Difference between revisions 6175046 and 6178429 on dawiki

{{Infoboks land2
| lokalt_navn				= ''Ripublikee Naoero'' 
| konventionelt_lang_navn 		= Republikken Nauru
| almindeligt_navn			= Nauru
| billede_flag 				= Flag of Nauru.svg
| billede_våbenskjold			= 
| billede_kort 				= Nauru on the globe (Polynesia centered).svg
| nationalt_motto			= "God's Will shall be First"<br />''([[Engelsk (sprog)|Engelsk]]: Guds vilje skal først ske)''
(contracted; show full)

-->

== Historie ==
{{Uddybende|Naurus historie}}
[[Fil:Nauru-WWIIrelic.jpg|thumb|left|[[Japan]]ske rester fra [[2. verdenskrig]]]]
Nauru blev oprindeligt beboet af mikronesere og polynesere for mindst 3000 år siden.
{{km}}<ref name=unccd /> Der boede oprindelig tolv stammer i Nauru: Deiboe, Eamwidamit, Eamwidara, Eamwit, Eamgum, Eano, Emeo, Eoraru, Irutsi, Iruwa, Iwi og Ranibok. Alle disse er i dag repræsenteret i flaget, som har en tolvtakket stjerne.<ref name=whyte /> Traditionelt har nauruerne fulgt deres slægt via kvindelinjerne. Indbyggerne levede af [[Akvakultur (vandlevende organismer)|akvakultur]]: De fangede yngel fra [[mælkefisk]], kaldet ''ibija'', [[Akklimatisation|akklimatiserede]] dem til ferskvand og l(contracted; show full)rgus /> Der blev derpå truffet foranstaltninger for at hente de 737 overlevende nauruere fra det japanske fangenskab på Chuuk. De vendte tilbage til Nauru på BPC-skibet ''Trienza'' i januar 1946.<ref name=garrett /> I 1947 blev der oprettet et nyt formynderskab for Nauru, denne gang af [[Forenede Nationer]], der igen indsatte Australien, New Zealand og Storbritannien som formyndere.<ref name=highet /> 

Nauru opnåede selvstyre i 1966, og efter to års mødevirksomhed om en 
grundlov blev øen selvstændig i [[1968]]  under ledelse af høvding [[Hammer DeRoburt]], der blev den nye nations første præsident. I 1967 købte det nauruanske folk alle rettigheder fra og værdier i BPC til fosfatudvinding. I juni [[1970]] blev kontrollen med udvindingen overdraget til Nauru Phosphate Corporation.<ref name=manner /> Indtægterne fra mindedriften gav nauruerne en af de højeste levestandarder i Stillehavsområdet.<ref name=squires /> I 1989 indklagede Nauru Australien for [[Den Internationale Domstol]] i [[Haag]] for deres ledelse af Nauru, i særdeleshed Australiens manglende evne til at råde bod på de miljømæssige skader, der var opstået som følge af fosfatudvindingen. Sagen med titlen ''Certain Phosphate Lands: Nauru v. Australia'' endte med en aftale uden om retten om at genetablere  de ødelagte mineområder i Nauru.<ref name=highet />


== Politik ==
{{Uddybende|Naurus politik}}
[[Fil:Nauru-parliament.jpg|thumb|Parlamentsbygningen i Nauru]]
Nauru er en parlamentarisk-demokratisk [[republik]].

Siden [[1990'erne|90'erne]] mindskedes fosfatudvindingen, og der begyndte at blive fattigdom i landet. Dårlige finansielle satsninger og dårlige investeringer gjorde, at Nauru blev reduceret til et udviklingsland. I [[2003]] og [[2004]] var der en politisk krise, da [[Bernard Dowiyogo]] og [[René Harris]] takket være flere mistillitsforslag blev præsidenter hver anden gang, med bare få måneders mellemrum, nogle gange ikke mere end nogle dages mellemrum. [[1. oktober]] 2004 opløste præsident [[Ludwig Scotty]] parlamentet og fastsatte nyvalg til [[23. oktober]]. Scotty og hans følge vandt dette valg og fik en historisk stor majoritet i parlamentet med 16 af de 18 sæder.forfatning blev øen selvstændig i [[1968]]  under ledelse af høvding [[Hammer DeRoburt]], der blev den nye nations første præsident.<ref name=davidson /> I 1967 købte det nauruanske folk alle rettigheder fra og værdier i BPC til fosfatudvinding. I juni [[1970]] blev kontrollen med udvindingen overdraget til Nauru Phosphate Corporation.<ref name=manner /> Indtægterne fra mindedriften gav nauruerne en af de højeste levestandarder i Stillehavsområdet.<ref name=squires /> I 1989 indklagede Nauru Australien for [[Den Internationale Domstol]] i [[Haag]] for deres ledelse af Nauru, i særdeleshed Australiens manglende evne til at råde bod på de miljømæssige skader, der var opstået som følge af fosfatudvindingen. Sagen med titlen ''Certain Phosphate Lands: Nauru v. Australia'' endte med en aftale uden om retten om at genetablere  de ødelagte mineområder i Nauru.<ref name=highet />


== Politik ==
{{Uddybende|Naurus politik}}
[[Fil:Nauru-parliament.jpg|thumb|Parlamentsbygningen i Nauru]]
Nauru er en [[Parlamentarisme|parlamentarisk]]-demokratisk [[republik]].<ref name=davidson /> Præsidenten er både [[statsoverhoved]] og [[regeringschef]]. Der vælges atten medlemmer til et [[etkammersystem|parlament med et kammer]] hvert tredje år. Parlamentet vælger præsidenten blandt sine medlemmer, og præsidenten udpeger en regering bestående af fem til seks medlemmer.<ref name=levine /> Nauru har ikke nogen formel struktur med politiske partier, og parlamentkandidaterne stiller typisk op som uafhængige; femten af de atten nuværende medlemmer er således uafhængige. Der er fire partier, der har været aktive i nauruansk politik: [[Nauru-partiet]], [[Naoero Amo]] ("Nauru først"), [[Naurus Demokratiske Parti]] og [[Centerpartiet (Nauru)|Centerpartiet]]. De spiller dog ikke så store roller, og alliancer i parlamentet indgås oftere ud fra familiemæssige bånd end ud fra partitilhørsforhold.<ref name=anckar /> 

I perioden 1992-1999 havde Nauru et lokalstyresystem kaldet Nauru Island Council (NIC). Dette ni mand store råd havde til opgave at sikre lokal service. NIC blev imidlertid opløst i 1999, hvorpå alle rådets opgaver og midler overgik til det nationale parlament.<ref name=hassall /> Jordbesiddelse i Nauru har en usædvanlig form: Alle nauruere har nogen ret til al landets jord, som ejes af enkeltpersoner eller familiegrupper. Regeringen og virksomheder ejer ingen jord, og de er nødt til at indgå en lejeaftale med jordbesidderne for at få mulighed for at bruge jord. Personer uden for Nauru kan ikke eje jord i landet.<ref name=unccd />

Nauru har haft sytten regeringsskift i perioden 1989-2003.<ref name=ausgov /> [[Bernard Dowiyogo]] døde som siddende præsident i 2003, hvorpå [[Ludwig Scotty]] overtog embedet. I oktober 2004 blev han genvalgt som præsident for en hel periode. Efter en [[Mistillidsvotum|mistillidsafstemning]] blev Scotty afsat 19. december 2007 og erstattet af [[Marcus Stephen]]. Denne trak sig tilbage i november 2011, hvorefter [[Freddie Pitcher]] blev præsident. Han holdt dog kun fem dage i embedet, inden [[Sprent Dabwido]] via et mistillidsvotum til Pitcher overtog posten.<ref name=connell /><ref name=bbcnauru />

Nauru har et komplekst retssystem. [[Naurus højesteret|Højesteret]] under ledelse af justitsministeren har fuld beslutningsret over [[Naurus forfatning|forfatningsmæssige forhold]]. Andre retssager kan appelleres til Appelretten bestående af to dommere. Parlamentet kan ikke omgøre domstolsafgørelser, men Appelrettens afgørelser kan appelleres til [[Australiens højesteret]].<ref name=highcourt /><ref name=dale /> I praksis sker dette dog kun meget sjældent. De lavere domstole består af en distriktsdomstol og en familiedomstol, der begge ledes af en fast magistrat, som også er registrator for højesteret. Der findes to andre halv-domstole: Appelrådet for offentlig service og appelrådet for politiet, som begge ledes af justitsministeren.<ref name=usds />

=== Partier ===
{{Uddybende|Liste over politiske partier i Nauru}}
I Nauru bruges et løst flerpartisystem; de to formelle partier, er oppositionspartiet [[Naoero Amo]], og deres rivaler, [[Naurus demokratiske parti]]. I tillæg findes et konservativt, men uformelt parti, [[Centerpartiet (Nauru)|Centerpartiet]]. Begge oppositionspartierne blev formet for at styrke parlamentets og tidligere præsidenters rolle. I dag spiller Naoero Amo den største rolle, mens demokraterne og Centerpartiet har lille politisk k(contracted; show full)| year = 2007
| volume = 26 
| issue = 3
| pages = 251-262
| doi = 10.3138/carto.42.3.251
}}</ref>


<ref name=unccd>
{{cite web 
| url = http://web.archive.org/web/20110722013720/http://www.unccd.int/cop/reports/asia/national/2002/nauru-eng.pdf
| author = Nauru Department of Economic Development and Environment
| title = First National Report To the United Nations Convention to Combat Desertification
| year = 2003
| publisher = UNCCD
| accessdate = 2012-06-28
}}</ref>⏎
⏎
<ref name=spennemann>
{{cite journal
| author = Dirk Spennemann
| title = Traditional milkfish aquaculture in Nauru
| journal = Aquaculture International
| volume = 10
| issue = 6
| year = 2002
(contracted; show full)| publisher = BBC
| title = Nauru seeks to regain lost fortunes
| author = Nick Squires
| date = 2008-03-15
| accessdate = 2012-06-27
}}</ref>


<ref name=davidson>
{{cite journal 
| journal = The Journal of Pacific History
| author = J.W. Davidson
| title = The Republic of Nauru
| year = 1968
| month = januar
| volume = 3
| issue = 1
| pages = 145-150
| doi = 10.1080/00223346808572131
}}</ref>

<ref name=levine>
{{cite journal
| journal = Commonwealth & Comparative Politics
| author = Stephen Levine & Nigel S. Roberts
| title = The constitutional structures and electoral systems of Pacific Island States
| year = 2005
| month = november
| volume = 43
| issue = 3
| pages = 276-295
| doi = 10.1080/14662040500304866
}}</ref>

<ref name=anckar>
{{cite journal
| journal = Comparative Political Studies
| author = Dag & Carsten Anckar
| title = Democracies without Parties
| year = 2000
| month = marts
| volume = 33
| issue = 2
| pages = 225-247
| doi = 10.1177/0010414000033002003
}}</ref>

<ref name=hassall>
{{cite journal
| journal = Commonwealth Journal of Local Governance
| author = Graham Hassall og Feue Tipo
| title = Local Government in the South Pacific Islands
| year = 2008
| month = maj
| volume = 1
| issue = 1
| pages = 6-30
| url = http://www.austlii.edu.au/au/journals/ComJlLocGov/2008/3.html
}}</ref>

<ref name=ausgov
| cite web
| url = http://www.dfat.gov.au/geo/nauru/nauru_brief.html
| title = Nauru country brief
| publisher = Australian Department of Foreign Affairs and Trade
| year = 2005
| month = november
| accessdate = 2012-06-28 
}}</ref>

<ref name=connell>
{{cite journal
| journal = The Round Table
| author = John Connell
| title = Nauru: The first failed Pacific state?
| year = 2006
| month = januar
| volume = 95
| issue = 383
| pages = 47-63
| doi = 10.1080/00358530500379205
}}</ref>

<ref name=bbcnauru>
{{cite web
| url = http://www.bbc.co.uk/news/world-asia-pacific-15433901
| title = Nauru profile
| publisher = BBC News
| accessdate = 2012-06-28
}}</ref>

<ref name=highcourt>
{{cite web
| url = http://www.austlii.edu.au/au/legis/cth/consol_act/ncaa1976254/
| title = Nauru (High Court Appeals) Act 1976
| publisher = Australian Legal Information Institute
| accessdate = 2012-06-28
}}</ref>

<ref name=dale>
{{cite journal
| journal = International & Comparative Law Quarterly
| author = Gregory Dale
| title = Appealing to Whom? Australia's 'Appellate Jurisdiction' over Nauru
| year = 2007
| volume = 56
| issue = 3
| pages = 641-658
| doi = 10.1093/iclq/lei186
}}</ref>

<ref name=usds>
{{cite web
| url = http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/16447.htm
| title = Background Note: Nauru
| publisher = State Department Bureau of East Asian and Pacific Affairs
| date = 2012-03-13
| accessdate = 2012-06-28
}}</ref>⏎
⏎
}}

== Eksterne links ==
* [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/nr.html CIA - The World Factbook -- Nauru]

<gallery>
Billede:Nauru-airphoto.jpg|Luftfoto af Nauru
Billede:Nauru map.jpg|Kort over Nauru (på engelsk)
(contracted; show full)[[vo:Naureän]]
[[war:Nauru]]
[[wo:Nauru]]
[[xal:Наурмудин Орн]]
[[yo:Nàúrù]]
[[zh:諾魯]]
[[zh-min-nan:Nauru]]
[[zh-yue:瑙魯]]