Difference between revisions 9626417 and 9630443 on dawiki

En '''personalunion''' er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.<ref name="oppenheim1">{{Cite book|last=Oppenheim|first=Lassa|author2=Roxbrough, Ronald|title=International Law: A Treatise|publisher=The Lawbook Exchange|year=2005|isbn=1-58477-609-9|url=https://books.google.com/?id=vxJ1Jwmyw0EC&pg=PA154&dq&f=false|accessdate=13 June 2013}}</ref> Begrebet tillægges den tyske jurist [[Johann Stephan Pütter]], som introducerede termen i ''Elementa iuris publici germanisi'' (Elementer af tysk lovgivning) i 1760.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.be/books?id=qT7z4MZIB0wC&lpg=PA4&ots=ywul6O0ADu&pg=PA8#v=onepage&q&f=false|title=Hanover and the British Empire, 1700-1837|last=Harding|first=Nick|date=2007|publisher=Boydell & Brewer|isbn=9781843833000|language=en}}</ref> Personalunioner forekom hyppigt i [[middelalderen]], men er efter industrialiseringen sjældent forekommende. De stater, som indgår i [[Commonwealth]] er i dag [[suverænitet|suveræne]] selvstændige stater med fælles formel [[regent]], [[Elizabeth 2. af Storbritannien]]. Det moderne suverænitetsbegreb er vanskeligt at forene med strukturen i en personalunion.<ref name="SchoeKnau45"/>

== Dannelse og opløsning<ref>Salmonsen, s. 31f</ref> ==

Personalunioner opstår, når [[regent]]en i et land vælges til regent i et andet, som da de litauiske storfyrster og de sachsiske [[kurfyrste]]r blev valgt til konger i [[Polen]] i henholdsvis 15.—16. århundrede og [[1697]]—[[1763]], eller ved, at samme fyrste bliver regent i begge lande, som det var tilfældet i [[Preussen]] og [[Neuenburg]] [[1707]]—[[1857]] og i [[Schwarzburg-Rudolstadt]] og [[Schwarzburg-Sondershausen]] [[1911]]—[[1918]]. Personalunioner medfører ikke noget retligt fællesskab mellem de to lande, og disse behøver heller ikke at have fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.<ref name="Reineck">Karl-Michael Reineck: ''Allgemeine Staatslehre und Deutsches Staatsrecht.'' 15. Auflage, 2007, Rn. 62 (S. 58)</ref><ref name="SchoeKnau45">Burkhard Schöbener, Matthias Knauff: ''Allgemeine Staatslehre.'' 2. Auflage, C.H. Beck, München 2013, § 6, Rn. 45 (S. 269)</ref>  Personalunioner har imidlertid i flere tilfælde været udgangspunkt for en nærmere sammenknytning, der udsætter det ene land for at komme i afhængighed af det andet og blive inddraget i dets krigerske forviklinger. Det er en af grundene til, at nogle landes forfatninger, fx den tidligere danske [[grundlov]]s § 4, udtrykkeligt krævede [[rigsdagen]]s samtykke, for at kongen kunne blive regent i et andet land, ligesom det kan nævnes, at en tronforbindelse mellem Danmark og [[Grækenland]] blev forbudt ved Trakt(contracted; show full)== Noter ==
{{Reflist}}

{{Statskundskab}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Statsformer]]
[[Kategori:Suverænitet]]