki

{{Infoboks land2
| lokalt_navn				= ''Ripublikee Naoero'' 
| konventionelt_lang_navn 		= Republikken Nauru
| almindeligt_navn			= Nauru
| billede_flag 				= Flag of Nauru.svg
| billede_våbenskjold			= 
| billede_kort 				= Nauru on the globe (Polynesia centered).svg
| nationalt_motto			= "God's Will shall be First"<br />''([[Engelsk (sprog)|Engelsk]]: Guds vilje skal først ske)''
(contracted; show full)

I [[1888]] blev øen annekteret af det [[Tyske Kejserrige]] og blev en del af deres protektorat [[Marshalløerne]].<ref name=firth /> Med tyskernes ankomst sluttede stammekrigen, og der blev indsat konger til at råde over forskellige dele af øen. Den mest kendte af disse konger var [[Aweida]]. Samme år som tyskerne overtog overherredømmet, ankom kristne missionærer fra [[Gilbetøerne]].<ref name=hill /><ref name=ellis /> 
⏎
⏎
Efter [[1900]] blev de enorme [[fosfat]]resurser opdaget, og Tyskland tog del i udvindingen af den. Efter [[1. verdenskrig]] gik Nauru imidlertid over til at blive et vergemandat mellem [[Australien]], [[Storbritannien]] og [[New Zealand]]. Fosfatet blev fra da udvundet af Australien og solgt af dem, hvor nauruerne igen fik samme løn.

I [[1968]] opnåede Nauru, under ledelse af høvding [[Hammer DeRoburt]], selvstændighed, og blev en international anerkendt republik. Fra [[1970]] udvandt Nauru sin egen fosfat selv, og blev (regnet pr. person) det næstrigeste land i verden. Indtægten blev delt, og noget gik ret til nauruerne, og noget blev investeret i forretninger, som for eksempel landets egne flyselskaber og skibsselskaber, samt en [[London]]-musical som ikke opnåede større succes.

Siden [[1990'erne|90'erne]] minskede fosfatudvindingen, og der begyndte at blive fattigdom. Dårlige finansielle satsinger og dårlige investeringer gjorde, at Nauru blev reduceret til et udviklingsland. I [[2003]] og [[2004]] var der en politisk krise, da [[Bernard Dowiyogo]] og [[René Harris]] takket være flere mistillitsforslag blev præsidenter hver anden gang, med bare få måneders mellemrum, nogle gange ikke mere end nogle dages mellemrum. [[1. oktober]] 2004 opløste præsident [[Ludwig Scotty]] parlamentet og fastsatte nye valg til [[23. oktober]]. Scotty og hans følge vandt dette valg, og fik en historisk stor majoritet i parlamentet, med 16 af de 18 sæder.

I [[januar]] [[2005]] blev det kendt at Nauru blev vurderet som mulig [[losseplads]] for australsk radioaktivt affald.

== Politik ==
{{Uddybende|Naurus politik}}
[[Fil:Nauru-parliament.jpg|thumb|Parlamentsbygningen i Nauru]]
Nauru er en parlamentarisk-demokratisk [[republik]]Tyskerne havde herredømmet over Nauru i næsten tre årtier. Robert Rasch, en tysk handelsmand, der giftede sig med en lokal kvinde, var den første leder på øen og blev udpeget i 1890.<ref name=hill />

I [[1900]] blev de enorme [[fosfat]]resurser opdaget af mineralsøgeren [[Albert Fuller Ellis]].<ref name=firth /> Pacific Phosphate Company begyndte at udvinde fosfatet i 1906 efter en aftale med tyskerne og eksporterede de første skibsladninger det følgende år.<ref name=manner /> I 1914 blev Nauru efter udbruddet af [[første verdenskrig]] indtaget af australske tropper, og i 1919 undertegnede [[Australien]], [[Storbritannien]] og [[New Zealand]] en aftale om udvindingen af fosfatet, idet de dannede [[British Phosphate Commission]] (BPC), der overtog rettighederne til udvindingen.<ref name=gowdy />

Øen blev ramt af en [[influenza]]epidemi i 1920 med en dødelighedsrate på 18 % blandt de indfødte nauruere.<ref name=shlomowitz /> I 1923 gav Folkeforbundet Australien et forvaltningsmandat over Nauru og indsatte Storbritannien og New Zealand som medforvaltere.<ref name=hudson /> Den 6. og den 7. december 1940 blev Nauru [[Tyske angreb på Nauru|angrebet]] af de to tyske bevæbnede [[krydser]]e ''Komet'' og ''Orion'', der sænkede fem forsyningsfartøjer i nærheden af øen. Efterfølgende bombarderede ''Komet'' fosfatudvindingsområderne, oliedepoter og ladningsbroen.<ref name=waters /><ref name=bogart />

Japanske tropper [[Japans besættelse af Nauru|besatte Nauru]] 25. august 1942.<ref name=bogart /> Japanerne byggede en landingsbane på øen, og denne blev bombarderet første gang 25. marts 1943, hvilket forhindrede fødevarer i at blive fløjet til Nauru. Japanerne deporterede 1200 nauruere til tvangsarbejde på [[Chuuk]]-atollen.<ref name=haden /> Nauru, som amerikanerne ikke havde interesseret sig for og som blevet ladt tilbage for at "visne på vinstokken" af de amerikanske styrker, blev omsider befriet 13. september 1945, da kommandør Hisayaki Soeda overgav øen til den australske hær og den australske flåde.<ref name=takizawa /> Overgivelsen blev modtaget af brigadegeneral J.R. Stevenson på vegne af generalløjtnant [[Vernon Sturdee]], øverstbefalende for First Australian Army, om bord på krigsskibet HMAS ''Diamantina''.<ref name=argus /> Der blev derpå truffet foranstaltninger for at hente de 737 overlevende nauruere fra det japanske fangenskab på Chuuk. De vendte tilbage til Nauru på BPC-skibet ''Trienza'' i januar 1946.<ref name=garrett /> I 1947 blev der oprettet et nyt formynderskab for Nauru, denne gang af [[Forenede Nationer]], der igen indsatte Australien, New Zealand og Storbritannien som formyndere.<ref name=highet /> 

Nauru opnåede selvstyre i 1966, og efter to års mødevirksomhed om en grundlov blev øen selvstændig i [[1968]]  under ledelse af høvding [[Hammer DeRoburt]], der blev den nye nations første præsident. I 1967 købte det nauruanske folk alle rettigheder fra og værdier i BPC til fosfatudvinding. I juni [[1970]] blev kontrollen med udvindingen overdraget til Nauru Phosphate Corporation.<ref name=manner /> Indtægterne fra mindedriften gav nauruerne en af de højeste levestandarder i Stillehavsområdet.<ref name=squires /> I 1989 indklagede Nauru Australien for [[Den Internationale Domstol]] i [[Haag]] for deres ledelse af Nauru, i særdeleshed Australiens manglende evne til at råde bod på de miljømæssige skader, der var opstået som følge af fosfatudvindingen. Sagen med titlen ''Certain Phosphate Lands: Nauru v. Australia'' endte med en aftale uden om retten om at genetablere  de ødelagte mineområder i Nauru.<ref name=highet />


== Politik ==
{{Uddybende|Naurus politik}}
[[Fil:Nauru-parliament.jpg|thumb|Parlamentsbygningen i Nauru]]
Nauru er en parlamentarisk-demokratisk [[republik]].

Siden [[1990'erne|90'erne]] mindskedes fosfatudvindingen, og der begyndte at blive fattigdom i landet. Dårlige finansielle satsninger og dårlige investeringer gjorde, at Nauru blev reduceret til et udviklingsland. I [[2003]] og [[2004]] var der en politisk krise, da [[Bernard Dowiyogo]] og [[René Harris]] takket være flere mistillitsforslag blev præsidenter hver anden gang, med bare få måneders mellemrum, nogle gange ikke mere end nogle dages mellemrum. [[1. oktober]] 2004 opløste præsident [[Ludwig Scotty]] parlamentet og fastsatte nyvalg til [[23. oktober]]. Scotty og hans følge vandt dette valg og fik en historisk stor majoritet i parlamentet med 16 af de 18 sæder.

=== Partier ===
{{Uddybende|Liste over politiske partier i Nauru}}
I Nauru bruges et løst flerpartisystem; de to formelle partier, er oppositionspartiet [[Naoero Amo]], og deres rivaler, [[Naurus demokratiske parti]]. I tillæg findes et konservativt, men uformelt parti, [[Centerpartiet (Nauru)|Centerpartiet]]. Begge oppositionspartierne blev formet for at styrke parlamentets og tidligere præsidenters rolle. I dag spiller Naoero Amo den største rolle, mens demokraterne og Centerpartiet har lille politisk (contracted; show full)| author = A.F. Ellis
| title = Ocean Island and Nauru – their story
| publisher = Angus and Robertson Limited
| year = 1935
| pages = 29-39
}}</ref>


<ref name=manner>
{{cite journal 
| journal = Australian Geographer
| author = H.I. Manner, R.R. Thaman & D.C. Hassall
| title = Plant succession after phosphate mining on Nauru
| doi = 10.1080/00049188508702872
| volume = 16
| issue = 3
| year = 1985
| month = maj
| pages = 185-195
}}</ref>

<ref name=gowdy >
{{cite journal
| journal = Land Economics
| author = John M. Gowdy og Carl N. McDaniel
| title = The Physical Destruction of Nauru
| year = 1999
| month = maj
| volume = 75
| issue = 2
| pages = 333-338
}}</ref>

<ref name=shlomowitz>
{{cite journal
| journal = Journal of the Australian Population Association
| author = R. Shlomowitz
| title = Differential mortality of Asians and Pacific Islanders in the Pacific labour trade
| year = 1990
| month = november
| volume = 7
| issue = 2
| pages = 116-127
| pmid = 12343016
}}</ref>

<ref name=hudson>
{{cite journal 
| journal = Australian Outlook
| author = W.J. Hudson
| title = Australia's experience as a mandatory power
| year = 1965
| month = april
| volume = 19
| issue = 1
| doi = 10.1080/10357716508444191
| pages = 35-46
}}</ref>

<ref name=waters>
{{cite book 
| author = S.D. Waters
| title = German raiders in the Pacific
| edition = 3
| publisher = Merriam Press
| year = 2008 
| isbn = 9781435757608
| page = 39
}}</ref>

<ref name=bogart>
{{cite web 
| url = http://cdsg.org/reprint%20PDFs/CDSGNnov08.pdf
| format = PDF
| author = Charles H. Bogart
| title = Death off Nauru
| year = 2008
| month = november
| pages = 8-9
| accessdate = 2012-06-27
| publisher = The Coast Defense Study Group
}}</ref>

<ref name=haden>
{{cite journal
| journal = Pacific Magazine 
| url = http://166.122.164.43/archive/2000/April/04-03-19.htm
| title = Nauru: A Middle Ground During World War II
| author = Jack D. Haden
| year = 2000
| month = marts-april
| accessdate = 2012-06-27
}}</ref>

<ref name=takizawa>
{{cite web 
| author = Akira Takizawa og Allan Alsleben
| title = Japanese garrisons on the by-passed Pacific Islands 1944–1945
| year = 1999-2000
| work = Forgotten Campaign: The Dutch East Indies Campaign 1941–1942
| accessdate = 2012-06-27
}}</ref>

<ref name=argus>
{{kilde nyheder 
| url = http://trove.nla.gov.au/ndp/del/article/971354
| title = Nauru occupied by Australians
| publisher = The Argus
| date = 1945-09-15
| page = 8
| accessdate = 2012-06-27
}}</ref>

<ref name=garrett>
{{cite book
| author = J. Garrett
| title = Island Exiles
| publisher = ABC
| year = 1996
| pages = 176-181
| isbn = 0733304850
}}</ref>

<ref name=highet>
{{cite journal
| journal = American Journal of International Law
| year = 1983
| volume = 87
| author = K. Highet og H. Kahale
| title = Certain Phosphate Lands in Nauru
| pages = 282-288
| url = http://www.icj-cij.org/docket/index.php?p1=3&p2=3&code=naus&case=80&k=e2
}}</ref>

<ref name=squires>
{{cite web 
| url = http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/from_our_own_correspondent/7296832.stm
| publisher = BBC
| title = Nauru seeks to regain lost fortunes
| author = Nick Squires
| date = 2008-03-15
| accessdate = 2012-06-27
}}</ref>⏎
⏎
}}

== Eksterne links ==
* [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nr.html CIA - The World Factbook -- Nauru]

<gallery>
Billede:Nauru-airphoto.jpg|Luftfoto af Nauru
Billede:Nauru map.jpg|Kort over Nauru (på engelsk)
(contracted; show full)[[vo:Naureän]]
[[war:Nauru]]
[[wo:Nauru]]
[[xal:Наурмудин Орн]]
[[yo:Nàúrù]]
[[zh:諾魯]]
[[zh-min-nan:Nauru]]
[[zh-yue:瑙魯]]